Tak til Allan , der som en anden mavesur gammel mand , sætter ord på den danske model af en folkeskole i stor krise. En krise, der er selvskabt og forstærket af de sidste mange års dyrkelse af den enkelte elev , på bekostning af fællesskabet. Leif Sørensen

Fuldstændig enig i dine betragtninger! Problemet kan dog være at hvis du underviser/opdrager/sætter grænser/krav på den måde du beskriver (som jeg præcis gør), vil nogle forældre stejle, og man kan blive beskyldt for at være for streng, ikke-anerkenende osv - eller sågar “et overgreb” som du skriver. En tilføjelse: 😉 Jeg er vild med sociale medier og anser ikke mig selv for at være ramt af “selvdyrkelse”, og min opdragelse er bestemt ikke lystbetonet, men stiller krav til børnene om at være selvhjulpne og ordentlige mennesker. Dit indlæg er så godt at jeg vil dele det på min Facebookprofil og min Facebook-gruppe “Sannes skolegruppe” som alle er velkommen til at blive medlem af! Tak for dit indlæg! 👌🏼

Tak for et fremragende indlæg med en afsindigt vigtig pointe. Jeg kommer til at tænke på noget, forfatteren Peter Høeg sagde engang i et interview, den gamle folkeskoleredaktør Thorkild Thejsen lavede med ham i anledning af bogen 'De måske Egnede i Folkeskolen, gengivet efter hukommelsen: "Det værste er ikke urimelige voksne. Jeg har lært meget af urimelige voksne. Det værste er utydelige voksne, som børnene ikke ved, hvor de har. Som lektor Fredhøj ...". Lektor Fredhøj er i bogen en lærer, som er mild og venlig i samværet med børnene, men som manipulerer med dem og træffer skæbnesvangre beslutninger om deres liv henover hovedet på dem, uden at de aner det.

Den korte version af mit svar: NEJ, der er FOR MEGET børn hele tiden skal!! De reagerer jo netop på den måde der beskrives i artiklen, fordi de ikke har plads til at have en barndom... Børn i dag skal jo hele tiden noget: De skal stå alt for tidligt op, de skal stoppe hver gang de er i gang med legen, fordi 'vi har travlt, vi skal spise morgenmad, vi skal af sted, vi skal nå... S å kommer de i Morgen SFO/børnehave, her skal de igen stoppe ofte når legen er bedst, de skal være i bestemte rum, lege med bestemte børn. I børnehaven afbrydes de ofte, fordi man kører med temaer... Om eftermiddagen afbrydes legen, når legekammeraten skal hjem, når der skal ryddes op, når børnehaven begynder at lukke ned, så stuerne lukkes en for en, når det hele lukker. I skolen er der mange forskellige lektioner, og mange forskellige undervisere, det afbryder hele tiden dagens flow. I frikvarterer er der lidt tid til leg, men den stopper hurtigt igen. Og rammerne er stramme, igen. Så mere skole, og derefter i SFO kl.14!! Ja, kl.14, hvor selv børn i 0.klasse har været i skolens mere faste rammer siden kl.8 med rigtig mange SKAL-opgaver, rigtig meget styring. I SFO vil man gerne nå en masse, for man har mistet de to mest værdifulde timer, nemlig fra kl.12-14. Derfor kan SFO-pædagoger også finde på SKAL-aktiviteter, også for at få alle med, for der er skåret ned på voksen-normeringerne. Måske skal man på tur, det fik en gang en pige til at græde... Hun havde glædet sig til at lege frit med bedsteveninden. Og turen var ellers til Givskud Løvepark! I SFO er legepladsen måske 'lukket i dag', eller den aktivitet det enkelte barn efterspørger og har planlagt hele skoledagen er aflyst på grund af sygdom, etc.... Når børnene går fra SFO, er det ofte videre til fritids-aktiviteter. Et ganske almindeligt fodboldhold for 6-7 årige træner flere gange om ugen og har måske kampe i weekenderne! Når SFO lukker kl.17, er der flere børn (på 7-8 år), som skal videre til fodboldtræning eller spejder... I weekends sker der som bekendt også meget i en moderne børne-familie. Så hvor er den frie leg? Hvor er barndommen? Og hvor er en skoledag i dag en rodet affære... ;o) For det første hænger der et væld af informationer, skemaer, plakater, regler, smarte systemer til at holde ro, osv. i en skoleklasse fx i 2. klasse. Temmelig forvirrende for mig, som forhenværende skolelærer og sikkert lige så for nogle (alle?) børnene... Så er der et væld af vikarer hele tiden!!! Jeg oplever som læreruddanet pædagog en skole i kaos, og det skyldes først og fremmest helheds-skole-reformen!! Kvaliteten er ofte helt håbløs. Hvordan reagerer børnene så? Ja, de har tomme øjne... De har 'evalueret' skolereform, såvel som vores moderne folkeskole anno 2018! Eks.: En dreng på 7 år kommer hen til mig i SFO lige efter skole, vi skal i gang med opstart af eftermiddagen og venter på fælles besked. Jeg spørger til deres skoledag og drengens svar er: Jeg har kedet mig". De næste minutter er han nærmest ved at kravle ud af sin krop, han forsøger at sidde stille og høre efter, men det er med en krop, der nærmest skriger på aktivitet, så han vender og drejer sig, kravler rundt på gulvet og kan slet ikke holde al sin gode energi inde i kroppen. Æv, for en skoledag, der sætter sådan et præg på en dreng, som ellers altid lyser af livsglæde og godt humør... Egentlig er det så enkelt, den livskloge filosof og kendte foredragsholder John Engelbrecht har testen over alle tests: "Hver dag skal de voksne tjekke om børnene har lys i øjnene".

Vi er både individ og fælleskab, begge dele skal der være plads til. Jeg tænker ofte på om alle de mennesker, der har 'ondt i selvværdet' og kan optræde 'egoistisk' ikke fik nok opmærsomhed og plads til at udvikle deres unikke personlighed i børnehaven, i skolen, i SFO osv.??? Fordi vi havde for travlt med at 'nu skal alle børn i rød stue, nu skal alle 5-årige have tema, nu skal alle på tur, nu skal...osv Eller alle af en bestemt årgang gå i 1. klasse, 2.klasse, etc.? Børns udvikling er som bekendt vidt forskellig og ikke styret efter et fødselstal, en bestemt dato for en fødselsdag... Eller at skolen er en 2/9 del skole, som kun går op i dansk og matematik-inteligenser....