Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 09-11-2018 13:29
Jens, lærerne bliver aldeles ikke sat fri. Det er skolelederne, der bliver sat fri, men hvis de ikke sender friheden nedad til lærerne, er lærernes situation uændret.
Jens Raahauge 09-11-2018 13:33
Niels Christian, det er jeg aldeles enig i. Derfor slutter jeg også med at pointere, at "gode undervisere kan vække til live". Gode ledere kan gøre lærere gode ved at give dem rum til forberedt undervisning. Men du har fat i en pointe omkring decentralisering. De fleste går ind for den, hvis blot den stopper på deres bord.
Niels Jakob Pasgaard (Lektor) 09-11-2018 13:37
Tak for et glimrende indlæg, som rammer hovedet på sømmet ift. hvad der pt. er skolens største udfordring: Kompetencemålstyringens fortsatte undergravning af lærernes mulighed for at bedrive undervisning, der ikke kun er et simpelt instrument for opfyldelsen af statens og det fremtidige arbejdsmarkeds kompetencebehov. Som Humboldt skrev: ”Den endelige opgave for vort liv er at give begrebet ‘menneskehed’ – i vor person, så vel som ud over denne gennem de spor, vi efterlader gennem vort virke – et så rigt indhold som muligt; denne opgave løses alene ved at sammenknytte vort jeg med verden gennem den mest muligt omfattende, livligste og frieste vekselvirkning.” Lad os sætte skolen fri af de udefrakommende outputmål, så den kan bidrage til løsningen af denne opgave.