Reformens egentlige formål har aldrig været at lave en bedre skole, men at få lærerne til at undervise mere. Så hvorfor bliver vi ved med at give taletid til politikere, der lader som om at reformen rent faktisk er et seriøst projekt?

Man må virkelig undre sig over, hvad det er for en uudgrundelig pseudeviden, der kan få ellers indsigtsfulde folk til at tro på, at nok så meget tilført flitterstads kan få en uduelig skole til at fremstå duelig. En ting synes nu nagelfast sikkert: Det opstyltede reformmakværk virker ikke sådan, som de oppiskede reformfantasier havde tilrettelagt, at det helt sikkert ville virke. Og hvad kan man så få sig til at gøre ved det. Jo, der er vist ikke andet at gøre, end at dynge endnu mere flitterstads ind i reformen. Det uduelige og undervisningsnedbrydende elevsammenrod skal fortsat være skolens fundament. Og så må man jo fortsætte med at justere, om dette så skal gøres i det uendelige. Og havde man da virkelig forventet, at elevernes præstationer i test, prøver og evalueringer skulle være forbedret i de støj- og balladeavlende klassesammenhobninger., Ja, det havde man altså virkelig forestillet sig. Er der ikke noget om, at de ekstremt inhomogene klassefællesskaber udvirker de mest optimale betingelser for elevernes indlæring, sådan som den pædagogiske ekspertise hele tiden har proklameret. End ikke trivselen kan blomstre i det tilrettelagte kaos. Og det kan man jo så falde i klædelig forundring over. Men der er selvfølgeli én ting, som der virkelig kan gøres for at komme en anelse op ad moradset. Vi kan sidde på nogle møder og sætte fokus på fagligheden. Ja, det er nemlig lige præcis det, vi kan gøre. Sætte fokus på fagligheden. Komme med udtalelser om faglighed i skolen. Så skal I bare se. Nå ja, og selvfølgelig huske at mindre om nødvendigheden af den gode undervisning. Og så har lærerne fået den at tygge på. For det må jo være dem, der ikke hidtil har sat fokus på den gode undervisning. Og dermed har udelthedsspøgelset endnu engang klaret frisag.

Jesper, du har helt ret, og folk tror os ikke, når vi siger det. De har ikke fantasi til at forestille sig, at reformen ikke skulle være drevet af et oprigtigt ønske om en bedre skole. Men hvis det var tilfældet, ville man jo aldrig nogensinde have tromlet 7,5 mill. ekstra undervisningstimer igennem med 14 % færre lærere og holdt lærerne helt udenfor, da reformens skulle skrives. Det drivende motiv bag processen har hele tiden været ønsket om et opgør med lærerkulturen, som modsatte sig discountskolen. Og så har man naturligvis håbet på, at det også ville føre til en bedre skole, men det interesserer dybest set ikke Moderniseringsstyrelsen og alle de andre djøffer en døjt. De gider jo ikke engang læse evalueringsrapporterne.

Niels Christian, jeg var engang til en fest, hvor en af mine venner fortalte mig meget oprigtigt, at jeg var en dårlig lærer. Ud over at det var sårende, så lærte det mig også noget. Min ven har aldrig set mig undervise, talt med mine elever, forældre eller kollegaer. Min ven har altid fået høje karakterer og har nok betragtet sig selv som langt klogere end gennemsnittet. Han er vant til at vinde diskussioner. Hans eneste baggrund for at dømme mig var, at hans kone er skolelærer, og at han selvfølgelig kender mig privat. Blandt andet derfor tænker jeg, at en del politikere ikke bare har håbet, men de har også troet på reformen, fordi de føler sig kloge og har fået en lille smule "viden" serveret fra medier, embedsmænd, kollegaer mm. Hvad skal man stille op med det? Jeg har aldrig fået en undskyldning fra min ven, og jeg forventer heller ikke at få det fra politikerne. Dem der håbede vil ikke indrømme, at de bare håbede, og mange af dem der oprigtigt troede, kan virkelig ikke se deres egne fejl. Nogle af de håbende og de troende har helt sikkert vidst, hvad det hele drejede sig om, og det vil de naturligvis heller aldrig indrømme.

Jesper, ja, sevfølgelig håbede de, at reformen ville give en bedre skole, de er jo ikke idioter. Men hvis de havde taget den opgave alvorligt, ville de aldrig have gjort det, de gjorde. Folkeskolens forbedring var i deres verden en tillægspræmie, de håbede på. Det virkelige ærinde var at få smidt lærerkulturen helt ud af skolens ledelse. Corydon sagde det face to face til en af mine bekendte med slet skjult triumf i stemmen på denne måde dengang i foråret 2013: Nu er DLF færdig med at bestemme i folkeskolen! Dét var hovedformålet med hele øvelsen ,og ikke alt hans vamle ævl om 'folkeskolen er mit hjerteblod' og hans krokodilletårer over de stakkels børn, der ikke blev dygtige nok osv.

Niels Christian, ...og jeg som havde høje tanker om Corydon inden reformen. Tak for alle dine gode, saglige kommentarer Niels Christian her på Folkeskolen.dk.