Undersøgelsens konklusioner kommer på ingen måde som nogen overraskelse for landets hårdt prøvede folkeskolelærere, som udmærket ved, hvor skoen trykker. Enkelte af os har sågar med jævne mellemrum gjort opmærksom på det problematiske misforhold mellem krav og resurser, manglende tid til forberedelse, "smarte konsulenter" uden større kendskab til skolens virkelighed og urealistiske it-dokumentationskrav samt sidst men ikke mindst den fejlslagne inklusion, hvor pengene ikke fulgte med som lovet. Gad vide, om den pågældende undersøgelse overhovedet gør indtryk på de højtærede folketingsmedlemmer?... I min optik ville det være på sin plads, hvis partiernes respektive ordførere på skoleområdet kunne afse tid til at give en respons på undersøgelsens tankevækkende perspektiver.

Kravet om mere og garanteret tid til forberedelse skal stå allerøverst blandt OK-kravene næste gang!!!

Sidder med en virkelig følelse af genkendelse her. Det er nøjagtig min hverdag, som beskrives her. Masser af livlige elever, store klasser og mange lektioner. Derudover en mængde opgaver, som åbenbart “bare” skal ordnes uden hjælp til at prioritere. Terminsprøver der “bare” skal rettes...Elevsamtaler i min sparsomme forberedelsestid.. Elever, der er stressede og under max pres.. Forældre og netværksmøder hele tiden. Jeg og mange af mine kollegaer er så, så trætte nu. Det er ikke længere et spørgsmål om at ville folkeskolen, men et spørgsmål om at overleve folkeskolen. Men denne undersøgelse viser jo desværre, at græsset ikke nødvendigvis er grønnere andre steder - og vi kan jo ikke alle arbejde i en friskole. What to do?

Sorg på vegne af de mange dedikerede lærere, som ikke får mulighed for at gøre det stykke arbejde de brænder for. Vrede over, at vi som samfund kaster så mange lærerressourcer bort, ressourcer som vi i den grad har brug for i forhold til at danne og uddanne de næste generationer. Afmagt i forhold til den ( næsten) totale mangel på opmærksomhed på situationens alvor og konsekvenser.

Utroligt at politikerne ikke møder engagementet med respekt og taknemmelighed, men tværtimod sætter flere og flere krav op, som vanskeliggør vores arbejde. Et arbejde som mange af os elsker med rette. Det findes næppe nogen større glæde end at se eleverne lykkes. Især på trods. Vi skal blive ved med at få dem til at lytte. Skabe rammerne for os lærere, så vi kan skabe de bedste rammer for eleverne jf. salamancaerklæringen af 1994 og af vores hjerter. Menneskerne skal komme før systemerne. Folkeskolen skal ikke være en politisk kamplads. Den skal være en fredsplads, hvor demokratiets idealer og ånd lever, og hvor de fagprofessionelle får råderum til at trække på vores erfaringer. Hvor politisk drevede og iscenesatte visioner ikke overskygger hverken lærernes eller elevernes ve og vel. Hvor kommunale og statslige initiativer minimeres, eller som minimum kun søsættes, såfremt det giver mening for elever, lærere og skoleledere. Skolens formål er nu engang at skabe grobund og mulighed for at eleverne lykkes, og ikke mislykkes. Vær stolte kære kollegaer! Vi har meget at være stolte af! Stolte på trods af et oprørt hav, hvor vi alt til trods, og med troen på vore idealer fortsat står imod - og lykkes. Tak for jer!

Dette problem er vi mange, udenforstående, der kunne se allerede før reform og arbejdstidlov trådte i kraft. Man kan ikke få 10% mere samtidig med at man spare 10% på investeringen. Det må ikke have lov at blive overset i det blændende lys af rimelige tests!!! Hvornår starter forskningen i KONSEKVENSEN, er det først når erhvervsskolerne finder af at eleverne ikke længere er nysgerrige og forskende. At de blot vil have at vide eksakt hvad de skal gøre, og helst helt uden at tænke selv? Helt forståeligt!, viser testresultaterne jo blot at lærerne, i godhjertethed og af hensyn til børnenes umiddelbare fremtid, nødsages til at træne/ekcersere eleverne i position til at tage de tests og opnå en "god eksamen". Den træning og omtanke, fra lærerens side, der skal til for at gennemføre undervisning der styrker den enkeltes selvstændighed, nysgerrighed og indlevelsesevne. Den indsats fra normale lærere, den lider stor nød under det skabte tidspres. Når jeg skriver normale lærere, er det fordi der stadig er mange lærere, der yder langt over hvad arbejdstiden foreskriver, lærere, der ikke har ladet sig normalisere, og dermed slider sig op, i forsøget på at få det hele med. Meget prisværdigt i min optik!, MEN; Det er bare ikke ikke holdbart! Det skal være NORMALT at man kan lave undervisning, i det omfang, der reelt er brug for, for at lave de "hele" unge, som vi ønsker at se vokse op i vort samfund. KONSEKVENSEN, manglerne, der ikke kan undgå at opstå hos en god del af de unge, den kommer vi til at se og mærke i fremtiden. En voksende mængde af dem der blot vil gøre hvad de får besked på uden særlig megen yderligere omtanke eller idé. Denne mængde kommer til at spørge: "hvor skal jeg sætte krydset" Hårdt trukket op: Ingen stor værdi - Investering i Kanonføde, forbrugsvarer og stemmekvæg, er ord der ikke kan undgå at glide ind på min lystavle!

Der er desværre intet nyt her. Vi har disse ting igen og igen i årevis. Tiden er inde til at spørge danskerne: Hvad tror I i grunden, der på langt sigt sker med et land, som behandler dem, der skal opretholde samfundets grundvold, på denne måde?

Jeg opfordrer folkeskolen.dk til at sende en kopi af artiklen til: 1. ordførerne for området i Folketinget 2. alle opstillingsberettigede partier udenfor folketinget 3. samtlige kommunalbestyrelser

Dette paradoks er til at tage og føle på. Hvis det kom frem i lyset og man kunne tale om det, kunne det være et rigtigt godt udgangspunkt for at få folkeskolen til at fungere. Men når der oven i købet opretholdes en forestilling om, at der er grundlæggende overensstemmelse mellem det, parterne vil, kommer der jo ikke noget ud af det. Slå fast, at der er en konflikt, og lad os arbejde ud fra det i stedet for at lalle rundt i et harmonisk sukkerland, hvor vi åh så meget forstår hinanden og er et fællesskab om alting. Når nu engang arbejdstidskommisionen har gjort sit arbejde, må vi jo se, om den kommer til at afspejle konflikterne og kommer med anbefalinger, der tager begge sider i konflikten frem. Det kunne være sådan noget som, at arbejdsfunktioner skal beskrives, og der skal sættes realistiske tidsforventninger på alle opgaver. Som det er nu med de to virkeligheder, får lærerne bare besked om at klare det hele, og så må man leve op til såvel den overordnede ledelsesmæssige skolevirkeligheds forventninger som den lærerorienterede skolevirkeligheds forventninger. Som det er nu, er skolelærere på dobbeltarbejde. Oven i købet er der tale om dobbeltarbejde, hvor den ene del af arbejdet er i konflikt med den anden del. Og det er ikke beskrevet nogen steder. Og dog, det kommer jo så frem i undersøgelser som den aktuelle. Men lur mig, om det er noget, man ovenfra vil forholde sig reelt til. Her er der, for mig at se ganske vist også tale om, at man ser to virkeligheder; Der er politikernes, embedsmændendes og forskernes rigtige virkelighed og lærernes forkerte. Odet er så den vinkling, der er udgangspunktet for diverse tiltag. Og det kunne vel i øvrigt nok uden større problemer overføres til andre dele af samfundet.

Hvor er det godt beskrevet i din senere kommentar. Min erfaring fra kommunalpolitik gør desværre ikke løsningen nemmere, for lokale politikere har for de flestes vedkommende ingen, som i i n g e n, indsigt i og viden om, hvad undervisning er, og hvordan man som lærer arbejder med eleverne. De er ofte heller ikke lydhøre overfor de, der har indsigt og viden. De buldrer bare derudaf og tage den ene dårlige beslutning efter den anden. Det har lange udsigter med at få ændret noget i en retning, der batter, og desværre er der gået så mange år, siden ødelæggelsen af Folkeskolen blev startet, så mange år at der efterhånden snart ikke er lærere tilbage, der ved hvordan en velfungerende Folkeskole kunne se ud.

Ja - problemet er jo nok lidt det, at de fleste dårlige beslutninger ikke tages af folk, der er "dumme," men af folk, der er "kloge."

Generelt set er der såmænd masser af rigtigt kloge politikere i vort land. Politikere, som for det meste må tro på hvad de bliver fortalt, og holde det op mod deres egen politiske linie. Det er oftest det underliggende lag, dem der udarbejder det, der besluttes, den er gal med. En manglende ordentlig forberedelse og indsigt i det niveau kan alt for nemt slippe igennem en afstemning i folketinget. Interesseorganisationers ord burde kunne rette på det. Men det kræver at de har ligeret til at få folketingets medlemmer i tale. Det skete bestemt ikke i dette helt igennem bundrådne scenarie, der ligger til grund for den beskrevne situation herover.

Foruroligende og genkendelig beskrivelse, som har givet vigtige perspektiver i min seneste blog: https://www.folkeskolen.dk/650450/saadan-saenkes-sygefravaeret