I indlægget her hævder du, Ove, at der ikke er nogen særligt tydelig effekt på koncentrationen og det sociale samvær af at begrænse brugen af telefoner. Den konklusion kan man vist kun komme frem til, hvis man ikke ser resultatet i sammenhæng med den effekt de øvrige "mobilmodeller" har på disse kategorier. Man bør desuden huske, at det at lære "digital adfærd", ikke behøver have noget med brugen af mobiltelefoner i skolen at gøre - det kunne lige så vel have noget at gøre med IKKE at bruge mobiltelefoner i skolen. Ligesom man bør huske, at "selvregulering" ift. det digitale kun er en lille del af skolens virke - ro, fordybelse, koncentration og deltagelse i skolens sociale praksis er langt mere centrale elementer - som mobiltelefonerne altså (åbenbart) står i vejen for. Thomas Aastrup Rømer har iøvrigt også læst rapporten. Rømer gør sig gode overvejelser over hvad tallene viser, og hvordan dette hænger sammen med Lieberoths egne konklusioner: http://www.thomasaastruproemer.dk/skaerm-skaerm-ikke-ny-rapport-om-mobiler-i-skolen.html

Tak for din kommentar. Jeg har læst Rømers indlæg, og jeg fandt det ikke særlig godt - og jeg synes mere, indlægget peger på, at Rømer leder efter noget, der kan bekræfte den opfattelse han havde i forvejen, mens han ikke er særlig interesseret i, hvad Lieberoth finder frem til i sin rapport. Jeg er på ingen måder fortaler for, at mobilen skal spille en altdominerende rolle i skolen eller i fritiden. Jeg er derimod fortaler for, at skolen skal løse problemer med manglende koncentration ved at se på, hvad manglende koncentration skyldes - og her kan mobiler faktisk godt være en del af forklaringen, men det er ikke hele forklaringen, derfor hævder jeg med støtte i rapporten, at der blive tale om symptombehandling. Min pointe er også, at man bør hjælpe børn med at få en hensigtsmæssig brug af mobilen, og det gør man, hvis man er i dialog med børnene om deres brug, hvilket rapporten også peger på sker i et vist omfang. Jeg er enig i, at skole er meget andet og mere end selvregulering ift. digitale værktøjer, og at man kan lære dette også uden brug af digitale værktøjer - men hvad der får dig til at nævne det i en kommentar til mit indlæg, forstår jeg ikke.

Selv tak. Jeg synes Rømer meget fint viser, hvad der er belæg for at sige med afsæt i rapporten, ved at fokusere på det datagrundlag, der ligger til grund for den. Han viser også fint, hvordan Lieberoth visse steder i rapporten ikke forholder sig så meget til dette grundlag, men i højere grad bygger sine anbefalinger på en normativ position. Rapportens datamateriale peger på, at de mest restriktive tilgange til mobiltelefonerne har størst positiv effekt på elevernes koncentration. Det er meget muligt at tilstedeværelsen af telefonerne ikke er hele forklaringen på den manglende koncentration og ro, men telefonerne må, hvis man tror på rapportens datagrundlag, nødvendigvis spille en væsentlig rolle. Min kommentar omkring digital adfærd og selvregulering knytter sig til det sidste afsnit i dit indlæg, hvor du peger på at restriktioner ift. mobilbrug, som altså har positiv effekt på centrale elementer ved skolen såsom ro, koncentration og deltagelse i skolens sociale praksis, gør det sværere at udvikle elevernes digitale adfærd og selvregulering. Mit argument er, at det sidste, den digitale adfærd og selvreguleringen, ikke bør udvikles på bekostning af ro, koncentration og social deltagelse. Skolen er mere end det at lære hensigtsmæssig mobiladfærd. Mvh

Tak for dit gensvar. Du skriver "Det er meget muligt at tilstedeværelsen af telefonerne ikke er hele forklaringen på den manglende koncentration og ro, men telefonerne må, hvis man tror på rapportens datagrundlag, nødvendigvis spille en væsentlig rolle." Det er der intet belæg for i rapporten, der jo ikke har set på forskellige årsager til en angivelig mangel på koncentration. Rapporten henviser til, at der vurderes en effekt, men dette siger ikke noget om hvor stor effekten har været. Det ligger ikke i rapportens datagrundlag, såvidt jeg kan se. Der er i øvrigt problemer med, hvad der ligger i de selvrapporterede forbedringer af koncentration. Hvordan kommer man frem til, at koncentrationen er steget? Man kan forestille sig (jeg siger ikke, at det forholder sig sådan), at hvis eleverne sidder med deres mobiler og evt slår noget op, skriver noget på den, chatter med andre om en problemstilling, så vil det blive set/opfattet/rapporteret som mangel på koncentration, selvom det måske er et koncentreret forsøg på videnstilegnelse, problembehandling eller lignende. På samme måde med forbedret socialt liv. Det er tænkeligt (men igen: jeg ved ikke, om det forholder sig sådan) at 'socialt liv' i selvrapporteringen bygger på, hvad der kan ses/direkte observeres, mens det sociale liv, der foregår gennem online kommunikation ikke vil blive set. Så der er store problemer med at forholde sig så unuanceret til, hvad rapporten viser - hvilket forfatteren jo heller ikke gør. Rapporten kan ganske enkelt ikke bruges på den måde. Rapporten viser, hvilke politikker skolerne har indført og lidt om hvorfor.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Rapportens datamateriale siger noget om, hvilke bevæggrunde skolerne har haft for at indføre forskellige tiltag på mobilområdet, og hvilke effekter skolerne har oplevet som følge af disse tiltag. Her er der klokkeklare konklusioner: De mest restriktive tilgange til mobiltelefonerne (i tasken, mobilhotel og mobilfængsel) har den højeste effektrate på elevernes ro, koncentration og sociale deltagelse. Det fremgår af tabellerne på rapportens side 29. Jeg er naturligvis enig i, at man kan problematisere undersøgelsens metode (det kan man med de fleste undersøgelser) - men hvis man accepterer metoden og kalder rapporten rigtig god, må man i, mine øjne, også tage fundene alvorligt.

Jeg tror ikke, vi kommer til enighed om, hvordan man læser rapporten eller om, hvordan man læser statistik helt generelt. - Rapporten kan ikke sige ret meget om, hvad mangel på koncentration skyldes. Det er ikke inden for rapportens scope. - Ja, rapporten siger noget om, hvilke bevæggrunde skolerne har haft - og at disse ikke bygger på viden/forskning, men på skøn. - Ja, de mest restriktive tilgange vurderes af skolerne oftets at have positiv effekt på koncentration, men siger ikke noget om størrelsen af effekt. - Jeg problematiserer ikke undersøgelsens metode. Jeg peger, ligsom forfatteren, på, at rapportens sigte er snævert og deskriptivt. Derfor anfægter jeg vidtgående og unuancerede ekstrapolationer, som jeg har fundet i reaktionerne på rapporten. - Når jeg siger, at det er uklart, hvad der ligger i koncentration, og hvordan man evt. kan have vurderet forskellige forhold, er det ikke en kritik af rapporten. Den sigter slet ikke til at afdække disse forhold. Den siger noget om skolernes politikker for elevernes anvendelse af mobiletelefoner. - Jeg peger endvidere på, at rapporten giver anledning til nye spørgsmål, som det vil være fint at få afdækket. Dette er igen ikke en kritik af rapporten eller dens metode. Jeg er glad for dine kommentarer, der viser, at man kan få meget forskelligt ud af noget, som man kunne forestille sig var ganske enkelt og ligetil.

Tak, Ove. Jeg er også glad for både dit indlæg om rapporten og dine opfølgende kommentarer. De er også meget sigende i forhold til den modtagelse rapportens ellers klare konklusioner generelt har fået fra medie- og teknologiforskere. Mvh

Vi har mobilfængsel - aflåst skab - på skolen til alle mobiler. De inddrages om morgenen og udleveres igen, når man har fri. Jeg lavede en spørgeskemaundersøgelse på skolen, før vi begyndte med at inddrage mobilerne: 50 % af eleverne fik mere end 25 notifikationer i løbet af skoledagen, også midt i timerne fra klassekammerater, som ikke burde sidde med deres mobil. Det højeste tal jeg fik at vide, da jeg spurgte ind til, hvor mange over 25 notifikationer eleverne fik på en skoledag lå på omkring 1000. 60 % af eleverne fik notifikationer med ubehageligt/uønsket indhold flere gange om dagen. 35 % tjekkede deres telefon mere end 10 gange i løbet af en skoledag.

“...at hvis eleverne sidder med deres mobiler og evt slår noget op, skriver noget på den, chatter med andre om en problemstilling....” Ove, underviser du i folkeskolen? Hvilke elever er det der sidder og chatter med andre omkring en problemstilling? Jeg vil næsten med 100% sikkerhed påstå at dette aldrig forekommer.

Helt enig med Pasgaard. Så snart der foreligger lidt teknologi-kritik i en rapport, skal man bestemt ikke læse det ud af tallene som de ellers viser. Er vi på den modsatte bane, altså når tallene falder i teknologi-turbanen, så bliver der slået store overskrifter op og se hvor gode vi er til digital dannelse og andre smarte ord. Mobiltelefoner er ikke et redskab de unge kan bruge konstruktivt i undervisningen ret længe af gangen. De formår ikke kun at benytte lommeregneren, ordbogen eller den app de har fået besked på, det er som Henning siger en flodbølge af notifikationer som de ikke kan modstå. Ros til de voksne der hjælper eleverne med at holde fri for natations-helvedet, nogle timer om dagen.

Notifikations-helvedet selvfølgelig.

Tak Jeppe for din kommentar. Min pointe med det tænkte eksempel er, at når skoler selv rapportere om konsekvenser af deres forskellige regler, så er der mange ting, man ikke ved. Her tænker jeg på forskellen mellem en elev, der sidder og er dybt optaget af læsning i en bog overfor en elev, som sidder med sin mobil i hånden og taster. Hvad ser du - hvordan fortolker du de to situationer? Denne skelnen går rapporten 'Skærm - skæm ikke?' ikke ind i, fordi det ikke er inden for det, forfatteren til rapporten er ved at undersøge. Men det har betydning for, hvordan man udlægger rapportens udsagn, og hvilken status man tillægger de forskellige data.

Hvis ikke lærerne skulle vide, hvad der foregår i klasserne, hvem skulle så? Deres iagttagelser omkring effekten af mobiler i skoletiden kommer it-branchen voldsomt på tværs, derom ingen tvivl, men ingen udefra kan med vægt drage lærernes oplevelser i tvivl. Og de er altså entydigt, at mobilerne skal være af vejen i undervisningstiden, hvis der skal være nogen mening med den.

Tak for din kommentar Niels Christian, Jeg er da overbevist om, at de fleste lærere har en god forståelse for, hvad der sker i klasserne. Men i den rapport vi her drøfter, fremgår det, at respondenterne er forskellige, men sjældent om i noget tilfælde er det lærerne. Det kan være en skoleleder, en der har været involveret i udformningen af skolens politik på området eller en sekretær. Der er ikke lavet en undersøgelse af, hvad lærerne mener om effekten af skolens regler. Endvidere forekommer det mig ikke rimeligt at antage, at lærernes vurderinger er ens. Det er således ikke korrekt, at lærerne unisont giver udtryk for, at mobilerne skal væk. Endelig forekommer det mig selvmodsigende, at det skal være op til lærerne og deres vurderinger, når du samtidig slår fast, "at mobilerne skal være af vejen i undervisningstiden" - Det lyder ikke som om, det er op til lærerne og deres selvstændige vurdering. Rapporten skelner her mellem, om det er op til 'lærerskøn' (11,8%) eller om det reguleres på anden vis. Du kan se den samlede oversigt over de 9 politikker her: - Telefonen slukket/i tasken (22,8 %) - Opbevares hele dagen under lås (19,1 %) - Regler laves i klasserne (14,9 %). - Differentieres efter alder (14,8 %) - Efter lærerskøn (11,8 %) - Opbevares med adgang efter skøn/aftale (10,2 %) - Bruges som arbejdsredskab (4,4 %) - Ingen faste regler (1,6 %) (Rapporten s.6) 􀁸 Forbud (0,4 %).

Tak Jeppe for dine kommentarer. Jeg er ikke helt med på, hvad du mener. Du skriver "Helt enig med Pasgaard. Så snart der foreligger lidt teknologi-kritik i en rapport, skal man bestemt ikke læse det ud af tallene som de ellers viser." Jeg går ud fra, at du sigter til, at jeg ikke vil læse det ud af tallene i den foreliggende rapport. Til det kan jeg sige: Jo, jeg synes, det er en klar rapport, der viser, hvilket politikker skolerne har. Det er gode og gedigne tal. De viser også, at der er store forskelle mellem skolernes politikker, og virkningen af de forskellige politikker varierer, ligesom der også er variation inden for en given politik. Jeg ved ikke rigtigt, om man kan kalde rapporten teknologikritisk - eller det modsatte. Og jeg opfatter mig selv som teknologikritisk. Rapporten er helt klart mere nuanceret, end Pasgaard giver udtryk for. Og det er faktisk det, mit indlæg handler om, da det er en nuancering af de meget unuancerede indlæg, der er kommet ud fra rapporten. Det mest forstemmende ved debatten er, at det åbenbart er meget vanskelig at føre en nuanceret dialog om emner som 'digitale medier i skolen'. Der synes at være en tendens til, at det skal presses ind i en enten-eller-logik, der passer meget dårlig med det mangeartede og ofte selvmodsigende morads, vi kalder virkelighed. Virkeligheden er ikke sort-hvid og enten-eller, og det må refleksioner over den også gerne være - efter min opfattelse.

Jeg er nok nødt til at gå lidt i rette med dig, Ove, når du skriver at jeg læser rapporten unuanceret. Det unuancerede skal efter min mening netop findes i de læsninger af rapporten, der ser helt bort fra datasættets mest klare konklusioner omkring hvilke typer af mobilpolitik, flest skoler oplever en positiv effekt af. Jeg kan faktisk slet ikke forstå, at forskere inden for feltet vil sidde de konklusioner overhørig. At de gør det, synes jeg netop vidner om en sort/hvid tilgang.

Den rapport, ligesom så meget andet pædagogisk statistik, bygger på synsninger eller selvrapportering. Det kan man så bruge eller lade være. Men hvordan vil du måle koncentration og ro, hvis det ikke handler om rapportering fra dem, der oplever det? Skal man bruge decibel eller scanninger af hjernen? Fakta er, at de voksne, lærerne, er klar til at skabe pædagogiske rammer, uanset om der er valid forskning bag eller ej.

Nu skriver jeg jo ikke, at du læser den unuanceret, men at rapporten er mere nuanceret end din udlægning af den. Det fremgår jo også, at du lægger afstand til de nuanceringer, som rapportens konklusion har med - og i det hele taget af de forsigtigheder, der fremkommer i rapporten. Jeg anerkender og har flere gange skrevet, at data viser, at en restriktiv mobilpolitik ifølge skolerne oftest bliver vurderet til at have størst effekt. Så jeg er ikke med på, hvad det er for data, jeg ser bort fra. At jeg så også problematisere, hvad der ligger i koncentration er ikke at se bort fra data, men at diskutere, hvad vi kan konkludere ud fra data - altså hvilken betydning det har i virkeligheden, som jo er det, det må handle om. Og i forhold til rapportens konklusioner, så har jeg netop fremhævet dem, mens du og Rømer undsiger dem. Så heller ikke her forstår jeg din kritik. Jeg støtter helt op om rapporten og dens indsigter med de begrænsninger, forfatteren selv fremfører.

Jeg er enig i, at man skal lytte til synsninger og selvrapporteringer fra skolen. Men rapporten tager ikke udgangspunkt i og undersøger ikke, hvilke forskellige eller enslydende erfaringer, der findes i skolen. Det er ikke rapportens anliggende. Den undersøger mobilpolitikken på skolerne. Respondenterne er primært dem, der har taget telefonen, når man har ringet. Det er der ikke noget galt i - det er rapportens metode. Og med den metode kan man sige noget om de forskellige regler, der gælder på skolerne - og man kan, som det er sket i ca 1/3 af tilfældene få en vurdering af effekten. Men rapporten foretager ikke en systematisk undersøgelse af effekterne. Men det vil da være en god ide at foretage en systematisk undersøgelse af skolens forskellige aktøreres oplevelse/erfarede effekter af forskellige regler for anvendelse af mobiler i skolen - både i timerne og i frikvarteret. Og igen: det er ikke det, rapporten har gjort, og det var ikke det, man ville med rapporten.

Om det er min læsning eller udlægning du kalder unuanceret, kommer for mig ud på det samme. Jeg læser og udlægger rapporten med afsæt i dens data, og tillader mig at forholde mig kritisk til de normative udlægninger, der visse steder præsenteres i rapporten. Rømer har fint påpeget disse passager. Det synes jeg er ganske nuanceret. Det interessante er for mig at se, at du gerne vil forholde dig kritisk til undersøgelsens metode, men ikke til forskerens til tider normative udlægninger i konklusioner og anbefalinger. Men sådan er der jo så meget. Tak igen for både indlæg og kommentarer.

Jeg gentager gerne det jeg har sagt så mange andre steder: Der er intet belæg i rapporten for den udlægning Røner og Niels J foretager. Det man udelede af rapporten er at skolerne skal vidce hvad de vil, fordi forskellige tiltag har forskellige effekter. Niels J og Rømer VIL noget med skolen. Det er ikek nødvendigvis det vi andre vil. Derfor er de stærkt normative. Derudover er der hele diskussione af om skolerne skal blæande sig i elevernes mobilbrug i fritiden/pauserne, og hvordan samme skoler kan forsvare at total digitalt køre læringsportaler der bruger samme teknikker ned i halsen på eleverne ganske ukritisk. Mobiler er en klasseledelsesopgave. Digitaliseringen af folkeskolen er en langt vigtigere problemstilling, som ingen rigtigt gider forholde sig til når m,an kan komme efter elevernes brug af mobiler. Og endelig er min holdning af Rømers og Niels J indtager en position der forstærker det de selv har rettet sig voldsomt imod, nemlig læringsideologien og mellemrumspotentialiseringen, fordi de i deres meget normative udlægninger netop er voldsomt indgribende på elevers handleret, specielt i pauserne.

1: Jeg har brug for, at du konkret viser, hvordan der ikke er belæg i rapportens datamateriale, for at sige det, jeg siger. Jeg har gentagne gange vist, hvordan jeg finder belæg. 2: Jeg vedkender mig gerne, at jeg også er normativ i min udlægning. Ligesom Lieberoth er det, Ove er det, og du selv er det. Det er nu engang en præmis. 3: Du har ret i, at diskussionen af mobiler ikke bør tage fokus fra andre, vigtige problematikker vedrørende digitaliseringen, ej heller diskussion af læringsplatforme, adaptive systemer, dataindsamling på elevernes læring og trivsel etc. Som du ved, har jeg også en stemme ind i de felter. Jeg mener ikke det ene fokus udelukker det andet. 4: Din idé om, at en restriktiv mobilpolitik skulle være benzin på læringsideologernes bål, kan jeg til stadighed ikke følge. Jeg taler for en skole, der vægter fordybelsen i fagene, skolens sociale fællesskab og elevernes almene dannelse. De tre ting hænger sammen, og Biesta ville kalde dem kvalifikation, socialisering og subjektifikation. Jeg tror ikke Biesta er læringsideolog. Tværtimod. Jeg er det heller ikke.

Vi læser ikke rapporten ens. Du hænger dig i at mobilfængsel, altså total inddragelse, også i pauser har effekt, ikke på ro i undervisningen som er årsagen til indførelsen, men på socialiteten. Jeg har et problem med at der er et stærkt normativt element i indrapporteringen fra skolerne, da der naturligt vil være en bias omkring hvad man opfatter som socialitet. Eleverne "taler" også sammen via mobiler. Som sagt mener jeg at den enkelte lærer ganske glimrende kan tilpasse brug/ikkebrug i klassesammenhængen og den lokale kontekst uden en overordnet regel. Det er den mindst "effektive" model i rapporten, men det er stadig i forhold til den selvrapporterede model og den indbyggede bias hos de rapporterende. Dermed mener jeg også at man kan udlede at det netop er dels fordi man har nogle meget specifikke normative tilgange med hvad man vil med skole, og de holdninger der kommer fra dig og Rømer bliverunder de nuværenmde forhold i folkeskolen en accentuering af både læringsparadigmet og mellemrumspotentialiseringen, fordi de forstærker hele reformargumentationen om at ingen pauser er skolefri, men skal tjene læring via at være del af UU. Jeg merne der er et behov for at den enkelte lærer netop sættes fri til at foretage sine egne vurderinger, for sig selv, i den lokale kontekst i den enkelte klasse og med udgangspunkt i egne kompetencer, dog med det overordnede aspekt at skolen har klart defineret hvad den vil med IT. Som der også står i rapporten er der faktisk skoler der mener at det er et lovkrav at uddanne i IT og dermed også i brugen af mobiler, hvorfor de skal bruges Derudover skal man så også være opmærksom på, som Lieberoth siger: "Bemærk dog at det langt fra er alle skolerne med en given model, der peger på samme udfald, selvom 2/3 siger at de ser en effekt. Så relationerne i datasættet er systematiske, men langt fra 1:1-kausal" Derfor anser jeg mest rapporten som en opfordring til skolerne om at finde ud af hvad de egentlig ønsker for skolen, frem for en understøttelse af et bestemt synspunkt. Og det syntes jeg man skal tage til efterretning, og derfra begynde at tænke, frem for at benytte egne yndlingsudpluk som argumentation for en overordnet og centraliseret beslutning som ex. den franske model, der netop både forstærker læringskravet OG i princippet indfører BYOD ad bagvejen. Det korte af det lange er at vi har taget mange af de diskussioner på vores skole og vi har taget en beslutning der iflg. rapporten er den mindst effektive i forhold til socialiteten (ikke til roen i timerne), men trods det har en høj grad af trivsel og socialitet. Og dermed er også sagt at det vigtigste er debatten og opmærksomheden, ikke udpluk af konklusioner fra en rapport. Samt viljen til at ændre og justere kontinuerligt

Der opleves positiv effekt af de mest restriktive tilgange på både ro/koncentration og det sociale. Se tabellerne på side 29, som jeg har henvist til før. Lieberoth har givet mig ret i den udlægning. I tabellerne kan du også se, hvad den oplevede effekt er, af den model du taler for ("Efter lærerskøn"). Du har ret i, at der kan være en bias ift. de indsamlede svar. Den må dog så gælde for hele undersøgelsen. På samme måde, er min pointe, kan der være bias i forskerens konklusioner og anbefalinger.

Uanset hvilke regler, men beslutter sig for, er det afgørende, at de gælder hele skolen. Det her kan aldrig komme til at spille, hvis den enkelte lærer skal ligge og rode med den enkelte klasse og dens regler.

Niels og Niels Jeg tager lige den sidste Niels først: Det er det bedste argument jeg endnu har hørt som understøtelse for fjernelsen af den privatpraktisernede lærer og skolelederens totale ret. Det vil de nok være glade for at høre hos KL Den første Niels: Der er ingen undersøgelser der er fri for bias Jeg anfægter heller ikke tabellerne. Jeg skriver jo også at vi bruger den "dårligste" model efter bevidst valg Jeg anfægter den kontekst du læser tabellerne i. Det er nemlig din kontekst, og den er stærkt normativ Jeg mener egentlig at Lieberoth gør sig ganske store anstengelser for ikke at forholde sig tolkende på resultaterne, og for netop primært at opfordre til tænksomhed omkring emnet frem for at kaste sig over forskningEN siger. "Jeg har prøvet at lade data tale, og være loyal overfor dem og skolerne i de fortolkende passager. Essentielt er det praktiske fund, at skoler bør overveje, hvad de gerne vil opnå med regler - for forskellige modeller *har* forskellige effekter" Og det syntes jeg er en væsentlig værdi i rapporten

Man skal for øvrigt bemærke at den mest all-round effektive model efter tabellerne er "Mobilhotel", altså opbevaring med adgang efter skøn/aftale. For øvrigt også den mest effektive hvad angår koncentration, ro, nærvær Og så er den model vi benytter rent praktisk "regler laves i klassen", da lærerteams koordinerer hos os.

Christian, det er børnelærdom i folkeskolen, at skolen skal have fodslag i den slags anliggender. Der er ikke plads til privatpraksis på det punkt. Det går fuldstændig op i hat og briller, når lærerne ikke håndhæver de samme ordensregler.

Det er vi nok ikke uenige om. Spørgsmålet er så bare om det er ordensregler der her er tale om, elle om det er præferencer for undervisningsmidler. Jeg forventer da at lærerteamet har en solid pædagogisk og didaktisk grund til deres brug eller ikke-brug af mobiler.

Christian, må man løbe på gangen? Må man spise i timerne? Skal man spørge om lov for at gå på toilettet? Må man have mobilen fremme eller ej? Fælles regler, tak. Det går en pæn portion af møderne med at fastlægge. Det med hat og briller tager vi der, så vi ikke står med det i klassen. Den privatpraktiserende lærer har eksisteret, men nu er vi i teams.

Nu taler du med en der er på en skole hvor hovedstrøget er delt op i to, den side til at gå og den side til at løbe...Med tydelige markeringer. Jeg er også på en skole hvor et temmelig uenigt lærerteam netop i vores klasse har bedt forældrene om lov til at bede eleverne deponere mobilerne i timerne hvis det var nødvendigt Hvilket vi som forældre gav fuld opbakning til. indtil videre har ingen af lærerne benyttet muligheden. Vi er også en skole hvor vi forsøger at løse problemerne med udskolingselevernes besøg hos bager og diverse supermarkeder og energidrikke ved at hente en lokal madvogn ind på skolen fordi kommunen ikke føler sig i stand til økonomisk at finansiere kantineforhold. De erfaringer der er med forbud er temmelig ringe. Hvad angår mobiler var der faktisk et "deponeringskrav" i klassen for en del år siden. Det betød at nogle elever fravalgte at have mobiler med, og at andre elever havde to med, en til at aflevere og en til at bruge. Samtidig er det en skole hvor samtlige klasser, 0-9. har Chromebooks med fri adgang. Det giver i det lys meget lidt mening at kaste sig over mobiler med et generaliseret forbud ssom noget af det eneste

Det skal for øvrigt i samme hug bemærkes at det er i den første udkantskommune efter København, og at vi faktisk levere forrygende resultater til alle målerlarverne.

"De erfaringer der er med forbud er temmelig ringe." Jeg har rigtig gode erfaringer med forbud mod mobiler - det har vi haft i et års tid nu - og det er i en 7. klasse. Eleverne har lige fået udleveret Ipads - de er selvfølgelig udelukkende til faglig brug, så de kommer heller ikke med ud i pauserne. I stedet bruger de deres pauser på fangeleg (det er jeg helt vanvittig glad for - tænk man stadig kan/gider det i udskolingen) eller på at sidde og tale sammen i større grupper - uden skærme. Jeg mener, det er dybt uansvarligt ikke at påtage sig et ansvar - overfor alle de ting som brug af mobiler og Ipads fører med sig. Det er svært nok at honorere de faglige krav i skolesammenhæng og i det hele taget være teenager - de behøver ikke samtidigt at forholde sig til et notifikations-helvede af en anden verden (jeg tror der er en del lærere, som ikke ved hvor meget støj eleverne modtager på deres tlf i løbet af ganske kort tid) Vi voksne skal skabe et frirum for børnene - hvor det kun er det som der foregår i skolen som er relevant.

Det er derfor jeg taler om bias. Det er en ganske personlig vurdering om der er "bedre" at eleverne leger fangeleg eller om de er sociale via mobilerne. De vi kan være ret sikre på er at de ikke er særligt ensomme uanset. Ungerne er nemlig storforbrugere af sociale medier, ikke solitære gamere i denne sammenhæng. Så der er indbygget en ganske solid sjat værdi i at sige det er uansvarligt "over for alle de ting brug af mobiler og iPads fører med sig": Der er ikke særligt god dokumentation af hvad de fører med sig.

Det er jo rigtigt nok, at smartphones og tablets er relativt nyt, så videnskabeligt set kan vi ikke med sikkerhedhed udtale os om, hvordan brugen af dem påvirker vores sundhed. Du skal selvfølgelig være velkommen til at indtage det meget ridgide standpunkt - der er dog meget som der ikke nødvendigvis er entydig evidens for i skolesammenhæng, men som vi gør alligevel - fordi vi på stoler på vores faglighed, erfaring og iagttagelser. På den måde er personlige vurderinger meget værdifulde. Mange har af børnene har et helt overdrevent skærmforbrug derhjemme og i fritiden - i skolen har vi muligheden for at begrænse det og skabe et rum, hvor de ikke skal forholde sig til omverden som konstant hiver i dem. Prøv at komme med nogle gode argumenter for, hvorfor børnene skal kunne køre instagram, facebook, snapchat, beskeder - i noget der for de store elever minder om 15-20 procent af deres skoledag. Hele ideen om, at det er lige godt at være sociale på mobilerne sammen - som at have et autentisk socialt samvær, er helt tosset i min bog.

Jeg behøver sådan set ikke kommentere på det, for du understreger min pointe.

Tak for dit konstruktive indspark Christian.

Nå ja... Jeg kan da komme med lidt der måske anses for mere konstruktivt: Først fra Lieberoth der står bat "skærm-Skærm ikke" rapporten: https://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE11114825/gamerboern-er-normale-raske-boern/ og så fra et par relativt alvorlige og tunge britiske forskere: https://www.nature.com/articles/d41586-019-00137-6 Link til selve rapporten fra ovennævnte artikel: https://www.amyorben.com/pdf/2019_orbenprzybylski_nhb.pdf

Er det ikke påfaldende, som voksne, der selv har deres udkomme i et eller andet hjørne af it-verdenen, det være sig som forskere, undervisere, konsulenter, forhandlere eller udviklere, konsekvent bagatelliserer alle bekymringer omkring børns brug af it?

Niels, er det ikke et for billigt retorisk trick? Jeg er uddannet lærer og sidder i skolebestyrelsen ud over mit daglige erhverv. Jeg er skam behørigt bekymret over IT, ikek pga. IT, men pga. de business logikker der lægges ind i dem. Ikke mindst i offentlige og kommunale tilgange. Jeg er væsentligt mindre bekymret for hvad mobiler bruges til Hvis du læser de links jeg har lagt ind er det faktisk seriøse undersøgelser der bruger de samme datasææt og de samme metoder som alle dem der mener at påvise at IT er skadeligt. De finder også signifikant forhøjet risiko. Det finder til gengæld også samme signifikante forhøjede risiko ved indtagelse af kartofler, og en endnu højere signifikant risiko ved at bruge briller. Og når nu du elelrs taler så meget om respekt for fagligheden vilel det da være pænt at udvise respekt for dem der rent faktisk arbejder med de data andre bruger efter forgodtbefindende. Vi er ikke alle dataamatører som Qvortrup

Christian, jeg konstaterer blot et faktum. Men du har ret, der er nuancer, jeg vil ikke skære alle over een kam her. Jeg har dog endnu til gode at se en spilforsker eller en medieforsker med fokus på børn og unge, der har paraderne oppe. Det er den samme sang hver gang. 'Sådan var det også med tegneserierne', 'de unge er sociale via nettet', 'der er ingen sammenhæng mellem skoleskyderier og overdrevet gaming', osv i et væk. Kunsten at sætte kikkerten for det blinde øje har kronede dage.

Måske. Muligheden kunne også være at de har ret. Der findes ingen forskning der kan påpege en kausalitet, og langt de fleste der får omtale vender ofte korrelation om til en bestemt kausalitet som der ikke er belæg for. Der er ganske mange forskere der er yderst kritiske overfor den måde IT benyttes på, og især i undervisningssammenhænge. Langt de fleste udtaler sig dog som ordentlige forskere gør, nemlig med et vis mådehold i forhold til udlægningerne og konklusionerne. Desværre er dem der får omtale i medierne dem der kan levere brændstof til medieclicks.

Jeg er meget enig med dig, Niels Christian, i, at der er alt for mange unuancerede tilgange til teknologi (hvad det så end er) og brug af nye teknologier i skolen. Alt for mange ser blot en masse muligheder med teknologi uden at tænke hverken fag, rammer, didaktik og lignende ind. De ser bare et apparat, der muligvis kan en masse. Mest af alt skal vi være varsomme med at lytte for meget til dem, der har produkter, de vil sælge. Det gælder teknologi-industrien, men det gælder jo også andre leverandører af forskellige ydelser, der understøtter bestemte redskaber. Vi skal hele tiden have for øje, at det er ude på skolerne, at man har fingrene nede i bolledejen. Der er også alt for mange, der indtager den lige så unuancerede opfattelse, der går på, at hvis det er nyt, så hører det ikke hjemme i skolen - og da slet ikke, hvis det er noget, børnene selv kan li'. Her er opfattelsen, at nye redskaber ikke passer ind i skolen, der nu en gang er og har været fast defineret siden en eller anden gang, der kan sættes lidt vilkårlig. Jeg er enig med dig i, at vi skal diskutere forskellige tiltag i skolen så nuanceret og nysgerrigt, som det kan lade sig gøre, ligesom vi skal være opmærksomme på, hvordan skoler, lærere, fag, elever, forældre, situationer, rammer osv. kan være meget forskellige, hvilket skal indgå i nuanceringen. Man hjælper ikke denne nuancering ved at tillægge teknologi entydige egenskaber (gode, dårlige, neutrale). Man bliver nødt til at se på de forskellige måder, teknologi kan bruges og bliver brugt på. Og så skal vi heller ikke glemme, at måder, børn bruger forskellige teknologier på, ikke er en fast størrelse, der ikke kan ændres i forhold til forskellige situationer og ved at blive gjort til genstand for undersøgelse evt. i skolearbejdet. Hverken teknlogierne eller deres brugbarhed ligger fast en gang for alle - og omvendt så skal dette ikke gøres til et argument for, at man absolut skal inddrage alt nyt, eller at man kun kan lære at anvende nye teknologier, hvis de bliver anvendt i skolen. Generiske kompetencer har den fordel, at de kan anvendes på alle typer af værktøjer og ressourcer.

Christian, hvordan skulle det nogensinde kunne lade sig gøre at påvise kausaliteten mellem overdrevet gaming med voldelige spil og skoleskyderier? Det er bare sådan, at samtlige skoleskydere - ja også 'voksenskydere' - har udvist samme profil: Ensomme gamere. Hver og en, mig bekendt. Husker også et psykologisk eksperiment, hvor man satte en gruppe unge til at spille voldelige spil i et antal timer, mens en anden, tilsvarende gruppe, socialiserede. Efterfølgende blev de hver især præsenteret for et spørgeskema, hvor man spurgte til deres umiddelbare reaktion på en række tænkte konfrontationer. Den første gruppe var signifikant mere uempatisk og potentielt voldelig end den sidste. Osv. Bortforklaringerne står i kø. Det umiddelbart indlysende taler for sig selv.

Der er ikke noget der hedder "Umiddelbart indlysende" Det er netop eksempler på den omvending af korrelationen til kausalitet. Det er det samme vi oplevede med Heavy metal/Rap og Tipper Gore i 80'erne Der er ikke kausalitet. Der er korrelation, men man kan ikke sige at der er skoleskydere fordi der er ensomme gamere, eller om det der har gjort folk til skoleskydere er det samme som har gjort dem til ensomme gamere. Umiddelbart er det mere indlysende for mig at der skal nogle helt andre svigt til før der dukker en skoleskyder op. Kundbypigen er et godt eksempel. Hun valgt så bare Islam

Here we go again, Christian. Nej, der er ikke kausalitet, og det bliver der heller aldrig, for det er meget mere komplekst. Alle alkoholikere startede jo også med mælk... Alle masseskyderier laves af ensomme gamere. Sådan er det. Deraf følger ikke, at alle gamere laver masseskyderier. Men deraf følger, at vi skal passe lidt på de ensomme gamere. Overdreven ensom gaming KAN være et faresignal.

Nej.. Ikke alle skoleskyderier laves af ensomme gamere. Skoleskyderier laves af marginaliserede. Og ja.. Det er en relativt god politik at være opmærksom på sine medmennesker. Specielt de marginaliserede skal man være opmærksom på. Det er såmænd ikke nyt med ny teknologi. Man skal dog lige huske at læse undersøgelser som den Lieberoth har lavet med bekymrede forældre til gamerbørn, hvor der netop er meget lidt sammenhæng, men hvor Lieberoth netop også anbefaler at man tager nogle beslutninger selv og er opmærksom. Faktisk er opmærksomhed og interesse ikke ret ringer. Det gælder også for andre ting, såsom inkluision og højt begavede

Nu var det jo egentlig mobiler i skoletiden det omhandlede og ikke teknologi kontra ikke teknologi. Fordi man ikke er tilhænger af mobiler i skoletiden er man altså ikke i mod teknologi, skal vi lige skyde den ned. Men kritiske røster omkring mobiler og overdreven IT brug bliver ofte negligeret med betegnelsen, teknologi-fjendtlig. Men jeg vil give Sauer ret, se bare på de programmet i fjernsynet hvor man gav totalt fri på skærmtid, det var altså ikke begejstrede unge og familier i harmoni. Og jeg syntes faktisk man bevæger sig i en forkert retning hvis man mener Snapchat er en social funktion.

Ja. Spoørgsmålet er så bare om det er en skoleopgave at blande sig i. Jeg giver gerne fuld ret til klasseledelsen, hvor vurderingen i mine øjne hører hjemme Jeg vil ikke acceptere indblanding i pauser og fritid. Rent anekdotisk kan jeg fortælle at vi har en nu 15-årig der har haft egen PC og fri adgang siden 2 år. Hun har et meget afbalanceret forhold til teknologierne og mobilen. Og benytter i meget ringe grad de gængse sociale medier udover Discord og benytter aldrig sin mobil til spil. Så der er altså også et element af hvordan man har lært omgang med medierne. Hvilket jeg personligt mener er en forældreopgave. Teknologiforståelse derimod er en skoleopgave