Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Kenneth Hansen (E-læringskonsulent) 29-01-2019 16:25
Besat af skærmen.
Jeg kender nu godt til det med at ungerne nærmest bliver besatte af skærmen, mest når der skal spises mad eller børstes tænder, men samme reaktion kan nu også ses med et Anders And blad, Lego eller ordet "nej". Tak for for et spændende indlæg.
Ove Christensen (Lektor) 29-01-2019 16:39
En anderledes erfaring.
Tak for din kommentar. Sjovt nok havde jeg besøg af mit 5-årige barnebarn her i weekenden. Hverken han eller forældrene har en tablet, og han var naturligt nok meget interesseret i vores. Han fik også lov til at spille på den. Jeg oplevede ingen problemer med at få ham til at lægge den fra sig, når jeg bad ham om det. Han forsøgte ganske vist først med lidt afledning og 'jeg kan ikke høre dig'-tricket. Men når jeg sagde, nu skal du altså lægge den fra dig, så gjorde han det. Men man skal naturligvis vælge sine kampe med omhu, og det kan være vanskeligt at trænge igennem, hvis børnene først er blevet trætte. Kl. 17 i supermarkederne er der ofte børn, der kaster sig på gulvet og virker besatte, blot fordi en forældre har sagt nej til indkøb af slik.
Mikkel Offenberg (Cand.pæd.it og skolelærer) 29-01-2019 18:15
Skærmtid
Tak for interessant indlæg. Ja, debatten om skærmene varer ved, og jeg må indrømme, at noget af det, der har udfordret mit eget virkelighedsbillede mest er mine egne børn. Her har jeg også set "dæmonerne", når tabletten skal lægges væk, men samtidig har jeg eksempelvis stor glæde af at se min ældste spille Minecraft og udfolde sin fantasi. Vi holder jævnligt tablet fri perioder på nogle dage, simpelthen fordi de opsøger tabletten fremfor alt andet legetøj, hvis den er tilgængelig. Ofte er det også nemmere at sige absolut nej end at skulle stille rammer op for hvad de må og ikke må på tabletten. Et af dilemmaerne, som jeg ser det, er, at vi som forældre gerne vil bruge tabletten som en pause (til os) og i virkeligheden tror jeg, vi får meget ud af at være sammen med børnene om det der foregår på skærmen. Dertil kommer at f.eks. YouTube er meget dragende og kan føre en 5 årig uden opsyn i alle mulige retninger, som kan få eens pædagogiske nakkehår til at stritte.
Ove Christensen (Lektor) 29-01-2019 18:25
Dilemmaer
Tak for din kommentar, Mikkel. Ja, børneopdragelse bliver ikke mindre dilemmafyldt med let adgang til smartphones og tabletter. Og som forældre skal man være bekymret over, hvad børnene kan blive udsat for - både når de er fem og når de er ældre. Der er mange 'farer', der truer. Men børnene skal også have deres eget liv og lære at træffe kvalificerede valg, og her er noget af det bedste at lære sammen med børnene - altså at interesserer sig for, hvad de interesserer sig for. At være forældre er at leve med disse dilemmaer - og på den måde adskiller den opgave sig ikke væsentligt fra, hvordan det var for vore forældre, selvom de nok havde andre ting at bekymre sig om.