Århus har netop rullet en meget stor besparelse ud på B&U området. Takket været dem, der skal min skole bla. af med 1-2 lærere og enten skære på de sjove ting for eleverne eller lærerene skal have en ½ lektion mere om ugen. Næste gang, der rulles en besparelse ud, der kan man så overveje hvor pengene skal findes - man kan ikke blive ved med at spare og samtidigt mene det er forkert i andet forum. Samtidigt der har man gjort platformene "frivillige" - i mit tilfælde, der betyder det bare at jeg nu får TO platforme at vælge imellem, i stedet for de gøres reelt frivillige. Ps. man kunne prøve at fyre en solid stak akademikere og lignende i forvaltningerne, jeg er sikker på de kan løbe længere på literen- ;-)

Kære Thomas Hansen Du har ikke ret i at Aarhus netop har rullet en meget stor besparelse ud på Børne og Ungeområdet. Hele besparelsen er placeret på forvaltningen, ledelsen og administration og skole, dagtilbud og FU skånet. Tilgengæld har det så været store forandringer med færre ledelseslag og væsentligt færre ansat på Grøndalsvej. Vh Thomas

Du kan evt. selv læse med på budhetforlig her: https://aarhus.dk/demokrati/kommunens-oekonomi/budget/budget-2019/ Der kan være mange andre grunde til at der bliver færre medarbejdere (gamle beslutninger om budget, gæld, elevtal, inklusion), men politisk har jeg netop knoklet for at komme i mål med at skåne de børnenære. Læringsplatformene er sat fri på skoleniveau og den frihed bliver brugt meget forskelligt fra skole til skole - men det er i hvert fald en anden tilgang end en meget central implementeringsplan.

Hvordan er denne primitive talentdagsorden nogensinde kommet ind i skolen? Alle lærere ved, at: 1. Ingen kan spotte alle talenter. De kommer og går. Et barn kan se vældig talentfuldt ud som 8-årig og være helt ordinær som 15 årig og vice versa. Talentdagsordenen betyder, at vi overser talenter, der endnu ikke er trådt i karakter, og pacer almindelige børn til noget, de ikke kan leve op til på langt sigt. 2. Børn findes grundlæggende ikke i to varianter, dem med og dem uden talent. Alle børn har styrker og svagheder. Et barn kan være et lysende talent i et fag og dum som en dør i andre fag. 3. Talentdagsordenen fokuserer på ganske få fag, der giver særlig prestige. Hvem har nogensinde hørt om et barn med talent for kristendomskundskab eller historie? Men de findes! Talentdagsordenen skævvrider skolens fagrække. 4. Når vi udpeger nogle børn til at være talenter, udpeger vi samtidig indirekte resten til at være talentløse. Kan man tænke sig noget mere demotiverende? 5. Talentlinjer/klasser vender den tunge ende nedad. De avler social blindhed. Undersøgelser har vist, at børn i talentklasser savner den brede berøringsflade med andre børn i almenklassen. 6. Dette skyldes bl.a., at talent ofte forveksles med dygtighed. Et barn med stærk socio-økonomisk baggrund, der yder 100%, ser dygtigere ud end et barn med svag baggrund, der kun yder 10%. Men hvilke af de to kunne have mest glæde af et boost? 7.. Folkeskolen er iflg. sit formål forpligtet på udviklingen af barnets ALSIDIGE evner. Vi kan ikke være bekendt at skævvride børn i deres udvikling, blot fordi de en tidlig alder har udvist et eller andet talent. Dette er ikke DDR. 8. Når de dygtigste bliver pillet ud af almenundervisningen, ryger kammerateffekten. De kunne være lokomotiver for hele klassen. Klassen mister et vigtigt pejlemærke. Talentdagsordenen er primitiv, bønefjendsk og dødsyg. Vi har en moralsk forpligtelse til at betragte alle børn som potentielle talenter. Stå på spring hver dag for at se og nære hvert barns talent. Ikke proppe børn i bås efter beskaffenhed som køer, der sorteres efter mælkeydelse.