"Det ville være meget bedre, hvis man besluttede, at børnene fik et år mere i børnehaven, før de kom i skole, frem for at de kommer i skole og dumper. Det vil altid være et nederlag" siger en bekymret formand for børnehaveklasselederne. Jeg kan ikke være mere enig. Jeg tænker, de fleste pædagoger allerede i børnehaven kan udpege de børn, der vil få problemer med at bestå prøverne. Hvorfor så ikke satse på øget normering til sproglig indsats eller bare til at der er nok voksne til at børnene kan få opmærksomhed og (sproglig) stimulering? Jeg mener i hver fald ikke, at vejen frem er at 1. give en masse børn stress over om de består prøverne 2. give en masse børn nederlagsfølelse fra starten 3. forvente at (uudannede) pædagoger og lærere, børnene ikke normalt har, skal lære dem mere på en uge end de har været i stand til at lære på et helt år/liv. 3. kræve penge af forældre for "frivillig" skole 4. lade forældrene betale for evt. transport, hvis kommunen vælger at samle sommerskolen på en skole langt fra barnet normale skole og hjem

Nå så du troede, du skulle gå i skole med dine kammerater, hva' ? Jamen så velkommen til præstationssamfundet da! Seks år gammel, vejet og fundet for let, duer ikke, ud med dig! Hvad gør det her ved et lille menneske? Er vi da gået helt fra forstanden?

Det er noget svineri. Det er ufatteligt, at vi skal finde os i det. Det her bør være noget, forældre og skole skal vurdere i fællesskab. Det er horribelt, at vi skal detaljestyres så langt fra virkeligheden. Vi risikerer at ende med 8-9 årige, der mangler sprog i bh.kl., som så senere i forløbet er år forud for deres klassekammerater og ikke kan fungere lige så godt, som hvis de var med deres jævnaldrende. Ét år for sent i skole og et års omgang.

Det er vel det præstationssamfund, som undervisningsministeren gør sig til talskvinde for ifølge en artikel på nærværende site (link nedenfor), og som har bred politisk opbakning. Og det har det jo kun, fordi befolkningen stemmer på de politikere, der går ind for sådan noget. Men gad vide, om de, der bakker det op, virkelig forstår, hvordan det kan opleves af små børn. Link til artikel "Ministeren opfordrer unge til at kæmpe for præstationssamfundet" : https://www.folkeskolen.dk/653558/ministeren-opfordrer-unge-til-at-kaempe-for-praestationssamfundet#653621

En minimalistisk sprogprøve, kan frarøve et barns identitet, og "fremtid" :-(

Tænk ar vi er kommet så langt, at vi overhovedet overvejer sådanne fremgangsmåder overfor børn. Det burde være udansk.

Efter at have diskuteret sagen med folk, der har arbejdet i det felt, som de her børn lever i, er jeg blevet usikker. Jeg plejer jo heller ikke at mene, at børn, der hverken taler og forstår dansk, uden videre skal gå i almenklassen.

"Jeg plejer jo heller ikke at mene, at børn, der hverken taler og forstår dansk, uden videre skal gå i almenklassen." skriver du. Nej men det er jo heller ikke det, der diskuteres; det er den der "Fagre nye verden" måde, det foregår på, der er problemet, og din første udmelding er for mig at se ikke i modstrid med dine betænkeligheder i anden udmelding.

Det mest horrible efter min mening er fortsat, at de fleste af disse er børn, der har levet i Danmark hele deres liv. De har normalt også gået i børnehave. Hvorfor sætter man så ikke ind med intensiv indsats (og nok voksne), mens de er små?

Lone, må jeg spørge dig om en lidt tricky ting her? Hvilket ansvar har hjemmet i den sammenhæng?

@Niels Christian Sauer. Hjemmet har ansvar for efter bedste evne at gøre børnene klar til det samfund, de lever i. Problemet er "efter bedste evne". Det er svært at lære sine børn mere end hvad man selv kan. Hvis man ikke selv taler sproget godt nok eller har et ordfattigt sprog, har man derfor et problem. Man kunne for sjov skyld prøver at forestille sig, at man selv skulle lære sine børn at klare sig på indfødt niveau på engelsk. De fleste af os taler et ganske glimrende engelsk, men ville vi kunne lære dem alle de ord, de har brug for som indfødt og i skolen? Dertil kommer de forældre, der taler sproget godt nok, men af den ene eller den anden grund ikke har overskud til at give det videre til deres børn. Hvis vi virkelig mener, at børnene skal have et tilstrækkelig sprog, er det ikke gjort med bål og brand og test i et år. I stedet skal der være et tilstrækkelig antal voksne i børnehaven. Hvem er det børnene skal lærer dansk af, hvis de ikke kan lære det derhjemme og der er for mange børn pr. pædagog? Ja, i den optimale verden ville alle forældre tage ansvaret selv, men skal børnene betale prisen for, at forældrene ikke kan eller orker?

Børn betaler altid prisen for de voksnes fejl, og en af skolens vigtigste opgaver er at kompensere for det, det er jeg enig i. Bl.a. derfor finder jeg det dybt betænkeligt med al den snak om udvidet skole-hjem samarbejde, som hærger pt, hvor skolen er meget hurtig til at tørre mest muligt ansvar af på forældrene, fx via Intra. På den anden side skal det vel heller ikke være sådan, at vi signalerer til forældrene at uanset hvad I begår af fejl, svigt og dumheder, så kommer folkeskolen og tørrer op efter jer. Og da slet ikke i de tilfælde, hvor indvandrerfamilier vender ryggen til det danske samfund, de har valgt at bosætte sig, og krummer sig helt og aldeles ind i et parallelsamfund, Forældrene har en moralsk forpligtelse til at medvirke til forberedelsen af deres børn til en opvækst og et liv i Danmark. Og det kniber altså bare her og der. Der er en samarbejdsfprpligtelse, og den tøver skolen mildt sagt ikke med at gøre forældrene opmærksom på - hvis de er almindelige danskere. Men den viger tilbage, når det handler om indvandrere. Hvor klogt mon det er?

Om det er skolen eller forældrene, der har det største ansvar for, at de små børn bliver udsat for eksamenslignende oplevelser med tilsvarende pres og usikkerhed er da en interessant diskussion. Men det korte af det lange er stadig, at det gør de, og skolesiden, er den vi først og fremmest har et medansvar for. Undskyld, hvis jeg optræder lidt skolemesteragtigt ;-P

Prøver lige at linke fra FB. Håber det lykkedes, for GUD hvor har han ret. https://www.facebook.com/dr2tv/videos/370358613789497/UzpfSTExMTU5MTg5ODg6MTAyMTM4ODQzMDczOTc5MzE/

Hvad bliver det næste, der kan hindre børn i at få et ordentlig skoleliv? Først hindrer vi dem, der har sproglige problemer (på nudansk: udfordringer), som nogle giver forældrene skylden for, at børnene har. Nogle vil vide, at det måske er banal resurceudsultning, der gør, at man ikke har kunnet gøre nok for at hjælpe dem tidligere i de institutioner, de må have været i. Skal vi også til at hindre de børn med uacceptabel adfærd i at bestå testen, der giver adgang til 1.klasse? ..., de overvægtige? ..., de rødhårede? ...m de ...? Det er et usmagligt skråplan, vi er på vej ned ad.

Det er et groft overgreb på børnene, og så er der endnu mere bureaukrati til skolerne.

I Københavns kommune er det sidste nye at sætte ressourcestærke børn, der ikke kan et ord dansk, direkte ind i almindelige folkeskoleklasser. De lærer tilsyneladende ganske hurtigt dansk, hvis de får nogle gode sociale relationer i klassen. De lærer det ikke hjemme, så vidt jeg har forstået. Altså, tænker jeg at det ikke nytter at presse forældre (som kan have alverdens problemer) til sprogligt svage børn, men derimod sørge for at de får tilbragt en masse tid sammen med dansktalende børn og voksne. Hvis det er svært at opnå på ghettoskolerne, så burde det være et politisk problem og ikke det enkelte barns og familiens problem.