Hvorfor er der ingen her, der nævner den mest indlysende årsag til, at lærernes stress er faldet en smule? Halvdelen af landets skoler har benyttet muligheden for at tage toppen af de lange skoledage via § 16b. Det har ikke nødvendigvis givet lærerne færre timer, men det har befriet dem for de allermest belastende arbejdssituationer. Intet er værre end en umulig klasse sent på dagen. Så se det dog!

Jeg undrer mig lidt over hele artiklen og konklusionerne, har godt nok kun kigget kort på tallene, men de få tal jeg har tjekket virker mere speget end røget. Det virker for mig lidt rodet er i tvivl om jeg læser hjemmesiden/artiklen/dataene rigtigt. I hvert fald er figur 1 og 2 lavet ud fra det samme spørgsmål men ikke de samme procentsatser. 1eren tager flere end en svarkategori med, men 2eren nævner ikke et ord om hvilke kategorier der er taget med og jeg har ikke umiddelbart kunne finde tallene fra 2eren. Som jeg ser det, ud fra tallene jeg kan finde på det nationale center for arbejdsmiljø, så har udviklingen i folk der har følt sig stresset inden for de sidste to uger set sådan ud gennem de 4 målinger jeg kan finde: 2012 - 73,5 2014 - 75,1 2016 - 75,1 2018 - 68,4 Dvs. 2018 er faldet til et niveau der er godt stykke under det der var før 2013. Det har ikke undret nogen i forhold til, hvor brugbare de tal overhovedet er at benytte til at konkludere noget? Øvre konfidensgrænse i 2018 er 71,1% og nedre konfidensgrænse i er i værste tilfælde 71,86% i 2014 og ellers 69,9% og 71,3% i henholdsvis 2012 og 2016 Dvs. forskellen på, hvad vi kan sige med den konfidens som undersøgelsen nu har er maks. 0,74 procentpoints forskel. Men jeg vil da mene, at der let kan være et fald på antallet af lærere der har følt sig stresset de sidste to uger. Det det kunne tænkes bla. at korrelere med en stigning i lærere der siger "Pyt" og lærere der har forladt folkeskolen.

Kære Anders Olsen Du har ret, der var en fejl i anden tabel. I stedet for udviklingen af lærere, der har følt sig stresset, var jeg kommet til at bringe tallene for lærere, der har været syge pga. arbejde inden for de seneste 12 måneder. Det er nu rettet. Med venlig hilsen Caroline

Du skriver: “Men noget tyder på, at lærerne siden da har fået det lidt bedre ude på skolerne.” og “Mens hele 75 procent af lærerne i 2016 svarede, at de inden for de seneste to uger havde følt sig stresset på grund af arbejde, er antallet faldet til 68 procent i 2018.” Hvad synes du som journalist om den relativt lille forskel? Synes du, der kan konkluderes noget om arbejdsforholdene på de tal? Er det noget, du kunne tænke dig at undersøge nærmere? Kan der ligge skjulte forklaringer på, at det ser ud, som det gør?

Tallene stammer fra en stor national måling på tværs af faggrupper, og den ser ikke på årsager. Derfor er det, vi kan gøre journalistisk, at spørge folk som Lisbeth Kappelgaard og Thomas Andreasen om deres bud på årsagerne, som vi har gjort. Mange hilsner Karen Ravn webredaktør, folkeskolen.dk

Læs kommentar i Weekendavisen.dk dateret 22.2.2019 af Flemming Gräs og forstå, de der kan. Jeg er bange for at skaden er sket for altid. Så kort tid tog at slå 200 års skoleudvikling ihjel. Jeg har absolut ingen grund til at tro på kommissionen eller andre plastre på såret. At fælleskassen, skat, og mange andre offentlige arbejdspladser er destrueret, gør det ikke bedre. Politikerne er blevet fjender af offentlige ansatte.

Mange tak for henvisningen til Flemming Gräs kommentar. Som forventet var det trist, men meget rammende læsning, som burde udbredes, så folk i de besluttende (politikere primært) lag får læst med. Jeg er også bange for, at det forholder sig, som du skriver om de 200 års skoleudvikling, men håber på, at vi tager fejl i og med, at nogle besinder sig og standser den ødelæggende kurs, djøfieringens kaptajner har stykke ud og som mange politikere er hoppet med på, uden at de helt ved, hvad de gør. Jeg deler kommentaren et par relevante steder i mit netværk.