Jeg synes, at Julie Hjæres råd er meget vigtige. Nedenfor kan du læse nogle spørgsmål, som jeg har brugt, når jeg har talt med studerende, der skal arbejde med deres bachelorprojekT. Måske kan de supplere hendes forslag: KOM GODT I GANG Når du skal i gang med dit professionsbachelorprojekt, er det vigtigt at få begyndt på den rigtige måde, derfor skal du forsøge at være både åben og fokuserende. Vær nysgerrig, undrende og åben. Overvej og sæt ord på, hvad det er for et problem, emne eller område, du er interesseret i? Og undersøg så, hvordan du kan indkredse det, så der også er realisme i at undersøge det indenfor den fastsatte tidsramme. Det er vigtigt at nå frem til en god problemformulering og nogle undersøgelsesspørgsmål, der peger ind i det felt, du vil arbejde i. Lad være med at formulere noget, der går snævert i én retning som for eksempel: ”Hvordan implementerer jeg ….” eller ”Hvordan gør jeg X bedre?” Forøg dig hellere med formuleringer, der lægger op til at undersøge både problemer og muligheder, styrker og svagheder, så du undervejs i arbejdet kan indkredse, hvad der er problemets kerne, og hvilke muligheder, der (måske) kan være for at løse det. Men husk også, at der er problemer, der ikke kan løses inden for skolens rammer. Det kan selvfølgelig være alvorligt for skolens elever, lærere, pædagoger og ledere. Men hvis din undersøgelse og analyse er grundig, er det ikke et problem i et bachelorprojekt. Og husk, at virkeligheden kan vise sig at være anderledes, end du forstiller dig, så du måske skal ændre din problemformulering og tilføje nye undersøgelsesspørgsmål. Det nytter jo ikke at grave efter guld på marken, hvis du opdager, at det måske ligger ude i vandet. Og det nytter ikke at lede efter løsningen på et fagligt problem, hvis din undersøgelse peger på, at det snarere er nogle relationelle forhold, der giver udfordringer. Nedenfor følger seks delvist overlappende punkter, som måske kan hjælpe dig som en slags søgeramme i den indledende fase: 1: Det undrer mig, jeg tror at ..., det er min hypotese, at… - Hvad har jeg oplevet, hvad har jeg set eller hørt, og hvad undrer mig? - (Hvordan) hænger det, jeg undrer mig over, sammen med det, det sker og skal ske i skolen? - Handler det om fag, aktiviteter og undervisning - om form og/eller indhold? - Handler det om fagligt og/eller socialt samspil, om relationer mellem lærer(e)/elev(er) og/eller mellem pædagog(er)/elev(er) og/eller mellem lærer(e)/pædagog(er) eller mellem elev(er)/elev(er)? - Handler det om forhold, der påvirker eleven som barn eller ung uden for skolen, men med påvirkning af det, der sker/bør ske i skolen? 2: Fokus, problemformulering, undersøgelsesspørgsmål - Hvordan kan det, jeg er optaget af og vil undersøge, forstås, forklares og fortolkes? - Hvordan formulerer jeg mig, så jeg kan gå nysgerrigt undersøgende til opgaven? - Hvordan får jeg indsnævret eller præciseret det, jeg vil undersøge, ved at formulere nogle spørgsmål, der kan fokusere mit arbejde med projektet? 3: Empiri - hvad og hvor vil jeg undersøge det? - Er det noget, jeg vil undersøge, mens jeg er i praktik? Og hvordan sikrer jeg i givet fald, at jeg får indsamlet data, som jeg kan bruge? Kan det ske sammen med en medstuderende og/eller måske ved hjælp af videooptagelser? Hvem skal jeg tale med - og hvordan og hvornår skal det ske? - Er det noget ved andres arbejde i og omkring skolen, jeg vil undersøge, som jeg ikke kan inde frem til under min praktik? Og hvordan finder jeg så frem til skolen og/eller personerne? 4: Metoder, teori og begreber. Hvordan kan/vil jeg undersøge det? - Hvad findes der af relevante teorier og undersøgelser? - Hvilke undersøgelsesmetoder er det relevant at bruge? Hvad får jeg for eksempel at vide, og hvad får jeg ikke at vide, hvis jeg interviewer lærere og/eller andre fagpersoner? Hvad får jeg at vide, og hvad får jeg ikke at vide, hvis jeg observerer undervisning, aktiviteter i frikvarterer og/eller møder? Hvad får jeg at vide, hvis jeg for eksempel kombinerer interviews med observationer? - Hvordan afgrænses/præciseres/defineres det, jeg er optaget af - generelt og fagspecifikt? 5: Fremgangsmåde(r) - Hvordan har jeg tænkt at undersøge mit definerede problem, så jeg kan nå frem til mulige forklaring(er) / løsninger? 6: Tal med en vejleder - Er det et lærerfagligt problem, jeg er ved at indkredse? - Kan det undersøges på denne måde? - Kan det klares inden for den tid, der er til rådighed? Og tænk så ikke på bachelorprojektet som en opgave, der skal overstås, men som en undersøgelse, der kan gøre dig klogere på det spændende, besværlige, udfordrende, sjove og vigtige arbejde, du skal ud til som lærer.

Jeg vil gerne give mine råd til at skrive en bacheloropgave i fem trin (eller lidt flere), når du skriver ud fra noget, du har oplevet i en praktik. 1. Skriv en indledning, der giver læseren lyst til at læse om din problemformulering fx ved at vække læserens nysgerrighed. 2. Skriv din problemformulering 3. Skriv om baggrunden for din problemformulering ud fra folkeskolens formål og mål fra faget 4. Præsenter din praktik/praktiske erfaring kort og præcist. Prøv at få så mange konkrete detaljer med som du kan fx skolens beliggenhed, klassens størrelse, klassetrin. Tænk på, at din læser skal kunne forestille sig det, du har oplevet. 5. Nu skal du i gang med at reflektere. Skriv et afsnit om et aspekt fra din praktiske erfaring, og skriv så et afsnit med noget teori, der belyser dit valgte aspekt. Skriv så et afsnit om et nyt aspekt fra din praktiske erfaring og endnu et afsnit, der belyser dit valgte aspekt. Skriv løs med alle de teorier, du synes er relevante, og sørg for gøre det på en måde, så det er tydeligt, at du bruger teorierne til at belyse og fortolke din praktik/praktiske erfaring. 6. Når du er ved vejs ende, er det tid til at rydde op. Måske skal der byttes om på rækkefølgen i dine refleksioner, eller måske kom du helt på vildspor med noget, der slet ikke fungerede. 7. Så skal der skrives en konklusion, der gerne må bestå i en opsamling på alle dine refleksioner og dine afsluttende overvejelser omkring din problemformulering. 8. Hvis du ikke har gjort det allerede, så er det tid til at skrive et metodeafsnit og sætte det ind et sted i opgaven, hvor det ikke ødelægger for meget i opgavens flow. Måske er det i mange tilfælde bedst at lægge metodeafsnittet før problemformuleringen. 9. Endelig er det tid til at læse korrektur. Hvis du er heldig, kan det være, at du kender nogen med en vis alder, der vil læse opgaven igennem med dig og påpege sproglige fejl.