Er selve undersøgelsen tilgængelig et sted? Hvis den er, kan nogen så være behjælpelig med et link?

Hvor meget bestemmer lærerne over det? Jeg vil også godt bede om et link til undersøgelsen, ellers giver det ikke så meget mening at kommentere mere her. Kan det lade sig gøre? Vi vil sikkert som Amen i kirken hurtigt se artiklen og undersøgelsen blive brugt til forårets første, større lærerbashing. Politiken fornægter sig ikke.

"Clickbait"

Kære venner her er et link til undersøgelsen - den kræver dog adgang, hvilket kan gives midlertidigt (24 timer) for 36 euro. https://academic.oup.com/jpart/advance-article-abstract/doi/10.1093/jopart/muy083/5307547?redirectedFrom=fulltext

Efter eller "under"skriften er dog interessant: Abstract: Despite laws of universalistic treatment, bureaucrats have been shown to discriminate against minorities. A crucial question for public administration is how bureaucracies can be organized in ways that minimize illegitimate discrimination. Especially, since theories suggest that prejudices happen unintentionally and particularly under high workload, bureaucrats’ working conditions may be important. Four randomized experiments support the notion that bureaucrats discriminate as a way of coping with high workload. Most notably, a field experiment randomly assigned teachers to reduced workloads by giving them resources to have more time with the same group of students. In a subsequent survey experiment—using a fictitious future scenario unrelated to the resources provided in the field experiment—discrimination was minimized in the field treatment group, but persisted in the control group. The results thereby support the notion that even though discrimination among bureaucrats does not (only) occur in a reflective manner it can be reduced by altering the way bureaucrats’ work is organized.

Vidste I, at skoler, der ligger i ghettoområder ofte får større tilskud pr elev end skoler i områder uden ghettostatus? Ligger der en form for racisme i denne fordeling? Altså at man forventer at der er behov for flere resurser på disse skoler?

Ja, hvad havde man forventet? En lærer, der med navns nævnelse og med foto i avisen bliver spurgt, om han/hun hellere vil have en elev, der hedder Michael end Yousef ind i klassen, vil af hensyn til sit eget renommé selvfølgelig svare, at det ikke betyder nogen forskel. Man vil vel ikke udstille offentligt, at den ene elevkategori giver problemer, medens den andet ikke gør. Husk på, at for politikere, pædagogiske ekspertise og lærere, er inklusionen det vigtigste af alt. Meget vigtigere end skolens muligheder for at give en højt kvalificeret undervisning til klasser, der er undervisningsmodtagelige. Ingen lærer, der figurerer med portræt og navn i avisen, bryder sig vel om, at læsere ved morgenkaffen skal fremmumle noget om, at den pågældende lærer måske burde søge andet arbejde. Det kan vel ikke kaldes for diskrimination, hvis lærere, hvis opgave det er at overbringe faglig viden til eleverne, foretrækker elever, der viser interesse, omhyggelighed og engagement for undervisningen, frem for elever, der med deres adfærd lægger vanskeligheder i vejen for et godt undervisningsresultat. Alle har i ædruelige stunder været enige om, at forældre har ansvaret for, at deres børn møder undervisningsparate. Og så må en lærer vel foretrække elever, der er undervisningsparate. Når lærere bliver spurgt ind til en elev ved navnet Yousef, så er det fordi denne elev skal forestille et indvandrerbarn med store sproglige problemer og med en for normalen afvigende adfærd. Og det er denne forstilling, som lærerne i spørgeskemaet reagerer afvisende på. Og at reagere på den forudsatte forskel på eleverne kan ikke kaldes for diskrimination. Det er jo de forhold, som politikerne har indrettet skolerne på, for at få ødelagt så meget undervisning som muligt.

55-45. Det kunne da have været værre, men selv vi lærere er ramt af den instrumentelle ondskab og de fordomme, der følger med den.

Som læsevejleder så vil jeg sige, at hvis der er tale om indlæringsvanskeligheder i form af ordblindhed, så er der grund til at være særligt årvågen, når der er tale om en tosproget elev. Forskning har vist, at tosprogethed i særlig grad fremmer de komponeter af sproglig opmærksomhed, der er vigtige i forhold til læseindlæring. Det er nemlig stimulerende for hjernen at lære at tale på to sprog samtidigt. Derfor bør man forvente, at tosprogede elever følger den samme læseudvikling som deres kammerater, og at de måske endda er hurtigere til at lære at læse end mange et-sprogede elever i klassen. Sker det ikke, er det en god ide at sætte tidligt ind med særlig tilrettelagt undervisning for at afhjælpe og kompensere for vanskelighederne. TIlbage til undersøgelsen: Var det kun, når der var tale om elever med indlæringsvanskeligheder, at lærere foretrak Mathias frem for Yosef? Er det muligt for folkeskolens journalister at få adgang til undersøgelsen og se, om lærerne er blevet spurgt om dette?

Hej alle Simon Calmar løfter her lidt mere af sløret for andre elementer i undersøgelsen: https://videnskab.dk/kultur-samfund/laerere-stoppede-med-at-diskriminere-yousef-da-de-i-forsoeg-fik-mindre-arbejdsbyrde mange hilsner Karen Ravn folkeskolen.dk

tak, Karen. Det giver jo et noget bredere perspektiv på undersøgelsens resultater, end det, der umiddelbart fremstår. Men: "Forskeren bag forsøget, Simon Calmar Andersen, anbefaler dog ikke at ændre lærernes arbejdsvilkår for at udrydde diskrimination i folkeskolen." Heller ikke, selv om det virker.