Når KL sætter sig som gatekeeper på læremidlerne, kan man være ganske sikker på, at mangfoldigheden går fløjten. Jeg forudser et styrket fokus på læringsmålsopfyldelse, og at det curriculum, som ministeren og DLF ikke vil have ind ad bagdøren, indføres af fordøren.

Du skriver:"Når KL sætter sig som gatekeeper på læremidlerne, kan man være ganske sikker på, at mangfoldigheden går fløjten. " Hvad mener du, når du hentyder til mangfoldigheden? Og hvad er det for en mangfoldighed, som der skal være i folkeskolen, som KL fratager muligheden for?

Et pilotforsøg, der rummer 20% af brugerne? Det nærmer sig jo fuldskala. Hvis man vil sætte betalingen efter antal klik, så inviterer det til at atomisere undervisningsmidlerne. I stedet for at få materialer, der indbyder til genbrug og eftertænksom, nangesudig anvendelse, vil det betyde indbydelse af færdige, korte forløb. Det kunne jo godt være en forstærker til den slags effekter, der er skyld i de effekter, der er målt ugen og igen: At man læser bedre i en bog end på skærmen. Samtidig kan det her muligvis sikre opretholdelsen af de forlag, der er på markedet - men det vil, på grund af de store startomkostninger, gøre det meget vanskeligt for nye firmaer at komme ind. På den måde kan det - stik imod hensigten - være med til at etablere et de facto-monopol. Desuden er Materialelatformen overhovedet ikke nogen ideal platform set fra lærerside.

Inden for matematikker. For ældre elever findes der TI-Nspire som er et amerikansk program til brug i fattige skoler, det er dårligt det regner forkert og synes fra det 1800 tallet. Totalt udueligt , nogle skoler køber det. Lidt bedre er Geogebra som er gratis men som ikke integrerer raportering af opgaveløsningen ( ellers et lille mirakel), Meget bedre er det MIT udviklede Mable som er god til opgave rapportering, nogle skoler køber det til eleverne. Og endeleligt kongen overalle Mathematica. Men ingen af disse programmer leger med eleverne og lærer dem at regne og Algebra. Det som er det mest fundamentale for overhovedet at få elever til at sidde stille længe nok til at lære at gange paranteser med hinanden eller at finde ud af hvordan plusser og minusser påvirker hinanden og hvordan brøker fungerer. Det kan og skal automatiseres så børn kan lege med det på en skærm lige så længe de har behov for og få belønninger og feedback indtil de bare kan det. Under opsyn af en lærer når det er påkrevet. Der er ingen der skal fortælle mig at der ikke findes hærskarer af frivillige programører som håber på at skabe sådanne værktøjer til børnene, måske ikke helt uden kompensation men i hvert fald uden uphavsrettigheder ud i det uendelige. Tænkes der overhovedet ikke?

Kvaliteten på fagportalerne er meget svingende. Derfor giver det heller ingen mening at lave et samlet "fagportalkøb" hos et forlag, som mange kommuner har foretaget de seneste år. Desuden har jeg en oplevelse af, at de store forlag vælger ikke at anvende deres 1. klasses materiale på fagportalen. Hvorfor er fx. Kontext, Multi ikke at finde på matematik-fagportalen hos Alinea og Gyldendal? For at få et mersalg, fordi lærerne ønsker at have et kvalitetsprodukt til deres undervisning? Desuden udnytter flere forlag slet ikke de muligheder en digital fagportal tilbyder. Det er , som flere har udtalt: "bare en kopieret bog".

Jens Stilling: Hvor vil du hen med det indlæg? Fortæller du, at du mener, der eksisterer gratis materialer i matematik, der bare ikke bliver brugt? Eller er det en opfordring til at "nogen" skal sætte sig ned og bruge en halv snes årsværk (mindst) uden løn på at lave det ultimative undervisningsprogram til matematik i en standard, der fungerer på enhver platform? Altså en perfekt undervisningsrobot, der simpelt hen får børnene til at elske matematik og lære lige præcis det, undervisningsministeriet synes, de skal lære, helt af sig selv - selv om er altså skal være en lærer til stede, men KUN når det er påkrævet. Tænkes der slet ikke? Naturligvis vil folk og firmaer stå i kø for at lave det stykke arbejde!

Det kan ikke blive meget værre end de nuværende kommunale indkøbsaftaler, hvor man er tvunget til at bruge bestemt indhold, som forlaget reelt set ikke behøves at udvikle efter de har solgt produktet. Så er det sagt!