Jeg tillader mig at henvise til min blog: https://www.folkeskolen.dk/656782/professor-tilstaar-reformen-er-en-dundrende-fiasko

At der er mere professionelt samarbejde, er da ikke det samme som, at lærerne arbejder mere professionelt. Hvorfor mener Lars Qvortrup, at det er et udtryk for øget professionalisme? Hvorfor var det uprofessionelt før, hvor lærerne ikke arbejdede så meget sammen?

Vi har i hvertfald diskuteret mere pædagogik og didaktik, men det har primært været omkring læringsmålstyringens mangel på samme og platformenes utilstrækkelighed, de uanvendelige nationale test og trivselsmålinger. De sidstnævnte er tit uforståelige i forhold til oplevet virkelighed og så er der samarbejdet. Jeg oplever ikke, at vi arbejder mere sammen, men vi spilder en del tid på samvær omkring kommunale målsætninger, hvor vi burde samarbejde mere om undervisningen og de rammer, der er på den enkelte skole. Vi har spildt ufattelig mange timer og minutter på Qvortrup og jeg håber ikke der er nogen der tillægger hans konklusioner nogen større værdi.

Kære trådlæsere Dette er desværre symptomatisk. I artiklen genfremføres flere synspunkter, der let lader sig problematisere, og de får lov til at stå som en form for sandhed om følgeforskningen og dens kvalitet. Jeg har i min afhandling og også i den opfølgende bog (Folkeskolen - efter læringsmålstyringen? s. 137ff.) kritiseret konstruktionen og kvaliteten helt grundlæggende, ligesom jeg har kritiseret Lars Qvortrups fremstilling af følgeforskningen på Politiken Skoleliv. Qvortrup forholder sig ligeså lidt som nogen anden til kritikken, men popper blot op i et andet medie. En kritik, der konsekvent mødes med tavshed, forstummer naturligt. Man kan faktisk tie kritik ihjel, selv i et demokrati: Link til mit kritiske indlæg på Politiken Skoleliv er her: https://skoleliv.dk/debat/art7074156/Lars-Qvortrups-tilgang-til-f%C3%B8lgeforskningens-resultater-er-helt-ukritisk Venligst Keld

I øvrigt: 'Arbejder mere professionelt? Siden hvornår er det blevet mere 'professionelt' at møde udkørt og uforberedt op til en undervisning baseret på pædagogisk halvfabrikata fra nettet uden tid til at gå ind i et seriøst møde med den enkelte elev, endsige takle klassens problemer?

Arbejder mere sammen!!! Hvor har forskerne det fra? Vi har nu altså arbejdet en del mere sammen, dengang vi havde to-lærertimer. De er jo væk nu, og nu ses vi kun i frikvarteret og i den sparsomme tid efter kl. 15. Forældresamtalerne er halveret og lejrskolerne er også væk. Jeg fristes til at tro, at vi her har at gøre med et stykke bestillingsarbejde, for at retfærdiggøre de sindsyge beslutninger man tog i 2013.

Særligt de sårbare elever oplever mindre tydelighed og større uklarhed om, hvad de skal lære - efter reformen. Det fremgår udtrykkeligt side 48 i følgeforskningsrapporten: Elevernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens fjerde år. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/status-pa-skolereformen-efter-ar-4?publisherId=13559123&releaseId=13565503 "Tydelighed og klare mål oplevet af forskellige elevgrupper I stort set alle elevgrupper tegner besvarelserne i perioden 2014-2018 det billede, at eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen oplever mindre tydelighed og klare mål i undervisningen i 2018, sammenlignet med hvad elever på samme klassetrin oplevede før reformen (foråret 2014), og for nogle grupper også siden 2016, jf. Figur 2.12. Reduktionen i den gennemsnitlige indeksscore er for de fleste elevgrupper på 0,03 fra 2014 til 2018. Det, som er værd at hæfte sig ved her, er, at der har været en støt nedadgående tendens for alle elevgrupper, når vi ser på udviklingen over tid fra 2014 gennem 2016 og til 2018. Også i dette indeks placerer de sårbare elever sig væsentligt lavere end de øvrige elever, og denne gruppe er også kendetegnet ved en lavere gennemsnitsscore i 2018 sammenlignet med 2014." Generelt viser følgeforskningen at sårbare elever i stigende omfang tabes af skolereformen - fik forskernee den pointe med?

A.P. Mølller-fonden valgte at donere 1 mia. kr til det projekt, der nu er kuldsejlet. Ud over utidig indblanding i et menneskefjendsk projekt, har firmaet også blottet sig selv.

Jeg arbejder nu væsentligt mindre sammen med mindre sammen med mine kolleger end før reformen både i klasseteam og især i fagteam. Det er simpelthen blevet meget sværere at mødes. I klasseteams var vi før reformen 3 - 4 lærere. Nu er vi ofte 7 + 1 - 2 pædagoger og en afdelingsleder, der skal mødes. Det betyder, at nogle skal vikardækkes og lederen derfor både bestemmer behovet/ indholdet og frekvensen for møderne. Fagteam oplever jeg stort set som ikke eksisterende længere. At jeg (inviteres) indkaldes til møder med en faglig vejleder efter diverse nationale og kommunale krævende test er slet ikke det samme. Og kompetencekravet er efterhånden helt til grin og opgørelserne uden sammenligning. En kommune skulle jeg have linjefagsstemplet - i en nabokommune kunne lederen alene afgøre med et stempel om han/ hun synes, læreren har kompetencen. Det sidste tæller fint i kommunens opgørelse, men "standsbinder" lærerne. Og professorerne har da helt misforstået, at erfaring skulle være en "kompetence" - j.f. lønnen er det slut efter 12 år.

Lærere skal ikke længere brænde for undervisning... Det er dybt uprofessionelt! De er efterhånden ved at lære at arbejde smart, effektivt og målrettet. I hullerne mellem lektioner kan de passende udveksle færdigsyede undervisningsforløb (det kaldes samarbejde) Ja det er da pofessionalisme! Undskyld.... Kom vist forkert ud af sengen idag.....

Det er 'Folkeskolen', ikke Qvortrup, der vælger at bruge overskriften 'Lærerne arbejder mere professionelt nu'. Man kunne have præsenteret det som et citat. Men det præsenteres som et faktum., begrundet i følgeforsknngen. Det er simpelthen ikke ok.

Nej, Niels Christian. Qvortrup mener at lærerne arbejder mere professionelt. Det står direkte i artiklen Men hvad bygger han det på?

Det bygger han på, at det mellem al elendighederne er lykkedes ham at finde et eneste punkt, hvor der er sket en udvikling, som i hans øjne er et fremskridt, nemlig mængden af tid, som lærerne bruger på at tale med kollegerne om undervisingen. Hvad de taler om, aner han i øvrigt intet om. Men min anke her går ikke mindst på, at overskriften viderebringes det som et faktum - ikke som hans opfattelse. Til trods for at det er en mildt sagt kontroversiel påstand, som langt langt de fleste lærere er lodret uenige i. Så den overskrift er simpelthen vildledende, eller rettere, direkte forkert.

"Gennemgangen har blandt andet frembragt den vigtige konklusion, at lærerne oplever, at de nu i højere grad samarbejder og diskuterer deres undervisning, hvilke pædagogiske metoder de bruger og elevernes udbytte af undervisning." Specielt formuleringen "... nu i højere grad.. " undrer, da mulighederne på mange måder er blevet forringet bl.a. grundet det øgede antal lektioner.

Nej,Mette, det kan der ikke findes dokumentation for. Kun, at lærerne bruger mere tid på at tale sammen om undervisningen end de foregående tre år efter reformen. HVAD de taler om, vides ikke. Mit bud, at de taler om, hvordan de skal hutle sig igennem de næste par uger.

Det er da positivt, at nogle har oplevet, at de i højere grad samarbejder efter reformen. På min arbejdsplads oplevede vi, at der var samarbejdsrelationer, som ikke længere var mulige i samme grad, pga. de mange timer, der skulle dækkes over en længere skoledag, samtidig med, at fleksibiliteten blev mindsket.

Må vist i seng :-)

"Lærerne arbejder mere sammen om undervisningen, end de gjorde inden skolereformen" Dét undrer mig!

Det er vist mere en desperat mand der klynger sig til ethvert spinkelt håb om genopstandelse for den kritik han rettelig har stået model til den senere tid... At folk er tvunget til at arbejde sammen om brandslukningen er sgu da ikke et tegn på at det går godt! Er der ikke en med lidt menneskelig indsigt han kan ringe til?

Sammenligningerne mellem, hvor meget lærerne samarbejder med hinanden bygger på lærernes besvarelser i 2015, 2016, 2017 og 2018. Der er med andre ord på dette spørgsmål ikke tale om en sammenligning med tal fra før reformen. Redaktionen beklager fejlen. Med venlig hilsen Journalist Sebastian Bjerril

Så der er altså ingen sammenligning mellem mængden af professionalitet i arbejdet fra før reformen og så efter?

Relevant spørgsmål fra Henning Nielsen, som jeg synes, der bør svares på!!!

Der er ikke tale om en sammenligning mellem tal før og efter reformen. Sammenligningerne bygger alene på lærernes svar i perioden 2015-2018. Med venlig hilsen Sebastian Bjerril

@sebastianbjerril Kunne man så spørge Lars Qvortrup, hvorledes den udtalelse så skal forstås? Hvis man i 2014 ikke har nogen tal, hvad viser 2015 niveauet så? Måske skete der et markant fra 2013 til 2014 pga. reformen, og stigningen frem mod 2018 viser så blot en tilbagevenden til et normalt niveau.

Henning, Qvotrup konstaterer blot, at lærerne snakker mere samnmen nu en de har gjort siden reformens indførelse, Intet andet. Hvad de snakker om, og om de snakkede mere eller mindre sammen om hvad før reformen, aner han intet om. Taget i betragtning, hvad lærerne selv har at sige om kvaliteten af deres arbejde nu og før, er hans påstand om, at de arbejder 'meget mere professionelt nu', i mine øjne en flabethed uden lige.

Der er tilsyneladende nogen, der er gået i flyverskjul ovenpå reaktionerne på artiklen. Kunne redaktionen prøve at få dem ud af det, så vi kunne få nogle kommentarer fra dem, så det kunne komme til at ligne en dialog?

Lars Qvortrup er i teksten citeret for: »Det er virkelig et klap på skulderen til lærerne, at de ifølge de her resultater efter min mening arbejder meget mere professionelt, end de har gjort tidligere«, siger Lars Qvortrup. Hvornår er før, og hvornår er tidligere, og hvordan kan det være følgeforskning, hvis det kun følger, men ikke har et sammenligningsgrundlag?

Det er et gennemgående problem mht validiteten af følgeforskningen, at dens baselines - altså de valgte udgangspunker, der refereres til - i vid udstrækning ligger efter reformens ikrafttræden og derfor intet siger om udviklingen ift før reformen. Andre steder umuliggør selve formuleringen af de spørgsmål, der måles på, sammenligninger før/efter. Fx hedder det sig at omkring 70% af eleverne er 'glade for deres skole', og det lyder j meget godt, næsten lige så godt som før reformen, hvor det lå på 74%. Men det afgørende er, at man sagtens kan være mere eller mindre glad for sin skole, uden at det kan ses i tallene. Havde man i stedet spurgt eleverne, om de var LIGE SÅ glade, MINDRE eller MERE glade for deres skole i dag i forhold til før reformen, havde man fået at meget mere interessant svar. Men det har man ikke ønsket...

Med hensyn til tilfredshedsundersøgelser kan man jo styre henimod de svar, man gerne vil have med de spørgsmål man stiller. Det har jeg erfaret lokalt, når vi havde de årlige “statusrapporter” på dagsorden i Børne- og Skole Udvalget.

En anden og noget mere virkelighedsnær beskrivelse af den faktisk situation: https://www.folkeskolen.dk/587850/laerere-forlader-folkeskolen-for-at-faa-tid-til-at-goere-jobbet-professionelt

Jeg kan oplyse, at lærerne har svaret på følgende tre spørgsmål i følgeforskningen hvert år i perioden 2015-2018: - Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger - Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger - Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger. Det er muligt at se svarfordelingerne på rapportens side 49-50. Rapporten finder I her: https://bit.ly/2I5QWXZ Lars Qvortrup arbejder som angivet i artiklen pt på at igangsætte en nærmere undersøgelse af, hvordan lærerne samarbejder. Med venlig hilsen Sebastian Bjerril

Såvel forskere som journalister har et kæmpe ansvar for tingenes udlægning og dermed udviklingen i Folkeskolen. Blot et lille tvist som: "Lærerne arbejder mere sammen nu, end før reformen" istedetfor "lærererne er gennem de seneste 3-5 år begyndt at arbejde mere sammen" har kæmpe betydning. Nogle gange føles det som om forskere og journalister samarbejder med politikerne om at skabe den virkelighed politikerne ønsker, hvor de i stedet burde arbejde udelukkende for at få belyst emnerne bedst muligt til gavn for skolen!!! (undskyld journaliststand, men sådan opleves det desværre, specielt i andre medier end Folkeskolen.... Ingen nævn, ingen glemt)

- Jeg diskuterer undervisning med mine kolleger - Jeg diskuterer pædagogiske metoder med mine kolleger - Jeg drøfter mine elevers udbytte af undervisningen med mine kolleger. Det var en selvfølge før i tiden, Men det blev meget svært at få tid til,efter reformen, hvorefter lærerne har fundet en lille bitte smule mere tid til det i perioden 2015-2018. . Andelen af lærere, der slet ikke taler med kolleger om disse ting, er faldet fra ca. 8 % i 2015 til omkring 6% i 2018. Men de angiver jo samtidig, at de har mindre tid til kollegiale aktiviteter, herunder samtaler med kolleger, end tidligere.