Det yder ikke godt efter min mening. En slags professionsdidaktisk indelukke, som er løsrevet fra både den historisk-poetiske og den reformpædagogiske dannelsestradition. Desuden: en pædagog er først og fremmest en lægmand og ikke en “professionel”. Uddannelsen skal sørge for lægmandens modning i samspil med samfundets og fagets diskussioner og processer. Fri os for al den foooorskning i lukkede didaktiske kredsløb og for “et teoretisk fundament”. Lad os få noget vid, vekselvirkning og noget følelse, hvor læreren lærer at sige nej, ikke kun over for “modefænomener”, men også mere bredt. Langes forslag lyder som en von Oettingen, der har fået renset fjer af Qvortrup. Det er 00’erne på beroligende medicin. Jeg går ind for 41\2 år i gamle bygninger, med dyrehold, globusser, højskolefolk, kunstnere og moderne eksistenser. “Didaktik” kan man have torsdag fra 11-13.

Har du overvejet, hvordan de nuværende, arbejdende lærere så stilles, hvis læreruddannelsen fremadrettet gøres til en kandidatuddannelse? Bliver vi stadig aflønnet på samme vilkår? Bliver der et lærer A og B hold, eller skal alle allerede uddannede også opgraderes som de skulle med linjefagskompetenceligninde kurser efter Reformen i 2013? Dvs. tages ud af undervisningen og investere i egen fritid for at kunne blive opgraderet til at kunne søge fx stillinger på andre skoler - trods dem uddannet i 1990 erne allerede havde en grunduddannelse i alle fag til og med 6.klasse, der nu pludselig intet var værd - selvom arbejdsopgaverne lå i indskoling og mellemtrin. Husk, at hver gang vi tages ud af undervisning for at sidde på skolebænken, skal børnene have vikar og det betyder relationen svækkes og deres undervisningsbetingelse undermineres.

Dorte Lange skriver: " Som det er nu, skal man være kandidatuddannet for at undervise lærerstuderende på professionsbacheloruddannelsen, og det er der ingen lærere, der er. Med et kandidatstudium vil vores fremtidige kollegaer blive undervist af andre kandidater i didaktik, som har praksiserfaring som lærere og er videreuddannet til ph.d." - jamen, jeg underviser på læreruddannelsen, og hovedparten af mine kolleger er uddannet på en læreruddannelse, har arbejdet i folkeskolen - og herefter har de taget en cand.pæd.uddannelse. Så... alle kolleger har virkelig megen indsigt i og erfaring fra praksis i folkeskolen, samtidig med at der er en akademisk overbygning hos dem. Det er det, der er læreruddannelsens (og professionshøjskolens) store styrke.

Kære K. Jensen Igennem årene er læreruddannelsen blevet ændret mange gange, og nye lærere er kommet ud med andre kvalifikationer end deres kollegaer. Det har, så vidt jeg ved, ikke givet anledning til vanskeligheder i samarbejdet. Det var et blandt mange store problemer ved Lov 409 at der ikke er aftalte forhold om læreres arbejdstid. Derfor har lærere oplevet at skulle efteruddanne sig uden tilstrækkelig tid til det, da kravet om liniefagsdækning kom med folkeskolereformen. De kvalifikationer nuværende lærerudannede har bliver ikke med ét slag "ikke noget værd" når kommende lærere bliver uddannet i fem år. Og vores lønpolitik i DLF er den at vi har kollektive lønaftaler - og det princip vil vi videreføre.

Min beskrivelse af hvem der underviser lærerstuderende på den nuværende læreruddannelse er upræcis - mildest talt. Selvfølgelig er der lærere, som har taget en kandidat og som nu underviser lærerstuderende. Typisk har man læst en Cand. Pæd. som du. Cand. Pæd. uddannelserne i fagene blev nedlagt på DPU og erstattet af andre former for Cand. Pæd. uddannelser i fx sociologi e.a. Den pointe jeg ønskede at give i mit indlæg var, at med en grunduddannelse til kandidat så har alle lærere et udgangspunkt hvorfra de kan videreuddanne sig til PhD og dermed være kvalificeret til at undervise kommende kollegaer. I den nuværende læreruddannelse rammer lærerne et "loft" over professionsbacheloren som gør det vanskeligere at gå videre til en kandidat man kan bruge til at undervise på læreruddannelsen med. Og så vil jeg i øvrigt understrege at udspil fra DLF om dette emne har som et centralt element at det er undervisningsformen og kulturen fra Professionshøjskolerne der skal være bærende i en kandidatuddannelse til lærer. Uddannelsen skal være professionsrettet.

Helt enig. Det var vældig upræcist, og jeg forstår ikke, hvorfor ikke pointen. Når kulturen og undervisningsformen fra Professionshøjskolerne er vigtige at fastholde (og det mener jeg (og de studerende) jo også), så er der efter min mening ingen grund til at flytte en professionsrettet uddannelse til et universitet med risiko for større frafald, mindre fokus på praksis og mangel på professionskultur. Mit bedste bud er at man giver langt flere resurser til den nuværende læreruddannelse. Det vil gøre en forskel.