Nu har der efterhånden været skrevet en del om denne sag. Så vidt jeg har læst mig frem til, så har Skovmand ikke sendt klage over ARC og JR til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Han har sendt sine fund og iagttagelser til Aarhus Universitets praksisudvalg, der derefter har vurderet, at sagen skulle sendes videre og behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Det fremgår ikke af artiklen, og det er vel problematisk? Mvh. Birgitte

Jeg kan berolige Jens Rasmussen. Jeg tror ikke rigtig, der går mange lærere rundt og bebrejdet ham, at der kom en undervisningsminister, der ikke går ind for læringsmålstyring.

Tak for din kommentar. Som det fremgår af denne artikel den første artikel om sagerne her på folkeskolen.dk har Skovmand sendt sagerne, hvor han peger på fabrikering og plagiering til Aarhus Universitet, og de oplyser til mig, at de ifølge reglerne skal sende sagerne videre til nævnet, hvis de indeholder bestemte krævede oplysninger (jf. lovens § 11). "Billedlig talt er vi i disse sager nærmest at betragte som en postkasse, som anmeldelsen til NVU puttes i, efter at vi har påset, at der er frimærke på", sagde formand for universitetets praksisudvalg Palle Bo Madsen til mig, Da nævnet har sendt fire af sagerne tilbage til praksisudvalget, skal udvalget snart tage stilling til, om der i disse fire sager kan være tale om tvivlsom forskningspraksis, som er praksisudvalgets kompetenceområde. Den første artikel kan læses her: https://www.folkeskolen.dk/651460/skovmand-laeringsmaalstyring-var-ikke-baseret-paa-forskning bedste hilsner Pernile Aisinger

Tak for svar.

Bekymrende humkommelsestab eller bare ren og skær håndvaskeri.

I mindst fire år var d'herrer RRC landets mest prominente fortalere for læringsmålstyring. Da kritikken poppede op, havde de intet tilovers for den. Nu er de pludselig enig med den. Jeg er målløs. Så sig det dog: Ja, vi tog fejl! Vi er blevet klogere! Kritikken var berettiget!

Pernille: Tak for interview, som efter min opfattelse er et studie i selvbedrag, hvilket jo også Sauer anfører. Jeg har analyseret interviewet på FB, hvor jeg indrrager Rasch-Christensens og Jens Rasmussens såkaldte "notat" fra 2016, hvor de i en semi-hemmelig kritik af Skovmands 2016-bog fastholder deres opfattelse af antallet af mål og hele deres syn på dannelse, som de altså nu siger, at de aldrig har ment, eller hvad det hele mon skal betyde: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10157101843024481&id=837549480 Ang processen om overdragelsen af Skovmands anmeldelser fra AU til nævnet, som Birgitte Bagger rejser: Både i loven og i AU's interne retningslinjer er der udførlige proceskrav, som gør det meget svært at godtage Palle Bo Madsens "frimærke-teori". Skovmands henvendelser til praksisudvalget - som vel at mærke ikke indeholder udtrykket "videnskabelig uredelighed", men blot opregner hans iagttagelser - burde helt klart have været genstand for "dialog med nævnet", som der står i loven, samt en ret grundig undersøgelse, som det fremgår af AU's egne retningslinjer, før de blev videresendt til Nævnet, alternativt blev behandlet som sager vedr. "tvivlsom forskningspraksis" fra start. Når praksisudvalget så alligevel videresender materialet helt uden at drøfte sagen nærmere med Nævnet osv., som enhver borger eller klager jo ud af regelsættene må tro skulle finde sted, er det svært at fortænke Skovmand i at tro, at han faktisk har en sag. Jeg ville i al fald føle mig dårligt og faktisk også uretmæssigt behandlet af praksisudvalget, hvis jeg var ham. I den forstand bærer praksisudvalget et stort ansvar for, at den juridiske side af sagen eskalerede. Palle Bo Madsens "frimærke"-teori er imod både lovens og AU-reglernes ånd og bogstav, som jeg ser det. Endelig: jeg håber Folkeskolen.dk vil undersøge, hvad UC VIA's rektorat mener med, at Skovmand er "en fare for demokratiet", fordi han er uenig med Nævnets afgørelse. Der er et eller andet der, som minder mig om KL's syn på det, KL kalder for "negative holdninger", jvf. Schmidt-sagen. Link til loven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188780 Link til omtale af AU's procesregler med videre links til både de over- og de underordnede retningslinjer: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10157059375919481&id=837549480

Stor tak til FOLKESKOLEN for stadig at bringe artikler om måludviklingen, statens og forskernes rolle i de seneste - især - otte-ni år. Og stor tak til Pernille Aisinger i den sammenhæng. Savner dog en kritisk tilgang i behandlingen - en tydeligere intention om at komme bagom. Vi er med artiklen her på et slags forklaringsniveau, som er ganske på de interviewedes præmisser, om end Skovmand øjensynlig skal 'svare'. Gravearbejdet er måske ikke FOLKESKOLENS anliggende - men kunne eventuelt være det i tilfældet her? Spørger derfor igen, som jeg tidligere har gjort det: Ville det ikke være en idé at bede om aktindsigt i forhold til undervisningsministeriets sagsbehandling omkring målstyringsudviklingen, uvms vejledning og udarbejdelsen af de såkaldte Forenklede Fælles Mål. Ovenstående artikels bortforklaringer/fordrejninger/forglemmelser/selvmodsigelser ville givet nemt kunne få et mere realistisk lys på sig. Aktindsigten behøver formentlig kun at handle om et halvt til et helt års arbejde i ministeriet i bestemte sammenhænge.