Anders Bondos betingelse for at lade sig vælge for endnu en periode, at den nuværende næstformand genvælges, risikerer at sætte en prop i en nødvendig medlemsdebat. Hvorfor ikke lade medlemsdebatten rase? Hvorfor ikke overlade næstformandsvalget til kongressen? Hvorfor gøre næstformandsvalget til et formandsvalg, altså et ja eller nej til Anders Bondo? Kom igen, Bondo. Lad nu medlemmerne diskutere næstformandsvalg, uden at det skal handle om din person

... må det være tid til at skifte formand!

Formandsvalget skal vel ske før næstformandsvalget på kongressen. Så det bliver en spændende kongres og en interessant optakt. Denne udmelding overrasker dog mig. Det er fint at have sin egen favorit, og det vil de forskellige delegerede jo også møde op med. Men det overrasker mig, at foreningen og egentlig også Anders sætter så meget på spil for at undgå et bestemt samarbejde. På skoler og i kredse samarbejder vi med dem, det er nødvendige at samarbejde med og yder et professionelt stykke arbejde for medlemmernes bedste og for brugerne af skolerne. Det samme bør vi kunne i DLF!

Jeg har kæmpe stor respekt for Bondos indsats som formand for DLF, men jeg har ikke respekt for en formandskandidat, der forsøger at true sig til et bestemt valg af næstformand. Man kan i min optik ikke stille op til formand, hvis man så efterfølgende ikke har energi til arbejdet, hvis kongressen i et demokratisk valg vælger en bestemt næstformand. Jeg stemmer på Morten til næstformandsvalget, fordi jeg mener, han er den bedste af de to opstillede kandidater.

Virkeligt uklædeligt at være vidne til det rænkespil af lokumsaftaler og indirekte valg der udspiller sig i toppen af DLF. Foreninger står historisk svagt og nederlag bliver sløret med uklare kommisioner og tågesnak. Nye kræfter i toppen af DLF nu, tak!

Nepotisme...Nepotisme...Nepotisme...Bondoisme...

Det var godt nok en skuffende udmelding, at din opstilling er betinget af valg af næstformand. Du er i din gode ret til at foretrække bestemte samarbejdspartnere, men at komme med udmeldinger af ultimativ karakter er bestemt ikke fordrende for demokratiet i vores forening!

Den udtalelse viser med bragende tydelighed, den top-down - control styrelse som DLFs top udøver. Sorry det er bare ikke i orden.

Jeg synes ikke, at den information, som jeg gav til hovedstyrelsen i forbindelse med offentliggørelse af mit kandidatur er spor udemokratisk. Jeg synes, at den er udtryk for ordentlighed, respekt for de demokratiske processer, og et utvetydigt signal om, at vi skal gøre det, der er bedst for medlemmerne. På junimødet skal hovedstyrelsen indstille formands- og næstformandskandidat til kongressen. Det skal de ifølge vedtægterne. Jeg har ikke selv været med til at beslutte denne bestemmelse i vedtægterne, da den har stået der længe inden jeg kom i kongressen. Begrundelsen for bestemmelsen er uden tvivl, at hovedstyrelsen som besluttende ledelse mellem kongresserne har et ansvar for at sikre, at der er egnede kandidater, når vi kommer til kongressen. Af hensyn til, at andre mulige kandidater kan melde sig, er der en lang tradition for, at den siddende formand og næstformand på mødet inden, hovedstyrelsen beslutter sig, tilkendegiver om de genopstiller. Det var det der skete i går. Jeg har som bekendt genopstillet flere gange, og forud har jeg hver gang gjort mig grundige overvejelser, og den vigtigste og overordnede overvejelse har været om jeg tror på, at jeg kan levere en indsats som formand, der er til gavn for medlemmerne. Det er et kæmpeansvar at være formand i Danmarks Lærerforening. Vi har tusindvis af bolde i luften. Dem kan formanden naturligvis ikke selv holde flyvende, men i sidste ende er det formandens ansvar, at de flyver. Som formand bliver du nødt til hver eneste dag, at træffe en række beslutninger, der ofte kan have vidtrækkende konsekvenser. Jeg skal ikke være formand, hvis jeg ikke er i stand til at påtage mig det ansvar og levere den indsats, der er nødvendig. Jeg har været begunstiget af en række velfungerende hovedstyrelser. At de har været velfungerende bilder jeg mig ind, at jeg selv har en del af ansvaret og æren for. Jeg har et fantastisk kompetent og engageret sekretariat i ryggen. Det er en afgørende forudsætning for, at jeg kan lykkes med mit daglige arbejde. Men jeg ved 100% sikkert med mig selv, at de to vigtigste forudsætninger for, at jeg har kunnet udfylde rollen som formand er dels, at jeg har haft en fantastisk opbakning fra Gitte (min kone), dels et forbeholdsfrit tillidsforhold til næstformanden uanset, om det var Stig Andersen eller Dorte Lange. Uden den tillid vil jeg ikke kunne levere det engagement og den arbejdsindsats, der efter min mening er pinedød nødvendig, hvis man skal være formand for Danmarks Lærerforening. Det fortalte jeg hovedstyrelsen i går. Det synes jeg som sagt er udtryk for ordentlighed. Jeg skal ikke være formand, hvis jeg ikke kan levere det optimale for medlemmerne, så skal kongressen vælge en anden. At jeg melder det ud nu og til hele hovedstyrelsen, synes jeg i den grad er respekt for den demokratiske proces. Jeg har bestræbt mig på at have en åben, demokratisk og inddragende ledelsesstil. Det mener jeg også min udmelding til hovedstyrelsen er udtryk for. 16 års erfaring fortæller mig, at skal Danmarks Lærerforening være til størst mulig gavn for medlemmerne, er det afgørende, at der er en stærk tillidsrelation i ledelsen. Skal jeg være en del af den kommende ledelse afgør kongressen naturligvis suverænt.

Hvis ikke Bondo, kan se det forkerte i denne udemokratiske udmelding, ja så skal vi have en ny formand. Han skal ikke lægge sig ind under reglerne - det er sådan det er. Det har vi prøvet i 6 år, og dette bringer det røde lys frem. VÅGN NU OP DANMARK!

For første gang i mit lærerliv, blander jeg mig i debatten her på folkeskolen. I en tid, hvor demokratiske rettigheder er til debat, og hvor det næsten er umuligt at få elever til at melde sig ind i elevrådet - "For det hjælper alligevel ikke noget" - og hvor nye lærerkollegaer ikke er helt er sikre på, om det kan betale sig at være medlem af en fagforening? Så melder formanden ud, at han ikke kan eller vil samarbejde med andre end sin næstformand i et "Forbeholdsfrit tillidsforhold" - Hvad betyder det? En relation uden spørgsmål? Efter 16 år som formand, lyder det som om, at Bondo har brug for at komme ud og arbejde i et helt almindeligt lærerteam, hvor man både har diskussioner, uenigheder, svære samtaler og frustrationer. Et lærerteam som også rummer nytænkende, kreative og værdifulde dage, hvor man netop i det svære samarbejde opdager og lærer kvaliteten af konstruktiv modstand. Det sker selvfølgelig kun - hvis man kan tåle at være i en tillidsfuld arbejdsrelation, hvor kvalificeret modspil styrker ens professionalitet.

Kære Anders Bondo. Tak for dit svar her på tråden. Mig bekendt står der ikke noget i vedtægterne om, at formanden skal pege på en bestemt person som næstformand. Der står vist heller ikke noget om, at en formandskandidat skal betinge sin opstilling, således at man kun vil vælges, hvis en bestemt person vælges til næstformand. Jeg er ikke utilfreds med den nuværende næstformand, men jeg bryder mig ikke om, at man forsøger at forhindre medlemmerne i at diskutere valg af næstformand - uden at dette gøres til et spørgsmål om valg af formanden. Hvis valgproceduren er således, at kongressen først vælger formand, hvor du, Anders, sandsynligvis bliver valgt. Hvad vil du så efterfølgende gøre, hvis kongressen vælger den kandidat, du ikke har peget på? Vil du så træde tilbage igen? Det vil, efter min mening, klæde dig og Hovedstyrelsen at tage en åben debat om DLFs fremtid (herunder valg af næstformand), hvor der ikke på forhånd er stillet diverse betingelser. Det vil iøvrigt også være i tråd med din sædvanlige åbne og inkluderende ledelsesstil. Mvh. Torben Fleckner

Onsdag den 19. juni 2013 kl. 8 sad jeg til møde i Undervisningsministeriet sammen med daværende minister Christine Antorini. Det er et af de sværeste møder, som jeg nogensinde har deltaget i, fordi det var det første møde efter regeringen helt bevidst havde tromlet hen over lærerne og blandt andet lockoutet os i fire uger – et overgreb uden historisk sidestykke. Når jeg sad der skyldtes det, at skal Danmarks Lærerforening varetage medlemmernes interesser, skal vi kunne samarbejde med den til enhver tid siddende minister. Det var bestemt ikke nemt, men vi fik trods alt genetableret et samarbejde. Jeg har i øvrigt haft et godt og ordentligt samarbejde med alle de øvrige seks ministre, der har været, mens jeg har været formand for Danmarks Lærerforening – fra Ulla Tørnæs til Merete Riisager. I 2013 var jeg i øvrigt i den skizofrene situation, at samtidig med, at KL og regeringen tromlede lærerne, skulle jeg som KTO-formand samarbejde med KL og Michael Ziegler om at lande den store fælles kommunale overenskomst. Jeg har været formand for vores forhandlingsorganisation på det kommunale område gennem 10 år. Her har jeg skulle samarbejde med DJØF, 3F, HK, BUPL og alle de andre mere end 40 organisationer på det kommunale område og ikke mindst samarbejde med den brogede skare, som formandsgruppen udgør. Og jeg har skullet formidle et samarbejde organisationerne imellem. I 2014 stod jeg i spidsen for det samarbejde, der sikrede, at Sundhedskartellet og KTO blev samlet i Forhandlingsfællesskabet. Jeg har været med til at levere fem overenskomster heraf fire som chefforhandler. Kun én enkelt gang har der været ét hovedstyrelsesmedlem, der har stemt imod, og det var i 2018. Den stærke konsensus og det fælles ansvar, som det er udtryk for, opnår man kun, hvis der er et stærkt samarbejde. (Jeg har i øvrigt altid haft og har et godt samarbejde med Kjell, der stemte nej i 2018). Samarbejdet og sammenholdet er også forudsætningen for, at vi på trods af, at de forsøgte at smadre os i 2013, fortsat har hovedet oven vande. Jeg har som formand forsøgt at styrke samarbejdet gennem en åben, inddragende og demokratisk ledelsesstil. Under hektiske overenskomstforhandlinger har jeg bestræbt mig på at holde hele hovedstyrelsen tæt orienteret, og jeg har prioriteret medlemsmøder og TR-møder over hele landet. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der kender mig, der vil beklikke min vilje og mine evner til at samarbejde. Jeg tror på, at åbenhed og ordentlighed skaber de bedste forudsætninger for et godt samarbejde, og det har jeg bestræbt mig på at leve op til. Jeg fortæller nu helt åbent til hele hovedstyrelsen (og organisationen), at skal jeg levere det ypperste af min formåen som formand i Danmarks Lærerforening, er det helt afgørende for mig, at jeg har forbeholdsfrit tillidsforhold til foreningens næstformand. Det kan man synes er noget pjat, men det ændrer jo ikke ved, at jeg med 16 års erfaring ved, at for mig det er helt afgørende. Når jeg nu giver udtryk for, at for medlemmernes skyld skal kongressen ikke vælge mig til formand, hvis jeg ikke kan levere det ypperste af min formåen, så synes jeg, at det er udtryk for ordentlighed, og jeg har meget svært ved at se, at det er udemokratisk. Det er kongressen, der suverænt vælger formand og næstformand, men det er da vigtigt, at kongressen kender kandidaternes synspunkter. Til mødet i ministeriet den 19. juni 2013, sad Dorte Lange ved siden af mig. Hvis ikke Dorte eller en anden, som jeg havde samme uforbeholdne tillid til, havde siddet der, havde jeg ALDRIG klaret det møde eller de mange udfordringer, der fulgte. Jeg vil forsætte med at knokle en hvis legemsdel ud af bukserne for at sikre, at der kommer et godt resultat ud af de periodeforhandlinger, der begynder om mindre end 9 måneder. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at ”Ny Start” rent faktisk bliver en ny start. Jeg vil forsat bidrage til, at samarbejdet mellem de faglige organisationer bliver endnu stærkere. Jeg vil holde en ny regering op på, at den har ansvaret for, at skolernes økonomi bliver genoprettet. Og så vil ikke mindst jeg gøre, hvad jeg kan for, at det livsvigtige samarbejde i Danmarks Lærerforening er intakt. Vi har mange vigtige opgaver foran os. Der vil mit fokus være i de kommende måneder.

Jeg undrer mig over denne melding fra ABC. Man kan da ikke som formand befale, hvem der skal være næstformand i en demokratisk ledet forening.. I øvrigt, så forstår jeg slet ikke hans retorik omkring dette. Han ved hvad han får, men ved ikke hvad han kunne få i Morten. Morten har vist vejen i Ballerup, som en ung formand for kredsen og har arbejdet ihærdigt og målrettet på mange planer. Jeg vil til en hver tid bakke min formand op og det er måske på tide med et skifte i formandskabet hos DLF, hvem ved?? Den udmelding der her er kommet fra ABC, så tænker jeg at der er brug for nogen der tager et trin af gangen på trappen.

Kære Torben Fleckner. Jeg vil også gerne takke for dit indlæg. Jeg tror, at jeg delvist har givet dig svar i indlægget ”Samarbejde - ja da!”, som jeg håber, at du har læst. (Og som også kan læses som en kommentar til indlægget fra Mette Kjerumgaard.) Når jeg har meldt ud, som jeg har gjort til hele hovedstyrelsen på en gang, er det netop et forsøg på, at leve op til en åben og inkluderende ledelsesstil. Jeg kunne i stedet have kontaktet hovedstyrelsesmedlemmerne enkeltvis og ringet rundt til kredse og delegerede. Det har jeg valgt ikke at gøre. Jeg har også skrevet til hovedstyrelsesmedlemmerne, at jeg står til rådighed for at uddybe mine synspunkter, og det gælder naturligvis også kredsene. Der er åbenbart nogen, der synes, at det er kontroversielt, at jeg melder ud, at for mig er det afgørende, at der er en uforbeholden tillidsrelation mellem mig og næstformanden, men når det nu rent faktisk ER afgørende, hvad skulle jeg så have gjort? Skulle jeg have holdt min mund? Skulle jeg have hvisket det i krogende? Det er ikke min stil, og det bliver det aldrig. Min anbefaling til kongressen vil være, at kongressen sammensætter en stærk og velfungerende ledelse, og så har jeg med min udmelding ikke lagt skjul på, at det for mig indbefatter et meget stærkt tillidsforhold i formandsskabet. Derfor håber jeg også på, at der bliver opstillet kandidater til såvel formandsposten som til næstformandsposten, så dette kan opfyldes. Det vil være mit indspark til den drøftelse, som vi skal have i hovedstyrelsen på næste møde. Jeg har bestræbt mig på at gøre det bedste som formand, og det er jeg parat til at fortsætte med, men det vigtigste er, at foreningen har en god og velfungerende ledelse.

Udemokratisk? På kongressen er det jo ikke kun et valg af næstformand, vi skal forholde os til, der er også en formand, som skal vælges. Anders Bondo har valgt at genopstille. Han fremlægger åbent, hvad der skal til for, at han kan varetage formandsposten. Det bliver af flere kaldt udemokratisk, at han i denne sammenhæng gør det klart, at valget af næstformand har betydning for, om han kan varetage formandsjobbet. Jeg er uenig i, at det er udemokratisk. Han ville da svigte foreningen, hvis han først bliver valgt og så trækker sig igen, uden han i god tid før valget har oplyst, hvad der skal til for, at han kan varetage formandsposten. Det er kongressen, som skal vælge formand og næstformand. Kongresdelegerede skal selvfølgelig stemme på den kandidat, de mener, der kan varetage posten bedst, men man skal da stemme på et oplyst grundlag. Det er i min optik demokrati. DLF vil som foreningen blive svækket, hvis vi får valgt ny næstformand og så efterfølgende ingen formand har. Anders Bondo har gjort sit kandidatur klart, og hans udmelding giver mulighed for, at kongresdelegerede inden kongressen, hvis de ønsker ny næstformand, kan pege på en ny formandskandidat. Jeg mener ikke, det er udemokratisk tværtimod en åben udmelding.

Kære Anders (og Inge). Jeg mener ikke, at jeg på noget tidspunkt har brugt ordet udemokratisk, ligesom jeg anerkender dit, Anders, store arbejde for os lærere. Jeg tror faktisk, at du har været stærkt medvirkende til, at vi lærere fortsat står samlet på trods af kraftige angreb. Jeg forholder mig alene til, at du anbefaler den ene kandidat frem for den anden - før der har fundet en egentlig medlemsdebat sted. Du skal, ligesom os andre, på et tidspunkt tage stilling og komme med en udmelding. Din udmelding har bare en hel del mere tyngde end mange andres. Naturligvis, idet du er formand. Nu må Hovedstyrelsen i juni komme med deres anbefaling, hvorefter debatten skal rase i organisationen. Debatten skal forhåbentligt ikke kun handle om personvalg, men om fremtidens DLF. Jeg deler dit ønske om, at debatten foregår i åbenhed. Jeg glæder mig til at debattere med blandt andre dig, Dorte, Inge og Morten. Mvh. Torben

Anders Bondo vil kun være formand, hvis vi stemmer på Dorte Lange som næstformand. Det er til trods for, at der er en ung og yderst kompetent kredsformand, som også kandiderer til næstformandsposten. Bliver han demokratisk valgt, så går Anders Bondo af som formand. Øh What? Er det en trussel eller et løfte? Hvis der er en voksen tilstede, har jeg en opfordring til vedkommende: stil venligst op til formandsvalget – det kan nås endnu. Anders Bondo har ingen modkandidater. Efter mange år med DLF i den offentlige skammekrog, har vi som aldrig før brug for en troværdig person i spidsen for lærerforeningen med henblik på fornyelse, anseelse og ikke mindst en central fastlagt overenskomst med nogle ordentlige arbejdsforhold for alle og i alle kommuner.

Jeg kan ikke tro mine egne ører /øjne. En formand, der skal være formand for alle, er igang med at ekskludere. Når ABC melder ud at han kun vil samarbejde med Dorte Lange må det jo betyde at han ikke vil samarbejde med Morten som evt.kommende næstformand. For mig betyder det samtidig at ABC desavouere de medlemmer der har stemt på Morten. Hvad er meningen ? Min stemme er også gyldig !!! Det er uhørt at kortslutte de demokratiske processer på den måde. En mulighed er også at forlade sin post, hvis der bliver valgt en næstformand,man ikke kan arbejde sammen med.

Anders Bondo har meldt ud, at han genopstiller til formandsposten ved kommende kongres i team med Dorte Lange, han ser formandsskabet som et team. Anders Bondo afgør selv betingelserne for sit kandidatur til formandskabet, og det er altså en betingelse for ham, at Dorte Lange er næstformand. Det afgør han personligt. Udmeldingen kaldes udemokratisk, og det påpeges at valget skal være op til kongressen. Husk nu, at det er kongressen som beslutter, hvilken næstformand DLF skal have. Og hvilken formand. Det havde været ufint og uansvarligt, hvis Anders Bondo ikke havde meldt det ud i god tid, eller hvis han trak sig som formand efter kongressen. Når vi ved kongressen skal stemme om, hvilken formand og næstformand vi ønsker, så skal vi stemme på et oplyst grundlag, og vi skal kende betingelserne. Anders Bondos udmelding sker en måned inden, at HST skal indstille formands- og næstformandskandidater til kongressen, det giver tid til, at flere kandidater kan komme til, og at medlemmerne kan have en åben og politisk debat om foreningens fremtid.

I vores daglige arbejde ude i kredsene, gør vi vores yderste for at samarbejde med alle, både internt og eksternt. Dette burde også kunne lade sig gøre i foreningens top. Jeg håber at Bondo besinder sig, og ikke gør valget af Næstformand til et springende punkt.

ABC har IKKE mig bekendt sagt at han ikke KAN samarbejde med andre end Dorte Lange. Han har sagt at han arbejder 'bedst' med hende. Det svarer for mig at jeg arbejder bedre med nogle kolleger end andre, en realistisk selverkendelse. Og han er i den lykkelige situation at han behøver ikke fortsætte som formand. Han har vist alle hvad han kan, og har nok også alderen til at kunne finde på at bruge tiden til andet -hvis medlemmerne synes der er bedre kandidater. Det er lidt ligesom vi andre som overvejer at hvilke betingelser skal der være til stede i folkeskolen for at vi ikke søger arbejde noget andet sted henne... En fodbold cheftræner sætter vel også selv holdet eller dvs tager ikke jobbet hvis hans betingelser ikke er opfyldt. Der er nogle som er så dygtige til det de laver at de kan 'vælge' selv. ;-) ps. det har ikke noget med demokrati at gøre. Det demokratiske kommer først når de delegerede skal bestemme hvem de helst vil til at lede foreningen, ikk?

Kære Anders B.C. Siger du at hvis du bliver valgt til formand for DLF og Dorte Lange efterfølgende IKKE bliver valgt til næstformand, at du så vil træde tilbage? Eller bliver du som formand og arbejder videre uden engagement og energi? Jeg undrer mig over din udmelding som menigt medlem af DLF og det gør mig faktisk ret sørgmodig. Jeg synes det er upassende at du på den måde lægger op at ville bestemme hvem der skal være næstformand i medlemmernes fagforening.

Gid formands- næstformandsvalget kunne åbne en fagpolitisk debat frem for en debat om for eller imod en pakkeløsning. Set fra min synsvinkel er der ikke noget afgørende politisk forskel på de foreløbige kandidater. De er alle tre enige om, at kommissions-og periodeforhandlingsvejen er den rigtige løsning på OK 18, men jeg savner også et større målrettet og strategisk arbejde med en plan B: En arbejdstidsaftale, indeholdende velafprøvede elementer fra andre faggruppers overenskomster. Den bestemmende del af KL, som blankt afviste en arbejdstidsaftale i OK 18, skal vide, at deadline er OK 21. Ingen af de tre går afgørende offensivt i rette med regeringens og socialdemokratiets valgkamps-velfærdsudspil, som, hvis de gennemføres, vil blive til forsatte ødelæggende nedskæringer på folkeskolen. Dog skal Dorte have den anerkendelse, at hun var overraskende skarp og klar i sin tale på demonstrationen mod budgetloven på Christiansborgs Slotsplads den 14/5. Jeg tænker, at den manglende politiske forskel gør det til et mere personligt valg. Anders Bondo argumenterer jo også personligt for Dorte Lange. Jeg anerkender, at det personlige har en vigtig betydning i ethvert samarbejde. Det gør det bare sværere for Morten Refskov som kandidat, at han i realiteten skal stille op imod en pakkeløsning, når han på papiret kun behøvede at kæmpe for næstformandsposten. Det positive i denne situation er, at vores måde at arbejde på i DLF gør, at tingene bliver lagt på bordet i god tid, og der bliver en åben medlemsdebat, så alle i kongressen kan træffe deres valg på et oplyst grundlag og afveje det fagpolitiske, det personlige, pakkeløsninger og sikkert mange andre kriterier til grund for deres valg på kongressen til oktober.