Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Erik Bjerre (Forlægger) 24-05-2019 12:07
De didaktiske pointer
Mange tak til Folkeskolen og Ole Haubo for anmeldelsen. Vi takker for de pæne ord, og er kede af, at vi åbenbart ikke har fået forklaret vores didaktiske pointer godt nok. Vi er helt enige i, at arbejde med modellering bl.a. skal bringe eleverne i stand til bedre at vurdere klimamodeller og bæredygtighed. Den store udfordring er at give eleverne erfaringer med modeller, og ikke bare snak om modeller. Matematik er den værktøjskasse alle modelskabere griber til, og vores bog er fyldt med eksempler på, hvordan elever selv konkret kan bruge matematik på at modellere en kendt kontekst. Og her må vi naturligvis nøjes med at bruge matematik på et niveau, som eleverne kan være med på. Ved at eleverne selv har fingrene i fadet og selv udvikler modeller oplever de, at der er mange forskellige vælg, der skal træffes, og at modeller kan altid forbedres. Vi skal lære vores elever at forholde sig til fx klimakrisen, bæredygtighed og biodiversitet. Skolens forskellige fag har hver sine bidrag hertil, og vi håber, at vi med vores bog kan stille matematikken til rådighed, og lære eleverne at stille spørgsmål også ved modellernes forudsætninger og opbygning.