Carsten Elbro fik opfyldt sit ønske om måling af hastighed i de nationale test – sandsynligvis allerede i 2007. Hvorfor indgår hastighed ikke længere i tilbagemeldinger til forældrene? Det er uklart, men Folkeskolen skriver den 26. september 2008: "Selvom tidsforbruget ikke er en del af testen, var det ved den første runde nationale test en del af tilbagemeldingen til forældrene, om eleven havde været usædvanlig hurtig eller langsom til at løse opgaverne, men det kommer ikke med i rapporterne fremover.” Det lyder fantastisk, at kvalitets- og tilsynsstyrelsen nu vil genindføre tidsforbruget i tilbagemeldingen til forældrene! Tidligere var tilbagemeldinger om tidsforbrug med til at skabe forvirring om resultatet i de nationale test. Nu, hvor der fremkommer ny kvalificeret kritik af opgaverne i de nationale test, så er det tid til at trække gamle tiltag op af hatten. Det giver ingen mening at tale om tidsforbrug i en test, hvor der ingen klar sammenhæng er mellem andelen af korrekte opgaver og resultat. I de nationale test betyder samspillet mellem opgavebanken og det adaptive princip at elever kan score et resultat på 71 med kun 35 % af opgaverne korrekt. Eller score et resultat på 31 med 75 % af opgaverne korrekt. At elever, der kun svarer 35 % af opgaverne i en multiple choice test korrekt, kan score betydeligt højere end elever, der svarer 75 % af opgaverne korrekt, er ikke med til at skabe troværdighed om resultaterne af de nationale test. Der er behov for uafhængig forskning i de nationale test. COWI og skolestyrelsen har haft rigeligt at se til med at få denne test til at fungere i praksis. Kan det virkelig passe, at to læsevejledere alene skal stå for at afdække de nationale tests egentlige virkemåde?

Jeg undrer mig over ovennævnte artikel. Hvorfor kommer kvalitetsstyrelsen ikke med en begrundelse for, at de to forskellige vurderinger er faldet så forskelligt ud? Cowi og Kreiner afviser at der er problemer - og det stoler man så blindt på? Hvad skal man så med en kvalitetsstyrelse?