Så meget for privatskolernes rutinemæssige benægtelse af, at de skummer fløden. Vi har hele tiden vidst, at de talte usandt, men her er det dokumenteret hinsides enhver diskussion.

Selvfølgelig er der grænser for, hvor mavesur man skal gå rundt og være (og det er heller ikke min oplevelse at lærerne er det), men altså: "Charlotte Rønhof tror ikke, at den politiske styring alene har skylden for, at forældrene fravælger folkeskolen. "Hvis forældre vælger noget fra, er fordi, der i kølvandet på arbejdstidsloven og reformen har udviklet sig en tung kultur på mange skoler, fordi man har været meget utilfreds. Hvis man har en kultur, hvor man brokker sig, kan det godt være selvforstærkende, og det kan smitte af på forældre og børn", siger hun." Kort sagt: Uanset forholdene, så hold bøtte og se glad ud.

Der er lavet en undersøgelse, der peger på store problemer for de skoleforhold, vi har været stolte af her i landet. Vi er ved at få en meget stærkere opdeling - mindre fællesskab, mere ulighed. Der er masser af konkrete forhold, man kunne se på - men Charlotte Rønhof kommer med den sædvanlige "Vi skal tale det op"-forklaring: Det er fordi, lærerne de er sure og brokker sig - og det er altså noget, de gør i folkeskolen ... Der er forskelligt at sige om den forklaringsmodel - blandt andet, at der ikke er meget belæg for, at den holder. Det er lidt naiv at tro, at folk ikke kan genemskue realiteter - og at lærernes indsats virkelig kan beskrives ud fra så primitiv en forklaringsmodel. Men hvis Charlotte Rønhof regulært selv tror på det hun siger, hvis hun virkelig mener, at det er så utrolig vigtigt, hvad man siger - hvilken virkning mener hun så monstro, at hendes mavesure bemærkning har på folkeskolen? Hvilken virkning mener hun det har på lærerne, at hun - helt uden konkret grundlag - beskylder dem for at have en tung kultur, hvor man brokker sig? Hvilken virkning mener hun, det har på forældrene, at hun siger: "Men kvaliteten er ikke lige god alle vegne. Ikke alle lærere er heller lige dygtige. Det kunne jeg godt tænke mig en ærlighed omkring"? Taget for pålydende er det jo en selvfølge, hun lukker ud - i intet fag overhovedet er alle udøvere lige dygtige. Men enhver kan jo aflæse, at det er en lidt tantet måde at få sagt, at hun mener, at problemet er at lærerne er for dårlige (Selvom "kvaliteten er god på nogle folkeskoler"!). Kunne man ikke afæske formanden for Rådet for Børns Læring et bud på, hvorfor det forholder sig sådan? Hvilke faktorer er årsag til, at lærerne i de senere år eftef hendes mening er blever dårligere - for det må de jo være blevet, hvis den stigende søgning til privatskoler er forårsaget af det? Hvordan forklares det forresten , at lærerne i privatskolerne ikke er plaget af brok og "tung kultur"? Hvis der skal være noget om håb om forbedringer ud fra en rapport som den foreliggende, så kunne jeg tænke mig, at man gik lidt dybere i sin analyse af grundene til miseren. Ellers er det svært at have håb om, at der kommer noget positivt ud af Rådet for Børns Lærings arbejde. Og jeg kunne godt tænke mig lidt ærlighed omkring, hvad Charlotte Rønhof mener, at der skal gøres ved folkeskolens problemer - selv, hvis hun fortsat vil søge forklaringen i læreres surhed og brok, så kunne det da være interessant med nogle handlingsbud. Selvom der "ikke er nogen snuptagsløsninger".

I stedet for at brokke sig over utilfredsheden skulle fru Rønhof jo undersøge, hvad den udspringer af - om den er velbegrundet eller ej. Som talsmand for Dansk Industri kunne hun køre på fribillet i skoledebatten, men som formand for Rådet for Børns Læring er hun forpligtet til at gå et spadestik dybere end hendes mavefornemmelser tilsiger.

"Men Charlotte Rønhof tror ikke, at den politiske styring alene har skylden for, at forældrene fravælger folkeskolen." Ovennævnte citat illustrerer alt for tydeligt et af folkeskolens største problemer: der er alt for mange med alt for meget magt der har alt for mange meninger om folkeskolen baseret på "synsning" og "troning". Jeg kan ikke genkende billedet af folkeskolen som en tung brokkemaskine. Jeg kan blot konstatere at jo mere politikere og andet godtfolk blander sig i folkeskolen, jo flere forældre fravælger den. Charlotte Rønhoffs uklædelige kommentar bringer minder tilbage fra dengang nejhatten blev introduceret. Charlotte Ringhoff jeg kan betro dig at vi slås med betydelig større udfordringer end utilfredshed blandt lærerne. Jeg oplever dygtige kolleger knokle med entusiasme hver eneste dag for at få enderne til at mødes i en folkeskole som mangler både midler og pædagogisk spillerum. Vi lærere fortjener bedre end den kommentar. apropos: https://www.information.dk/debat/2019/04/giv-folkeskolen-samme-frihed-privatskolerne-saa-stopper-foraeldreflugten

Niels Christian, du retter en ofte hård og saglig kritik mod tingenes tilstand i folkeskolen. Jeg ser denne udvikling som netop et symptom på tingenes tilstand i folkeskolen, og jeg synes ikke man skal bebrejde friskoler, at de skummer fløden. Eller for den sags skyld forældre, der vælger et skoletilbud, som er langt mere i tråd med det, dig og mange andre efterlyser i folkeskolen.

"Undersøgelsen viser også, at forskellen mellem forældre til børn på frie grundskoler og forældre til børn i folkeskolen er blevet større siden 2010, når man ser på, hvor meget forældrene tjener, hvor ofte de har job og hvor høj deres uddannelse er. " Er det i grunden ikke også interessant, set i lyset af den aktuelle debat, der har været efter Socialdemokratiets udmelding af, at de ønskede at nedsætte koblingsprocenten? Lige siden har der været skrevet spalte op og spalte ned om, hvordan en nedskæring af tilskuddet vil betyde mindre andel af økonomisk dårligt stillede i privatskolerne. Sjovt nok har Merete Riisager øgning af beløbet altså ikke betydet en mere jævn rekruttering til privatskolerne?

Mikkel Offenberg: Hvor læser du, at Sauer bebrejder friskoler, at de skummer fløden? Der er tale om en bebrejdelse af, at de benægter at skumme fløden - fordi sådan en fornægtelse har store konsekvenser for en sober skoledebat.

forældre, der flyttede det yngste skolebarn de sidste tre år af skolegangen fra den “lokale” folkeskole (med skolebus naturligvis), til den “private” Lilleskole,(nu med selvbetalt tog, den dobbelte tid); vil jeg prøve at argumentere for det valg: Mit barn var ramt af samtlige reformer kommunerne lod lande i og på Folkeskolen. Hvilket for os og barnet betød, at den gode mindre (1,5sporsskole) midt i Gribskov, med ægte fokus på hvert barn og spændende skoleliv, måtte skrue helt ned for det hele. Først Besparelserne på skolerne; Her i kommunen blev det til sammenlægninger og nedlægninger af velfungerende skoler. De sammenlagte skoler blev styret fra en anden landsby, uden interesse for hver skoles særpræg og heraf grundlæggende tiltrækningskraft på forældre og børn. Siden kom inklusionen; som betød at udsultningen af hverdagsskolelivet blev til konfliktoptrapning med almindelige og rigtigt udsatte børn, som den regulære kanonføde. Oven i det kom skolereformen, og det der knap hang sammen før, blev nu revet helt over. Som aktiv forældre, var det umuligt at få startet nogen som helst samtale om virkeligheden med ansvarlige personer, noget som helst sted i organisationen Skole! Det der helt væltede læsset, var Test på test og flere Test, og skoledage på længde med ledelseslaget i dansk erhverv; det endte simpelthen med at barnet blev syg af at gå i skole! Sådan rigtig syg. Lægen udtalte:” forældrene må gøre noget.” Først meldte vi hende delvist syg; og gik hjem hver dag kl 14. Det hjalp på antallet af sygedage, men ikke på humøret om at skulle flytte til overbygning på ny skole. Overbygningsskolen var den skole, der havde tyranniseret “vores” lokale fester og arrangementer væk, i det forfængelige håb, at vi alle nu gik i den “samme skole”. Uden samarbejde, uden levende lokalt skoleliv, uden mulighed for at komme forbi de lange skoledage og de nationale tests, uden ægte samtale mellem skole og forældre længere; kunne den lokale med sine tvungne regler, og urørlige strukturer, ikke tilbyde andet end noget der lignede kinesiske tilstande; ret ind eller forsvind. Derfor fandt vi selv en udvej; efter 16 år med livet i den lokale folkeskole. Barnet måtte reddes, tilbage til skoleglæden, uden test på test og lange tomme skoledage. Det var ikke let. Vi havde jo tabt. Klasselærere og kammerater kunne ikke længere gøre det ud for en skoleoplevelse, der genererede mere Skoleglæde. Vi kæmpede bravt i tre-fire år. Hvorfor vi ikke gjorde det straks, ku man spørge? Svaret passer ikke på artiklens grundantagelse; vi holder alt for meget af det lokale og den lokale folkeskole og alle dens stadig (??) store mængde af lærere, der kæmper for at holde den fane højt, som alt for mange har gjort alt for meget for at rive midt over. Brok er ikke problemet. Kun når det kommer andre steder fra end lige midt fra skolens egen hverdag. Kun dem udenfor, fatter ikke det store, stærke fællesskab der uagtet nederlag på nederlag, hver dag retter ryggen og giver ungerne deres bedste.

Det er noget forbandet vrøvl, at kulturen på skolerne er blevet tung, fordi lærerne brokker sig. De er jo stort set holdt helt op med at tale pædagogik, fordi de skal lytte og tie efter reformen. Så kan de brokke sig i medierne. På skolen knokler de for at få enderne til at mødes med utrolig ringe tid til forberedelse og samarbejde. At en tidligere vicedirektør i Dansk Industri hænger lærerne ud for besparelser begået af kommuner og stat er bare beskidt.

Lærerne kender skolen indefra. Vi kender dagligdagen, rammerne og mulighederne for at lave god undervisning. Vi kender også skolens udvikling - i hvert fald os, der har været ‘inden for murene’ i mange år. Og vi kan meget præcist sætte fingeren på de ret markante kvalitetsforringelser, som folkeskolen har været udsat for siden 2013. At forstå disse forringelser og reagere på dem politisk er meget vigtigt for at vende udviklingen for folkeskolen. Og derfor ligger en vigtig og uundgåelig nøgle netop i at lytte til lærerne, når vi ytrer os om den virkelighed, som vi befinder os i hver dag. Alle skolens parter har et ansvar for at skabe den bedst mulige folkeskole. Men hvordan skulle dem, der ikke færdes i skolen, kunne tage ansvar uden at undersøge tingene nøje? Man er nødt til at tage lærernes fortællinger alvorligt, hvis man vil en stærk folkeskole. Vi gør os hver eneste dag umage for at lave en god skole. Det giver stor mening. Men vi ytrer os også om den i håb om at skabe lydhørhed for de forandringer af rammer, vilkår og ressourcer, som er helt nødvendige for at genetablere en stærk folkets skole.

-Her i området lukkede man 5 landsbyskoler i 2013. Dem, der har længst, har nu 10 kilometer til nærmeste folkeskole. Man øgede skoletiden i folkeskolen for 6-årige fra 4 til 6 timer om dagen. Man valgte at inkludere elever i langt højere grad end tidligere med få eller ingen medfølgende ressourcer. På den sidste folkeskole, jeg var ansat på, var vi svært ramt af, at eleverne flyttede til fri- og privatskoler. De havde den tanke, at det var bedre på de skoler. Jeg har været ansat på 7 forskellige folkeskoler i 4 kommuner. Den eneste større forskel, jeg har oplevet, var forældregruppen. Hvis husene havde en høj salgspris, så var folk oftere i arbejde, og så vidste de også, hvad uddannelse kunne bringe dem. Modsat oplevede jeg nogle steder forældregrupper, som lå i den beskæftigelsesmæssige lavere ende, som ikke så en ubetinget kvalitet i boglig uddannelse, for det havde ikke bragt dem noget. Fælles for alle skolerne har været, at de stort set blev styret på samme måde, og lærerne var stort set ens uddannet og stort set lige dygtige. Det var bare allerhelvedes meget nemmere at undervise der, hvor forældregruppen godt vidste, hvad uddannelse kunne bringe deres børn. Effekten af flytningen af elever fra folke- til fri- og privatskoler er selvforstærkende, hvis først skredet sker. Jeg har ingen ide til, hvordan man lige får stoppet et dårligt ry. På min sidste arbejdsplads leverede vi endda Danmarks næst-højeste snit det ene år, men lige lidt hjalp det på narrativet. Måske handler meget af selektionen om prestige. Måske handler det om rammer og ressourcer. Men det handler ikke om, at de frie skoler ubetinget er bedre, lærerne er ens uddannet for de flestes vedkommende. Set fra min nye position, ligger der ingen prestige, der er fasttømrede, historiske rammer. Ressourcerne er knappe, som elevantallet, og lærerne kan stort set det samme, som alle de andre kolleger, jeg har haft.

fra et menneske, der tydeligvis intet har lært på sin fine lederuddannelse! Hvad bilder du dig ind, Charlotte Rønhoff? Du sidder i et vigtigt embede og slynger om dig med tåbelige postulater, trods tydelige undersøgelser, der præcis viser, hvorfor andelen af fri- og privatskoleelever stiger. Tror du selv, på din påstand om brokkekultur på skolerne? Hvad forestiller du dig, at du opnår med den bemærkning? Fri os fra overfladiske menneskers indblanding. I ødelægger børneliv og Danmarks fremtid.

Som lærer rundet af friskolen men med en mangeårig gerning i folkeskolken, må jeg erkende, at udviklingen lige nu skræmmer. Det er absolut en styrke, at vi kan vælge skole for vore børn - det være sig af politiske, religiøse, filosofiske eller pædagogiske årsager. Men når friskolen giver rum til "loger", hvor folk forholder sig til fællesskabet som et fravalg af det almene samfund og fællesskab, så må vi være på vagt! De forældre der brænder for de værdier deres skolevalg styres af - ja - de er friskoleforældre! De forældre der vælger skole for at markere et tilhørsforhold til en afstandstagen til det fællesskab folkeskolen hviler på - ja, de skaber det problem friskolen er på vej ud i! "Af lys og varme vor skole stå!" Det er Grundtvig - og det bør gælde alle skoleformer, og hører ikke hjemme i et testfikseret morads skabt at de der tænker og ikke de der handler!

Vi skal jo, som lærere, altid komme med løsninger. I stedet for at blive ved med at beklage sig over at nogen kunne finde på at vælge den bedste løsning for eget barn, så kig på realiteterne. Hvis privat- og friskolerne har bedre økonomi, struktur og vilkår. Så må man jo enten udligne forskellen eller indrømme at man vil have a og b hold. Det kan jo så også gøres ved at fjerne penge fra friskolerne og pålægge dem flere regler. Det plejer jo at være “så billigt som muligt” kommunerne sigter efter... 😕

Mikkel Offenberg, min kritik er ikke rettet så meget mod privatskolerne eller deres forældre som imod et politisk system, der p***** på folkeskolen og bagefter siger,at den lugter. Og det er netop, hvad Charlotte Rønhof gør. Jeg har selv gået på privatskoler hele mit skoleliv. Begge mine børn har i kritiske situationer været rundt om en privatskole. Blod er tykkere end vand, og jeg kunne aldrig drømme om at lange ud efter folk, der sætter deres børns trivsel i centrum. Men jeg har været længe nok i den her branche til at kunne se, hvad der foregår her. Min solidaritet ligger hos børnene, og hvis politikerne kører folkeskolen i smadder, er jeg glad for at vi har en privatskolesektor, som de har at holde fingrene væk fra. Den her skrev jeg inden helvede brød løs i 2013: https://www.folkeskolen.dk/507945/f-folkeskolen

Tendensen til at flere og flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler skal selvfølgelig have sin tolkning. Og alle der er hildet i den nuværende ensgørende sammenrodsskoles ensgørelsesideologi med de vidunderlige sammenrodede klasser kan selvfølgelig kun se de fravælgende forældres fravalg af folkeskolen som forkerte. Sådanne forældre er helt galt afmarcheret. Ingen kan eller må end ikke drømme om at se tendensen som udtryk for, at det er folkeskolens indretning med de uunderviselige og voldsfrembringende og voldsvedligeholdende sammenrodede klasser, som er årsagen til fravalgene. For i den standende skolefantasiverden er det de ekstremt sammenrode klasser, der er hovedsagen i den skole, hvor det retteligt burde være lærerens vidensoverbringende undervisning af eleverne, der burde være hovedsagen. Det værste, der kan martre skolefolk er ikke skolens nedprioritering af den vidensoverbringen virksomhed. Det værste, der martrer skolefolk og politikere, er udsigten til de a- og b-hold, som forældrenes frihed til at vælge skole vedligeholder. Derfor fantaserer man om at indskrænke friheden for befolkningen. Tvang skal helst med tiden afløse friheden. Og hvis politikerne ikke tør tage et sådant skridt, så skal friskolerne berøves deres særpræg og gøres lige så undervisnings- opg uddannelsesuegnede som folkeskolen er i dag. Ønsket om ensgørelse og frihedsnedtoning karakteriserer skoledebatten i dag. Folkeskolens elendighed er et politisk og pædagogisk støttet valg. Og nu kan man ikke forstå, at forældre reagerer mod at gøre brug af elendigheden.

Det lyder som en forælder der uden nogen særlig indsigt giver sit eget Jørgen Hattemager -bud, på hvad migrationem mod friskoler skyldes. Påstanden om tung brokkekultur står helt udokumenteret, og virker som en nem forklaring på et kompliceret spørgsmål. Jeg føler mig beklikket på min profession og faglighed når nogen antyder at jeg underviser ringere fordi jeg er sur på min arbejdsgiver. Kunne man få en præsentation af dette råd og dets kommissorium, så det er muligt at afgøre om det er nogen det giver mening at debattere dette vigtige emne med?

Jeg har skrevet min datter op til privatskole af tre enkle grunde: 1. der er kun 20 børn i klassen fra børnehaveklasse til 6. klasse. Fra 7. til 9. er der 24 elever. I kommuneskolerne er der mere end en gang set klasser med 29 elever. 2. Inklusionen er ikke større end at klassen kan bære det i modsætning til kommuneskolen, hvor både andelen af de "inkluderet" og sværhedsgraden af deres problemer gør, at de ikke reelt er inkluderet, men bare på tålt ophold. 3. De kan selv bestemme længden af dagen, så der er tid til andet end voksenbestemte aktiviteter. Jeg har selv været lærer i kommunen. Min søster er stadig lærer i kommunen. Jeg ved, lærerne gør et fantastisk arbejde. Men selv nok så dygtige og dedikerede lærer kan ikke gøre noget ved den struktur den udsultede folkeskole har. Det er ikke brok, når det er fakta.

Jeg forstår, Niels Christian, jeg er bare på vagt over for den retorik, der handler om de frie skoler, da jeg synes, der sommetider bliver peget fingre af dem og, i forlængelse heraf, forældrene, der vælger dem. Dette til trods for, at de problemer, man italesætter ikke ligger hos de frie skoler, men andetsteds. Og Thora, igen retorisk, at tale om at skumme fløden i den her sammenhæng er, i mine øjne, netop med til at gøre skoledebatten mindre sober, da det er med til at fremstille de frie skoler, i et negativt lys. Her har vi tal, der viser, at ressource stærke familier, vælger de frie skoler. Det er fakta, men skummer de så også fløden?

Men Mikkel Offenberg - talemåden "at skumme fløden" beskriver jo ganske udmærket, hvad mange privatskoler gør. De optager de elever, de må forvente er de nemmeste at få gennem folkeskolen med et godt resultat. Det er ikke privatskolernes skyld, at forældrene for øjeblikket strømmer fra folkeskolen. Det er begrundet i reformen, de lange dage og de årlige 2% besparelser, snarere. Men derfor må man da alligevel forholde sig til fakta? I dette tilfælde, at privatskolerne har et andet elevgrundlag end folkeskolen. Samt, at det tilsyneladende slet ikke har givet privatskolerne en mere social profil, at koblingsprocenten blev hævet under Merete Riisager. Det er pinedød vigtigt at få frem i offentlig debat. Ellers ender vi med en privatisering af folkeskolen - firdi en masse mennesker gør deres bedste for at overtale politikerne til at tro, at privat drift - af alting - vil være bedst og billigst.

Kære Kresten, Her er link til en artikel, hvor du kan læse mere om Rådet for børns læring. https://www.folkeskolen.dk/639036/16-maaneder-forsinket-her-er-formandskabet-i-raadet-for-boerns-laering Bedste hilsner fra journalist Maria Becher Trier

Hej Thora. "At skumme fløden" er et negativt ladet begreb, som man ikke, for "privatskolerne" (under samme paraply), kan sætte ligmed, at flere ressourcestærke familier søger mod dem. Det var dette jeg opponerede mod, ikke alle de konsekvenser og implikationer dette faktum ellers måtte have.

Mikkel Offenberg: Ja, i de fleste sammenhænge er det at skumme fløden et negativt begreb. Men hvilke ord må man egentlig have lov at bruge, når man diskuterer det emne? Jeg har i den senere tid haft mangen en ordstrid med privatskolefolk - og sagen er, at de sædvanligvis benægter, at der overhovedet er noget om, at de fleste privatskoler sorterer. For nogle dage siden var der en annonce fra friskolerne, gengivet her på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/689071/friskole-annonce-moeder-heftig-kritik - der klart og tydeligt angav, at privatskolerne bare var billigere. Uden mindste indrømmelser af, at der er elever, der ikke optages i privatskoler - men som indgår i folkeskolens budgetter. Nogle af dem som specialklasseelever, nogle med vidtgående støtte i normalklasser. Jeg ved ikke, hvorfor man ikke kan sige, det er at skumme fløden? Ikke, at jeg ville bruge det udtryk i al almindelighed. Men når friskolernes opslår en annonce, hvor de reklamerer med, at de er billigere? Nogle privatskoler sorterer i endnu højere grad. De sorterer direkte i de elever, der søger ind på skolen. Det kan ske i form af en faglig samtale med barnet, en slags venlig prøve - eller i form af en uges eller fjorten dages prøvetid. Du kan i nogle tilfælde læse det på deres hjemmeside - der faktisk også nogle, der kun oplyser det mundtligt, hvilket jeg faktisk ikke synes er i orden. Og at det nu er påvist, at det er de ressourcestærke forældre, der sætter deres børn i privatskoler? Kan det i sig selv ikke også kaldes at fløden skummes? Statistisk set er der flere børn med vanskeligheder, der kræver ekstra ressourcer, blandt de ressourcesvage. Det er ikke noget, de fleste privatskoler gør bevidst - det tror jeg ikke. Men det er et aspekt, som nødvendigvis må tages med i betragtning, når vi skal diskutere udgifterne. Det lader jo for eksempel ikke til, at Merete Riisagers øgede koblingsprocent har bevirket flere ressourcesvage elever i privatskolerne - faktisk er der en tendens til det modsatte i løbet af de år, det er steget. Så vidt jeg ved, meldes der heller ikke rigtig om nogen privatskoler, der satte forældrebetalingen ned i forbindelse med det forhøjede tilskud. Nogle trængte friskoler på landet konsoliderede sig, de velbjærgede skoler i de større byer hævede niveauet - lidt. Så de blev endnu lidt mere attraktive i forhold til folkeskolen.

@mikkeloffenberg og @thorahvidtfeldt, Det er da ikke muligt, at undgå at skumme fløden, når optagevilkår til den private skole er 100% Pick and choose. Desuden koster det langt mere end de månedlige skolepenge, at gå på sådan en skole. Det koster hvergang der sker noget på skolen; Indenfor skolens egne vægge eller ude i verden. Dvs ingen særlige udgifter til børn med særlige behov, samt langt mere egenbetaling fra forældrene end de månedlige skolepenge. Og da de ekstraregninger ikke er medregnet, må det stå hen i det uvisse, hvor meget billigere det så er? Hvorfor er det så svært at få lov at tale konstruktivt og kritisk om og med de private skoler? Og det falder een tidligere folkeskolelærer-og forældre og nu privatskoleforældre for brystet, at opleve den manglende evne til kritisk selvransagelse i den private del. Ikke blot lige her, men også som Thora nævner: bredt set. Jeg har nu selv tre års erfaringer med den manglende vilje til kritisk blik på egen virkelighed. I folkeskolen er der virkelig højt til loftet, der tages rimelige og helt urimelige tæsk, debatter og diskussioner om alt der vedrører skolens liv. På Lilleskolen, taler man kun ind og ud de positive genfortællinger. Der er simpelthen ikke plads til ægte debat. Og det uanset emnets tyngde. Det slog mig, at den lille private skole, kun har sig selv og sin egen lille virkelighed at hvile sig i. Og at alle kritiske debatter, kunne påvirke kundeunderlaget. Både de nuværende og fremtidige. Så af med silkehandskerne, og lad os endelig får den store debat, om folkeskole vs privat/fri/lilleskole...

Alle bør læse dette skriv, hvor Lene Tanggaard udstiller Charlotte Rønhofs mærkværdige udsagn. https://skoleliv.dk/debat/art7259840/Drop-syndebukkesyndromet-og-lad-os-st%C3%A5-sammen-om-skolen Kunne man forestille sig, at vi ville tale sådan om sundhedsvæsenet? At problemerne dér skyldes brokkerøve i en tung kultur, eller at læger og sygeplejersker ikke er dygtige nok? Nej vel? Vi ville nemlig aldrig gøre overlægerne til syndebukke eller opfatte deres kritik som udtryk for brokkeri. »Der er godt nok kommet en tung kultur på Rigshospitalet, hvor lægerne ustandseligt brokker sig. Det forklarer, hvorfor så mange søger privathospitalerne.« Nej, vel.

Vi er enige om at det ikke er i orden at bruge "tung brokkekultur" til at forklare elevflytninger. Desværre er vi ikke enige om at det kun er os det her går ud over. Jeg tror at mange SOSUer og pædagoger oplever samme tilgang til deres arbejde. På samme måde tror jeg også, at mange engagerede forvaltningsmennesker er trætte af den fuldt legitimerede DJØF-bashing, som vi også selv må tage et medansvar for, som lærere. Der er et helt generelt problem med, at faggrupper/mennesker får skylden, for at det system de arbejder i har fejl. Vi er ikke alene.