Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Jens Hougaard Nielsen (Lærer) 19-06-2019 08:27
"Skolelederne har en nedladende, næsten paternalistisk tilgang"
Fraværsloven og en hel del andre politiske tilgange til folkeskolen og andet kan vel også med en vis ret betegnes som "nedladende" og "paternalistisk. (1)" (1) https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=paternalistisk
Peter Bach (afdelingsleder) 19-06-2019 11:30
Fuld forståelse
Kan man tillade sig at være venstreorienteret forstående over for både "ghettoskolelederne", der ikke ønsker at gå ind i en økonomisk konfrontation med forældrene, OG Alex Arendtsen, der tydeligvis har lyst til at "ruske" i forældrene og sige: så tag da jeres ansvar på jer!
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 19-06-2019 12:56
Peter Bach, ja, sådan er det. Skolelederne har givetvis ret i, at økonomiske sanktioner underminerer (det nærmest ikke-eksisterende?) skole-hjemsamarbejde, og folketingsflertallet bag har formentlig ret i , at det får forældrene til at sende børnene i skole. Hvilke erfaringer har vi fra fx. Helsingør, der for mange år tilbage trak romaforældrene i bistandshjælp, hvis de ikke sendte deres børn i skole - indtil det blev forbudt af folketinget?
Deaktiveret bruger 19-06-2019 14:21
Nemlig...
Jeg er enig med Alex. Min erfaring med socialt udsatte gennem 30 år har også lært mig, at hvis man tager pengene fra en psykisk syg mor, der har fået tæsk i et par år af eksmanden, og som nu lider af angst og måske lidt cancer, så sender hun straks rollingerne afsted til kommuneskolen med frisksmurt madpakke og fuldt udfyldt lektiebog....! Voila... Alex har en vindersag her... Eller måske problemerne kan ses lidt mere nuanceret end at bruge pisk til at motivere og dele mennesker op i dem indenfor og dem udenfor ghettoerne... Frævær er et problem, og det er uhyre komplekst. Det forstår skolelederne sig nok bedre på end Alex...
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 19-06-2019 14:36
https://www.folkeskolen.dk/688828/ghettoskoler-har-succes-med-at-faa-elever-i-skole» Her siger en socialpædagog: "Hvis vi får hul igennem til forældrene, oplever vi, at eleverne får mindre fravær. Om fraværet er på to eller 30 procent, så handler vores arbejde om at have et konstruktivt samarbejde med familien. Hvis vi først taber familien, taber vi tit også eleven. Så er det rigtig svært at finde vej til at nedbringe fraværet. Vi vil gøre alt for det samarbejde«. Det tror jeg på. Men hvad så med familier, vi HAR tabt?
Flemming Høy (Lærer) 20-06-2019 11:40
Hvad med lighed for loven?
Hvis man endeligt skal indføre økonomiske incitamenter i folkeskolen hvorfor så ikke gøre det fuldt ud? Der skal være lighed for loven, så alle skal betale efter evne uanset postnummer. Jeg foreslår, at alle forældre skal straffes for deres børns fravær. Vi skal betale 0,1% ekstra i brutto skat pr. procent fravær vores poder har. Det vil sandsynligvis også mindske skiferier, shoppingture til London eller Paris og USA rundfarten. Der er blevet vedtaget en lov med det formål at ramme en bestemt gruppe baseret på deres oprindelse og hvor de bor. Samtidigt har man vedtaget sanktioner som rammer de svageste forholdsvist langt hårdest. For vi ved, at straf virker helt vildt godt når man skal løfte de svageste? Vi har helt sikkert en udfordring med fravær, men hvis skoleledere, lærere, socialrådgivere og pædagoger alle siger, at det er en dårlig løsning på problemet hvad så? Vi har en gruppe af politikere i folketinget som på uddannelsesområdet ofte opfører sig som velformulerede udgaver af Trump
Henrik Breilev (Lærer) 24-06-2019 13:16
Selvom Ahrentsen tilhører et symbolpolitik-parti, der gerne trækker den værste svinehund op af kisten, når chancen byder sig og kører løs med Erhard Jacobsen-indoktrinerings konspiration, så tror jeg, at han har ret i, at et rap med børnechekken vil virke bedre end de evigt skiftende socialrådgiveres relationsindsats. Det er min erfaring fra mange år i folkeskolen. At det så kun skal ramme ghettoerne er helt tydeligt DF's symbolpolitik og jagt på indvandrere, hvilket er grimt.
Line Nielsen 03-07-2019 07:34
Spørgsmål
Kunne skolelederen have en anden grund til ikke at indberette fravær? Fravær kan jo være begrundet. Det kunne jo være at et barn blir mobbet og at skole ikke har gjort deres arbejde godt nok. I den forbindelse ønsker skolelederen nok ikke at det vil blive belyst. Jeg tænker bare!