"- min kandidatur er ikke en higen efter en helt anden foreningspolitisk linie"- skriver Morten Refsgaard. Og når jer læser Mortens valgtale (og valgoplæg) får jeg da også et indtryk af, at han egentlig ikke vil lave væsentligt om på noget i foreningen. Morten vil gerne tilbyde sig og være næstformand og det er jo en reel ambition at have. Men jeg synes da så, at det kunne være spændende at høre, hvad det er de øvrige hs-medlemmer, der har stemt på ham, er så utilfredse med i den ledelse, de selv har været en del af de sidste knap 4 år. Set herfra sidelinien, som pensioneret lærer har jeg den største respekt for det arbejde foreningens ledelse - formandskab og forskellige hovedstyrelser har udført siden regeringsovergreb og lock-out i 2013. Det er en imponerende bedrift, at det er lykkedes at holde sammen på foreningen - trods urimelige påtvungne vilkår. Det er lykkedes at samle stor opbakning blandt andre lønmodtagergrupper og det er lykkedes at fastholde det pædagogiske spor om at skolen er for eleverne og ikke for testene. Jeg forstår selvfølgelig godt frustrationen og vreden over, at det ikke har ført til en central arbejdstidsaftale og opgør med nedskæringspolitikken. Men for mig vil det være helt forkert at rette vreden indad, hvis det er det der sker med et kampvalg. Det er stadig det store flertal af partier i Folketinget, der fortsætter mishandlingen af lærerne og skolen. Peter Hess-Nielsen, fhv. skolelærer, nu medlem af fraktion 4

Tak for din kommentar. Det tilkommer ikke mig at udlægge, hvorfor en del af mine Hovedstyrelseskolleger har stemt min vej, skønt jeg naturligvis kender til deres bevæggrunde. Jeg vil meget nødig have, at dette valg kommer til at handle om, hvor vidt man har stor eller lille respekt for det arbejde, som ledelsen har udført. Jeg håber ikke, at der er nogen, som betvivler, at foreningens ledelse har arbejdet benhårdt og dedikeret for vores fælles sag i en ekstremt vanskelig tid. Og jeg er ikke repræsentant for hverken vrede eller mistillid til ledelsen. Men jeg mener, at vi bør levere skarpere resultater for vores medlemmer, og jeg mener, at vi i højere grad skal se fremad end bagud. Derfor finder jeg (og andre), at tiden er inde til, at vi bygger en stærkere bro til fremtiden ved at foretage en udskiftning i ledelsen. Og så mener jeg i øvrigt, at man skal passe ualmindeligt meget på med at tildele ”æren” - for at vores forening heldigvis stadig er præget af et betydeligt sammenhold - til enkeltpersoner eller specifikke organisatoriske led. Ja, ledelsen har en særlig betydning desangående, men der arbejdes stærkt for sammenhold og opbakning på alle niveauer. Når jeg pointerer, at jeg ikke higer efter en anden foreningspolitisk linje, er det magtpåliggende for mig at understrege, at jeg her forholder mig til foreningens værdier, principprogram, overordnede strategier og mål. Det er imidlertid oplagt, at jeg i nogen udstrækning ser anderledes på, hvordan vi skal arbejde for at indfri vores mål. Jeg er fx overbevist om, at Danmarks Lærerforening ville blive langt stærkere af, at foreningens ledelse (formandskab som FU) reelt involverede organisationen tættere i de strategiske og taktiske vurderinger, end jeg har oplevet, at man har været villig til. Jeg savner en mere udtalt interesse for foreningens indre liv, herunder kredsenes vurderinger og ønsker. Det bliver for mit vedkommende en delikat balanceagt at formulere nye idéer på baggrund af de erfaringer, jeg har gjort mig som medlem af Hovedstyrelsen, uden at det bliver gjort på en sådan måde, at det skaber unødig splittelse, for det mener jeg oprigtigt ikke, at der er nogen, som er tjent med.

Der er ikke risiko for splittelse i foreningen, hvis du fremkommer med kritik af ledelsens arbejdsform. Hvis det fx er oplevelsen, at man ikke bliver inddraget, så er det kun væsentligt, at det kommer frem - så vi - uanset hvem af os der bliver valgt til næstformand, kan gøre det bedre. Det vil dog være helt nødvendigt,, at du uddyber følgende: "Jeg er fx overbevist om, at Danmarks Lærerforening ville blive langt stærkere af, at foreningens ledelse (formandskab som FU) reelt involverede organisationen tættere i de strategiske og taktiske vurderinger, end jeg har oplevet, at man har været villig til. Jeg savner en mere udtalt interesse for foreningens indre liv, herunder kredsenes vurderinger og ønsker. " Det er min oplevelse, at der er et meget tæt samspil mellem foreningens led i form af følgende forskellige møder i løbet af året: Møder for kredsformænd og pædagogiske ansvarlige i kredsene, hvor udvalgsformand og konsulenter mødes på regionalt plan og drøfter de temaer der rører sig såvel i kredsene som i det landspolitiske felt Møder for kredsformænd og kredsenes arbejdsmiljøansvarlige - også på regionalt plan - hvor udvalgsformand og konsulenter kommer Møder på regionalt plan med formanden for overenskomstudvalget og konsulenter med kredsene om - senest - arbejdstidsforhandlinger og Ny Start. Såvel de arbejdsmiljøansvarlige som de pædagogisk ansvarlige samles desuden en gang om året til to-dages konferencer hvor der deles viden og lægges strategier. Vi har jævnligt kredsformandsmøder, hvor vi både informerer (der er jo ind imellem informationer af fx taktisk strategisk karakter, som bedst formidles mundtligt), og beder kredsformændene om at komme med input til strategien og beder dem fortælle hvad der er brug for lokalt. Vi holdt en ekstraordinær kongres i juni 2018 for at sætte fælles fokus på foreningens fælles handlemuligheder med Ny Start (der var ikke helt enighed i hovedstyrelsen om det var en god ide med den kongres - du ved selv, hvad du selv mente) Vi holdt en to-dages konference for kredsformænd og næstformænd i august 2018 om Ny Start for at udveksle ideer såvel mellem det centrale og lokale led, som kredsene imellem, til hvordan vi kan komme videre. Vi har holdt en konference for kredsformænd og næstformænd om arbejdstid i april i år og du har som medlem af overenskomstudvalget været med til at lave en rigtig god plan for hvordan vi frem mod at lærerkommissionen kommer med sine anbefalinger kan sikre så høj grad af involvering af kredse og tillidsrepræsentanter som muligt. I hovedstyrelsen inviteres hovedstyrelsesmedlemmerne til at bidrage med input til strategi og taktik, og vi går altid frem efter de linier der lægges på de møder. Det er godt at læse, at du ønsker at holde en delikat balancegang i forhold til at undgå splittelse i foreningen. Den er jeg helt med på. Der er dog ikke nogen grund til, at du skulle holde dig tilbage med nye ideer til, hvordan vi kan involvere foreningen tættere i de strategiske og taktiske vurderinger. Det vil der ikke opstå splittelse af. Risikoen for splittelse kommer, hvis der florerer udokumenterede påstande om, at foreningens ledelse (formandskab som FU) ikke er villig til at involvere organisationen. Jeg mener, det er usandt. Hvis du mener noget andet, vil jeg se frem til dels at få at vide, hvilke tiltag du mener, der yderligere skal til for at involvere organisationen - og dels at få konkrete eksempler på, at vi i ledelsen har modsat os sådanne tiltag. Fyr bare løs. Det vil ikke forårsage splittelse. Det vil kun skabe klarhed. Der er derimod stor risiko for splittelse, hvis den uklarhed, som din påstand medfører, får lov til at stå.

Et lille pip som udenforstående: Medlemmerne er ikke nævneværdigt interesseret i DLF's indre anliggender. Jeg ved fra mine 12 år i hovedstyrelsen, at er der noget, der kan få hovedstyrelsesmedlemmers tunger på gled, så er det organisatoriske anliggender. Op ad døre og ned ad stolper, og når diskussionen så er slut, er det knap til at se nogen effekt eller forskel udefra. Det rager, undskyld jeg siger det, de fleste medlemmer en høstblomst. Det, der betyder noget, er det, der foregår ude på gulvet på skolerne: lærernes arbejdsliv og folkeskolens tilstand. Nu har Morten bragt de indre anliggender på bane, og Dortes spørgsmål er bestemt relevante, især, hvis medlemmerne skal forstå, hvad det drejer sig om, men jeg håber, at I får overstået den her diskussion i en fart og kommer videre til det, der optager medlemmerne.

Tak for pippet! Du har ret - for medlemmerne gælder naturligvis de forhold vi kan hjælpe med at skabe i det daglige og ikke vores alenlange debatter. Dog har Morten ret i at det er vigtigt vi kvalificerer vores arbejde for medlemmerne mest muligt - bl a ved at inddrage tillidsvalgte i organisationen så meget som muligt. Dog er der jo også en balance så vi ikke bruger al tiden på at tale internt. Jeg mener vi rammer den balance så godt som det kan lade sig gøre, men Morten peger på at der er forbedringsmuligheder og dem glæder jeg mig til at høre. Vores valgkamp slutter med kongressens afgørelse - og indtil da forsøger jeg samtidig at beskæftige mig med det der optager medlemmerne - og det er jeg sikker på at Morten også gør. Og en valgkamp kan jo også betyde at vi kvalificerer vores debatkultur så den bliver endnu mere åben og samtidig faktabaseret

Niels: Lad os endelig alle sammen blande os det bedste, vi har lært. Du er meget velkommen. Jeg forstår til fulde, hvor du vil hen med din kommentar, men vores evne til at levere konkrete resultater for medlemmerne har meget at gøre med Danmarks Lærerforenings indre anliggende, hvorfor det overhovedet ikke er mærkeligt, at det optager Hovedstyrelsen. Vi kan derimod meget hurtigt blive enige om, at de drøftelser altid skal have for øje, hvad vi er sat i verden for, så de ikke lever deres eget løsrevne liv. Dorte: Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gå dybere ind i den debat på denne side af sommerferien, da vi får rigelig med tid til at folde det hele ud frem mod kongressen. Når du så insisterende efterlyser en konkretisering, kan jeg dog ikke undlade at skrive nogle - måske lettere spredte - bemærkninger. Èt af vores tilbagevendende mantraer i foreningen er ”kvalitet i undervisningen”. Det dækker over den åbenlyse sandhed, at et højt antal af undervisningstimer ikke i sig selv er en kvalitetssikring. Parallelt hertil mener jeg ikke, at en oplistning af foreningens aktiviteter i sig selv fortæller særlig meget om, i hvor høj grad fx kredsformændene reelt tages med på råd og tillidsfuldt inviteres ind i strategiske drøftelser. Jeg synes, vi har en enorm tendens til at tænke og formulerer os i idealer og holdninger uden særlig stærkt blik for at omsætte det til handlinger, som forandrer virkeligheden. Som en kæmpe tilhænger af folkeskoleidealet kan jeg roligt sige, at jeg undervejs gentagne gange har efterlyst, at vi samtidig forholder os til, hvilke konkrete handlinger vi skal sætte ind for at komme nærmere vores ideal. Mit budskab er, at koblingen mellem principper og realpolitik er for svag - hvilket kan skyldes, at vi er for bange for at ”få snavsede fingre” eller modtage kritik fra vores medlemmer. Resultatet er, at vi bliver for handlingslammede, hvilket også medfører frustration. Jeg ved ikke, om det er hensigtsmæssigt, men når du nu efterlyser det, kommer jeg med nogle direkte kommentarer til et par af de aktiviteter, du trækker frem. Ekstraordinær kongres 2018: Du ved, at jeg var betænkelig ved at afholde den kongres. Jeg var ikke imod, at vi skulle mødes, men jeg fandt, at en konference bedre kunne levere på vores ønske om at idégenere ift. fælles indsatser. Der blev ikke lagt skjul på, at der var brug for en kongres til at sende signaler udadtil og til at forpligte foreningen indadtil. Der kan argumenteres for det rimelige i begge disse formål, men jeg reagerede især på, at jeg synes, vi har et problem som forening, hvis vi føler os nødsaget til at indkalde til en kongres for at ”sikre”, at den samlede forening nu også bakker op om et overenskomstresultat og arbejder for vores fælles sag. Konference august 2018: Jeg oplevede ikke, at vi havde meget nyt at komme med, og det virker direkte kontraproduktivt, når man indkalder hele foreningen for at levere en række ”genudsendelser”. Jeg vil gerne understrege, at jeg er stor tilhænger af, at vi mødes – det er altid både berigende og opbyggeligt. Men jeg synes, at vi bør kunne forvente mere af os selv, når det kommer til at udtænke, formulere og præsentere fremtidsscenarier og deraf afledte handlinger på alle niveauer. Når den ledelsesmæssige rammesætning er utydelig, bliver det også meget svært for organisationen at spille seriøst med. Gearet til fremtiden: Et - for mig at se - fortrinligt eksempel på uklart fokus er vores organisationsprojekt, ”gearet til fremtiden”. Temaet er enormt relevant, men stilladseringen er svag. Jeg synes godt, at man kunne forvente af foreningens ledelse, at vi havde identificeret nogle problemfelter, der krævede nærmere opmærksomhed. Man kunne måske endda forvente af os, at vi var i stand til at opstille nogle scenarier eller modeller for, hvordan man bedre kunne sikre en mere bæredygtig forening i alle afkroge at landet. Det ville give noget at spille op af, hvilket kunne kvalificere processen. Jeg deler ikke opfattelsen af, at det nødvendigvis ville blive opfattet som topstyring - det handler meget om måden, man gør det på. Det er altid vigtigt at overveje, hvordan man skaber medejerskab og følgeskab - ikke mindst til noget så kildent som organisationens indretning - men vi har bare en tendens til at gennemføre alenlange processer, hvor vi står tilbage uden egentlig at have fået debatteret ”elefanten eller elefanterne i rummet”. Når jeg skriver det med interesse for foreningens indre liv, handler det om, at jeg undrer mig over, at formandskabet ikke har prioriteret det direkte samarbejde med de forpligtende kredssamarbejder højere. Jeg vil i hvert fald gøre mig til talsmand for en næstformandsrolle, der indebærer, at man - som jeg skriver i mit valgoplæg - ”forsøge at udfylde rollen som synlig, intern forbindelse mellem foreningens led og på den måde virke for større involvering, stærkere engagement og tættere sammenhæng i politik-, strategi- og organisationsudviklingen.” Det var en replik til nogle konkrete anliggender, men det kan og skal selvfølgelig foldes mere ud. Og de kommer helt sikkert heller ikke til at stå alene. Så meget for nu.

Tak fordi du har forsøgt at uddybe Morten. Når jeg insisterede på det, så er det fordi din påstand "Jeg er fx overbevist om, at Danmarks Lærerforening ville blive langt stærkere af, at foreningens ledelse (formandskab som FU) reelt involverede organisationen tættere i de strategiske og taktiske vurderinger, end jeg har oplevet, at man har været villig til." - jo reelt er en meget alvorlig anklage, som kan få folk uden direkte erfaring med organisationens arbejde til at tro, at Danmarks Lærerforening fungerer på en decideret udemokratisk facon. Hvis man ikke ved fra egne erfaringer, at det ikke er rigtigt, så kan opbakningen fra medlemmerne lide skade - for hvem vil være med i en forening, som ikke fungerer demokratisk, og hvor ens lokale kredsformand og tillidsrepræsentant ikke bliver lyttet til og kan være med til at udvikle foreningens strategi? Og foreningens omdømme hos vores samarbejdspartnere og andre interessenter kan også lide skade på grund af sådan en påstand. Hvis de mennesker vi mødes med, kan læse en historie om, at det, Anders Bondo, Dorte Lange, Gordon Ørskov Madsen, Jeanette Sjøberg og Thomas Andreasen kommer med bud på, ikke er noget, de har inddraget andre i organisationen i at udvikle. Så tak fordi du forsøgte at uddybe din påstand. Du skriver, det er "nogle - måske lettere spredte - bemærkninger." Og ja - bemærkningerne er meget spredte. Faktisk synes jeg ikke kun de er spredte - men også modstridende. Du medgiver, at vi samler organisationsvalgte meget - men du mener ikke, at "kredsformændene reelt tages med på råd og tillidsfuldt inviteres ind i strategiske drøftelser." Så læserne efterlades med det indtryk, at vi samler organisationen en masse gange i løbet af året, men ikke egentlig er interesseret i at høre, hvad de tillidsvalgte mener. Jeg kan forsikre medlemmer og andre læsere af denne debat om, at det ikke er rigtigt. Konferencen i august gav organisationsvalgte i hele organisationen - både lokalt og centralt - mulighed for videndeling og erfaringsudveksling. Jeg tog i hvert fald derfra med ny viden - også om hvad der optog kredsene, og hvilke konkrete handlinger de havde gang i for at nå frem mod de mål og idealer vi løbende sætter sammen på vores kongresser. Og jeg ved, at der konkret blev taget ideer med hjem til konkrete lokale aktiviteter i mange kredse. - Lokale aktiviteter, som har bragt os fremad med meget store skridt. Jeg er derfor slet ikke enig i at "koblingen mellem idealer og realpolitik er for svag" I juni 2018 samlede vi kongressen fordi der var brug for at tage fælles forpligtende beslutninger. Overenskomstforhandlingerne var lange og svære - og mange kredsformænd udtrykte usikkerhed om retningen, da vi var samlet på de to kredsformandsmøder vi holdt mellem 26. april hvor forhandlingerne sluttede og så den ekstraordinære kongres i juni. Som ledelse - såvel formandskab, FU og hovedstyrelse - har vi brug for tydelige pejlinger fra kongressen som er øverste myndighed i foreningen. Hvis vi blot var gået videre uden at få bekræftet politikken og retningen, mener jeg, man med rette kunne have anklaget os for at agere uden at inddrage organisationen. Du mener, vi har et "problem som forening, hvis vi føler os nødsaget til at indkalde til en kongres for at ”sikre”, at den samlede forening nu også bakker op om et overenskomstresultat og arbejder for vores fælles sag". Jeg er aldrig i tvivl om at alle organisationsvalgte ønsker at arbejde for vores "fælles sag" - men det er kongressen, der skal beslutte, hvad den fælles sag er! Lige på den anden side af sommerferien holdt vi så en konference, som du altså mente vi skulle have holdt i juni. Og den konference var så i dine øjne forkert - fordi vi ikke havde noget nyt at komme med. Men konferencen havde jo ikke et formål om, at ledelsen skulle komme med en masse nyt. Kongressen havde besluttet, hvad vi som organisation skulle arbejde for - og konferencen havde så som formål, at vi sammen fandt ud af, hvordan vi bedst arbejder hen imod det. Og kredsene fik også input og ideer med i de tre workshops og i deres indbyrdes drøftelser - og deltagerne gav som nævnt en masse input til vores videre arbejde. Du efterlyser, at "vi bør kunne forvente mere af os selv, når det kommer til at udtænke, formulere og præsentere fremtidsscenarier og deraf afledte handlinger på alle niveauer." Jeg forstår det sådan, at du mener, vi skulle have præsenteret mere færdige forslag til handlinger, som kredsene kunne forholde sig til eller overtage? Det er i mine øjne IKKE at inddrage organisationen i strategi og taktikudviklingen - og det er jo netop det, du efterlyser mere af??? Jeg er også ret forundret over din kritik af "stilladseringen" af vores projekt "Gearet til fremtiden". Dels fordi, det netop er en meget vidtgående involvering af organisationen. De organisationsvalgte har ikke alene skullet forholde sig til forslag som ledelsen kommer med, men har selv været med til at udvikle de spørgsmål, som diskussionen skal dreje sig om - og dermed sætte retningen på den vej vi skal som organisation. Vi kunne sagtens have "opstillet nogle scenarier eller modeller for, hvordan man bedre kunne sikre en mere bæredygtig forening i alle afkroge at landet." Og jeg er enig med dig i, at det ikke nok ikke ville blive opfattet som topstyring - men jeg er til gengæld ret sikker på, at det vil være sværere at få følge- og medejerskab til forslagene. Især fordi nogle af ændringerne i organisationen måske vil kræve vedtægtsændringer - og så skal der være minimum 2/3 af kongressen, der synes det er en god ide. Og det var da også en samlet hovedstyrelse, der mente, at det var en god måde vi stilladserede projektet på, da det blev planlagt. Vi ved, at det er en lang proces - men det var det, vi valgte. Hvis du ikke synes, det var en god ide, hvorfor sagde du det så ikke? - Og "elefanterne i rummet" er du meget velkommen til at nævne! Foreningens indre liv hænger sammen på mange måder. Jeg remsede en masse møder og fora op, hvor vi mødes på tværs af kredse og mellem centralt og lokalt niveau i mit forrige indlæg. Det er ofte udvalgsformændene, der varetager de samlinger - og hovedstyrelsesmedlemmerne har minimum ét møde om måneden i det forpligtende kredssamarbejde, som også er med til at sikre sammenhæng i foreningen. Det er altid en afvejning af hvor meget kredsene skal gå til møder med forskellige repræsentanter fra foreningen centralt. Jeg har kun sagt nej til en invitation fra en kreds eller et kredssamarbejde, hvis det har været kalendermæssigt umuligt - og jeg kan faktisk ikke huske at det er sket. Formanden prioriterer også de møder meget højt. Så hvis du har hørt at nogen har savnet tilstedeværelse fra formandsskabet - så henvis gerne til at jeg i hvert fald gerne kommer hvis de inviterer. Men det er også muligt, at der skal mere til. Det er der måske noget der tyder på. Som jeg har skrevet i mit valgoplæg, så er det min ambition at komme ud og lytte og danne mig mere konkrete indtryk af de udfordringer, kredsene står med. Det er virkelig vigtigt, at påstande om at vi ikke involverer organisationen får lov til at slå rod som myter internt hos os.

Kære Dorte Se, så blev det alligevel til en lille overture frem mod debatterne efter sommerferien. Det er sikkert udmærket. Kan vi ikke blive enige om, at jeg hverken fremkommer med påstande eller alvorlige anklager? Jeg tilvejebringer mine vurderinger og oplevelser af måden, vi gør tingene på - og det sker på baggrund er en direkte opfordring fra dig. De vurderinger er vi tydeligvis ikke enige om, men ingen af os er bærer af den endegyldige sandhed. Og det er i sidste ende kongressen, som må vurdere, hvem der bedst kan levere på foreningens drømme, ambitioner og mål. Jeg kan ikke undgå at bemærke, at du især reagerer på mine kommentarer til ”foreningens indre liv”. Jeg har dog ikke specifikt talt om foreningsdemokrati, men det kan jeg formemme, at du er meget opmærksom på. Danmarks Lærerforening har et veludviklet og velfungerende formelt demokrati. Jeg kunne godt pege på nogle småjusteringer hist og her, som - efter min opfattelse - ville styrke det yderligere, men grundlæggende er der så at sige ikke noget at komme efter. Som du ved, kan der imidlertid bygges mange forskellige kulturer og traditioner oven på et formelt demokrati, og det er her, hvor jeg i forholdsvis stilfærdige vendinger forsøger at hejse et flag for, at noget - efter min opfattelse - burde være anderledes. Dette næstformandsvalg er et udmærket eksempel. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg har en anden opfattelse af, hvad der er god demokratisk skik, når det kommer til personvalg, end den praktiserede (https://www.folkeskolen.dk/659762/skuffet-naestformandskandidat-overlad-valget-til-kongressen). Jeg medgiver, at der ikke er overtrådt formelle spilleregler, men formandens udmeldinger - som, han selv understregede, er helt igennem velovervejede - står for mig som et konkret eksempel på en ”ledelsesstil”, der bekymrer mig. I en valgsituation som denne bliver små forskelle pludselig større, og vi får hver især belagt vores ord på måder, som kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Jeg er grundlæggende stykket sådan sammen, at jeg ikke bærer nag og ikke samler på tilfælde, hvor jeg har ment noget andet, end det der blev besluttet. Jeg er stærk tilhænger af, at vi tager ”slagsmålene” internt og derefter bakker fuldblods op om kompromiserne og beslutningerne. Men jeg vil ikke beskyldes for, at jeg undlader at sige til og fra, som jeg finder det rigtigst, for det gør jeg altid. Det er dog langt fra altid, at jeg går i brechen for mine synspunkter, dels fordi man skal vælge sine kampe med omhu, dels fordi jeg faktisk nærer store respekt for, at vi har en valgt ledelse, der i udgangspunktet har de bedste forudsætningerne for at træffe de klogeste beslutninger. Med fare for at blive opfattet polemisk, er jeg nødt til at genfremsætte min forundring over, at formandskabet - i en så svær periode, som vi har været igennem - ikke har været mere opsøgende i forhold til kredsenes konkrete problemer. Det er min opfattelse, at ledelsens opmærksomhed i lidt for høj grad er rettet ”udad” og i lidt for lille grad ”indad”. Jeg taler ikke for en større politisk omkalfatring, men et stærkere blik for kredsenes åbenlyse udfordringer og deraf afledte behov. Og jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke taler ikke om, hvor vidt du eller andre har været nødsaget til at afslå invitationer. Jeg ved, at I vil gøre alt, hvad der står i jeres magt for at deltage i de arrangementer, I bliver inviteret til. Det håber jeg ikke, at nogen er i tvivl om. Nej, jeg taler om en mere opsøgende og nysgerrig tilgang til kredsenes arbejde, fordi vi kan lære meget af hinanden. Vi er i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor vi skal gå foran med det gode eksempel og udvise betydelig interesse for kredsenes arbejde - måske ligefrem efterspørge råd. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at de senere års politiske gennembrud i højere grad er leveret lokalt end centralt, og det kunne vi godt lære af og anvende mere aktivt.

Det er i mine øjne en anklage at skrive at foreningens ledelse ikke har været villig til at inddrage organisationen i strategi og taktikudviklingen. Og jeg mener det er en tom påstand du har fremført. Det er blevet endnu tydeligere i dine efterfølgende indlæg. At der er forskel på formelt og uformelt demokrati er jeg helt med på, og jeg mener, vi praktiserer begge dele i DLF. Men hvis man som ledelse - eller kritisk kandidat til en post i ledelsen - ikke kan navigere i hvornår man rammesætter og fremmer det formelle hhv det uformelle demokrati - så mener jeg en organisation har et demokratisk problem. Og det kommer jo heldigvis til at indgå i kongressens vurderinger. Vi har nu gennem mange måneder arbejdet i projektet “Er vi gearet til fremtiden”, og foreningen har lagt mange ressourcer i det centralt og lokalt. Hvis du hele tiden har ment, at de ressourcer skulle have været brugt anderledes, men har fravalgt at foreslå en anden ramme for projektet - så er det da underligt. Det er mit indtryk, at holdninger, der fremføres i hovedstyrelsen, ikke fremføres for at medlemmerne har “valgt nogle kampe”, men for at foreningen kommer til at arbejde så godt som muligt for medlemmerne. Hvis du har tilbageholdt din kritik for at kunne fremføre den som del af din argumentation for at blive næstformand - og blot set på at vi alle har arbejdet indenfor en rammesætning du er uenig i - er det så foreningens interesse du har haft for øje?

Kære Dorte Du tillægger mig nogle strategiske motiver, som er temmelig heftige. Jeg kommer dog ikke til at deltage i denne spekulation og motivforskning - hverken i forhold til din eller min egen ageren. Det kan jeg fornemme fylder meget for dig, og det valg er naturligvis dit eget. Uanset om du benævner det ”tomme påstande” eller ”alvorlige anklager”, ændrer det ikke på mine vurderinger. Jeg er slet og ret uenig med dig. Jeg kunne ønske mig, at du undlod at forvanske mit skrevne ord. Jeg har ikke skrevet: ”at foreningens ledelse ikke har været villig til at inddrage organisationen i strategi og taktikudviklingen. Jeg har skrevet: ”Jeg er fx overbevist om, at Danmarks Lærerforening ville blive langt stærkere af, at foreningens ledelse (formandskab som FU) reelt involverede organisationen tættere i de strategiske og taktiske vurderinger, end jeg har oplevet, at man har været villig til.” Jeg forsøger at undså at tale i absolutter og i sort/hvide-betragtninger, selvom det er vanskeligt. Det kommer til udtryk ved, at jeg skriver: ”Danmarks Lærerforening ville blive langt stærkere af”, ”reelt involverede ’tættere’” og ”end jeg har oplevet, at man har været villig til”. Vi taler gradsvurderinger, som du dramatiseres. Det er også ok, men jeg forsøger at holde mig ude af den optrapning.

Ok at du foretrækker gradsvurderinger frem for absolutter. Jeg mener at det, uanset formen i det du fremlægger, ville være et problem for en forening som vores, hvis ledelsen ikke var villig NOK til at involvere organisationen ... Men jeg er jo så heller ikke enig i at det forholder sig sådan. Motivforskning fylder ikke specielt meget for mig - men jeg synes bare det er ret underligt, at du ikke har kæmpet for at få en bedre ramme for “Er vi gearet” projektet inden det gik i gang, når du nu har så stærke principielle holdninger til, hvordan det skulle have været ledet. Men det kan du jo redegøre for efter ferien.

Kære Dorte Det vil jeg love dig, at vi nok skal vende tilbage til, og der er også en masse af den slags debatter, som finder et mere rimeligt leje i mundtlig form. Tak for debatten så vidt - "more to come". Jeg ser frem til en lang sommerferie og ønsker dig en god én af slagsen. Mvh. Morten

Tak og i lige måde. Jeg håber du må nyde ferien og slappe af med familien Bedste hilsener Dorte

”Kvalitet i undervisningen” er på ingen måde blot et mantra eller et udtryk for idealer og holdninger, der ikke er omsat til handlinger, der forandrer virkeligheden – tværtimod! Dagsordenen ”Kvalitet i undervisningen” var bølgebryderen for, at Ellen Trane Nørby fik forligskredsen med til at udsende et hyrdebrev til alle kommuner med en opfordring til at bruge par. 16 b langt mere aktivt. Hyrdebrevet var en vigtig katalysator for, at en del kredse og en del tillidsrepræsentanter kom igennem med en udvidet brug 16 b, hvilket igen har betydet helt konkrete forbedringer i lærernes arbejdsvilkår på skolerne. Da juristerne i Undervisningsministeriet var ved at lukke ned for den udbredte brug af 16 b, var dagsordenen ”Kvalitet i undervisningen” igen afgørende for, at der politisk blev åbnet op for, at skolerne kan vælge at forkorte skoledage og bruge de frigjorte resurser til at styrke lærerne muligheder for at lave god undervisning. I et særdeles grundigt notat fremlagde vi solid dokumentation for, at hvis kvantiteten af undervisningen prioriteres på bekostning af kvaliteten, har det direkte negative konsekvenser for elevernes udbytte af undervisning. Notatet bevirkede, at jeg blev indbudt til møde med den samlede forligskreds, og forligskredsen besluttede som bekendt efterfølgende at justere i folkeskoleloven. Effekten af såvel hyrdebrev som lovjustering var helt afhængig af, at kredse, TR’ere og medlemmer lagde pres på at bruge de ændrede muligheder lokalt. Der er derfor tale om en fælles strategi og fælles indsats, hvorfor det heller ikke give meget mening at tale om, hvorvidt resultaterne opnås lokalt eller centralt. Vi er dybt afhængige af hinandens indsats. Jeg/vi har i øvrigt præsenteret og drøftet disse strategiske overvejelser på kredsformandsmøder, TR-møder og medlemsmøder, som vi helt generelt gør i forhold til foreningens startegier. Jeg er derfor også noget forundret over påstanden om, at ledelsen ikke er villig til at involvere organisationen tæt i strategiske og taktiske vurdering. Jeg mener helt ærligt, at det er det stik modsatte, der er tilfældet. Midt under forhandlingerne i 2018 deltog jeg eksempelvis i 12 ud af 14 landsdækkende medlemsmøder, hvor vi åbent fremlagde vores strategiske overvejelser. Vi var i den forbindelse i direkte kontakt med mere end 10.000 medlemmer. Kredsformændene blev jævnligt indkaldt under forhandlingerne, og hovedstyrelsen blev skriftlig og mundtligt orienteret og inddraget løbende i hele processen. Hovedstyrelsesmedlemmerne har den løbende kontakt til de forpligtende kredssamarbejder. Hertil kommer, at FU-medlemmerne jævnligt holder regionale møder netop for at præsentere og drøfte foreningens strategier. Jeg har selv prioriteret at deltage i en del af de såkaldte formandsskolers møder. Her mødes grupper af kredsformænd på tværs af landet, og det giver mig en rigtig god mulighed for under uformelle rammer at drøfte, hvad der rør sig i foreningen. Jeg deltager endvidere i en stribe medlemsarrangementer rundt om i landet og bliver her ofte præsenteret for de helt konkrete udfordringer, der er i dagligdagen på skolerne. Jeg skal ikke tage æren for, at vi på trods af voldsomme udfordringer forsat kan sige, at vi har en stærkt sammenhold i Danmarks Lærerforening, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg har gjort, hvad jeg kan, for at bidrage til det. Jeg har tilstræbt en åben, ærlig og inddragende ledelsesstil samtidig med, at jeg har forsøgt at påtage mig det ledelsesmæssige ansvar, der følger af at formand i DLF. Det har jeg prøvet at beskrive her: https://backend.folkeskolen.dk/~/9/7/kandidat-til-formandsposten.pdf Det er i øvrigt tankevækkende, at der i den politiske forståelse, der er grundlag for den nye regering står: ”Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en UNDERVISNING AF HØJ KVALITET (min fremhævning). Derfor vil regeringen aktivt bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået om ”Ny Start””. Bruger vi kræfterne rigtig, og bruger vi dem i fællesskab, kan vi forhåbentligt sikre, at dagsordenen om ”Kvalitet i undervisningen” endnu en gang bliver omsat i handlinger, som forandrer virkeligheden.

Kære Anders Det er glimrende, at du blander dig. Tak for det. Jeg har imidlertid personligt en ambition om at få afsluttet denne tråd, da jeg mener, at vi får rigelig tid til og mulighed for at drøfte næstformandsvalget efter sommerferien. Derfor vil jeg forsøge at formulere mig relativt kortfattet - selvom det tydeligvis ikke falder mig så let. Efter min opfattelse er denne tråd med til at vise, hvorfor jeg har valgt at kandidere til næstformandsposten. Ikke mindst som lærernes fagforening burde vi møde al kritik, forundring og ”anklager” med en sund portion nysgerrighed og åbenhed - netop fordi vi kun kan lære og blive bedre ved at invitere kritik ind, analysere på den og handle der ud fra. Jeg oplever (måske mest fra Dorte) at blive mødt med strategien ”et angreb er det bedste forsvar”. Jeg er ikke så overrasket over det, jeg holder også sagtens til det og det er måske også både forståeligt og legitimt i denne situation. Men det er bare langt fra en enkeltstående oplevelse. Jeg vil vedholdende bestræbe mig på at møde kritik (også af min person og mine handlinger) med det udgangspunkt, at den (næsten) altid udspringer af et behjertet ønske om at forandre noget til det bedre. At jeg overhovedet kan finde opbakning (lille eller stor) til mit kandidatur, har sikkert mange årsager, men én af dem er ubetinget, at dele af foreningen oplever, at der ikke lyttes, kommunikeres og inddrages fornødent. Og der er måske også en oplevelse af, at der - i overført betydning - er meget langt fra den enkelte kreds til foreningens top. Det kan man negligere eller tage alvorligt - med varianter derimellem. Jeg har valgt det sidste i et ønske om, at vi udvikler en kultur, hvor vi er mere åbne for nuancer og forskellige perspektiver, mere lyttende, mere inviterende, mere behjælpelige - uden så meget irritation og fordømmelse. Det tror jeg vil kvalificere vores arbejde og i sidste ende skabe bedre resultater for medlemmerne. Det er mit ståsted; og det er I i jeres bedste ret til at klandre og underkende - som I finder det passende. Det vil dog ikke ændre min opfattelse af, at foreningen har brug for at få blandet nogle nye idéer og anskuelser ind i den solide erfaring. I sidste ende må kongressen så afgøre, hvad den mener, der tjener foreningen bedst. Jeg kommer i hvert fald til at arbejde konstruktivt videre og indbyde til samarbejde - både før, under og efter kongressen, uanset udfaldet af afstemningen. Mvh. Morten

Jeg mener, at det er på tide med noget forandring – og har man det ligesom jeg, så tror jeg på, at Morten er et godt bud på en, som er åben for at gøre tingene på en anderledes måde. Jeg har i mange år fulgt med i hvad der sker med lærernes (manglende) efter- og videreuddannelsesmuligheder (med særlig interesse for Cand.Pæd.Psyk.’en). Og jeg må sige, at DLF – herunder formandskabet og diverse uddannelsesudvalg - har fejlet på det område. Siden 2002 har det været en lang nedtur, hvor DLF hverken har kunnet leveret resultater eller visioner på området. DLF har ladet sig udspille af Psykologforeningen, og været tavs som graven i offentligheden. Ikke en gang når inklusionen har været taget op i medierne, har man formået at inddrage uddannelsen (selvom det er oplagt). Og man har heller ikke rettet hård og vedvarende kritik imod Psykologforeningen for deres indblanding, selvom sådan en kritik har været på sin plads. Og jeg kan faktisk godt undre mig, for hvad blev der af den Dorte der sammen med Jane Findahl (KL) i 2013 rettede et fantastisk skriv mod daværende Videnskabsminister Morten Østergaard vedr. CPP? Jeg er godt klar over, at svaret fra DLF tidligere har været, at man har forsøgt at gøre noget, men uden held. Og jeg kender selvfølgeligt godt til de forsøg der har været, og jeg må indrømme, jeg er ikke imponeret. Man har ladet sig trække rundt i manegen, alt imens tiden gik, for til slut at få en afvisning. Hvor var (trods)reaktionen? På trods af, at tingene ikke er lykkedes for DLF, så har det været min oplevelse, at DLF ikke har været modtagelig for input eller konstruktiv kritik. Jeg har f.eks. opfordret til, at man kontaktede de CPP’ere der er I PPR for at få dem til at bidrage til debatten, jeg har sågar haft kontakt til to, som i Psykologforeningens eget blad rettede en kritik imod Psykologforeningen, men den ide kunne man ikke bruge i DLF. Jeg har forsøgt at tale for, at man udarbejdede en strategi for hvornår man kunne tage emnet op i medierne, f.eks. når der skulle tales om inklusion, den ide blev også afvist. Jeg har været i kontakt med politikere som var positive over for uddannelsen, men som samtidigt undrede sig over hvorfor det ikke var DLF der var i dialog med dem. Og når jeg efterfølgende forsøgte at skabe dialog mellem DLF og X, Y og Z politiker, så ved jeg, at DLF ikke greb muligheden. Det var i hvert fald hvad politikernes tilbagemeldinger var. Jeg ved også, at et par af politikerne bad om materiale fra DLF som ville understøtte behovet for CPP, og de fik intet. DLF har under hele forløbet virket utroligt passive og uden forståelse for vigtigheden i lobbyarbejde. Ja og uden forståelse for hvad det vil få af betydning, at man igen uddanner lærere videre i systemet (her tænker jeg ikke kun på CPP). Jeg ved ikke om det skyldes, at man tror at tingene vil løse sig og de andre vil komme til os, da vi jo en gang har argumenteret for en sag. Eller om det skyldes, at man virkeligt tror på, at en femårig læreruddannelse vil være svaret på alt. Som menigt medlem hilser jeg derfor dette kampvalg velkommen. Jeg synes, det er berigende, at nogen tør sige, at de ønsker at gøre tingene bedre eller anderledes, for hvor skal forstyrrelserne ellers komme fra? Og dermed ikke sagt, at den eneste måde, det kan ske ændringer på er, at der kommer en ny næstformand. Det kan jo også tænkes, at andre vil ændre praksis efter sådan en forstyrrelse, men det er jo ikke til at vide. Det jeg ved er, at fortsætter DLF med at gøre som man hidtil har gjort, så forventer jeg ikke andre resultater i fremtiden. En gang åbnede en læreruddannelse mange døre, sådan er det ikke mere, men sådan kan det blive igen. Hvis der altså bliver lagt nogle kræfter i det, for det sker ikke af sig selv.