Jeg synes det største problem er at de studerendes forventninger ikke matcher med virkeligheden. (Hvis man ser bort fra den lave mængde undervisning) Hvis de studerende havde forventet at få færdige løsninger til “sådan gør man” så har man misforstået både metodefrihed og hele ideen med at der er forskellige metoder inden for didaktik og pædagogik. Det ville være en bjørnetjeneste at give dem et kursus i enkeltmetoder der virker hver gang. De findes simpelthen ikke. I forhold til at praktikken giver et forkert indtryk af virkeligheden fordi man har for meget forberedelse... Er der nogen der tvinger dig til at bruge al tiden? Derudover er der da forløb der bliver brugt lang tid på så man med småjusteringer kan hive dem frem igen de efterfølgende år. ...Og nej du har ikke lært “uni-matematik” - men jeg gætter på at du troede du skulle regne på elevernes niveau og ikke at du skulle vide hvorfor man kan løse opgaverne på de måder man skal/kan lære til eleverne.

Jeg vil nu mene det er ret logisk at man underviser dem i hvad de rent faktisk sker i en folkeskole. "Flest svarer, at de oplever at være klædt godt på teoretisk og fagligt, men at de i høj grad oplever, at de mangler praktiske færdigheder og realistiske erfaringer med, hvordan det er at være lærer." De har fuldstændigt ret - praktikanter får et chok når de kommer ud - der er en meget lang række af opgaver udenfor klasseværelset, som de intet aner om, men de er eddermame gode til at skrive gode opgaver! "De studerende efterlyser desuden kendskab til, hvordan man laver elevplaner, årsplaner, lærerplaner samt forældresamarbejde." Oveni det det, kan der smides en bunke andre ting, de intet ved om - heller ikke på 4. år. Ps. Tim - i og med de skal være fuld tid på skolen - hvad skal de så lave andet end forberedelse? Spille kort? Drikke kaffe? ;-)

Hvis jeg har forstået den sidste udgave af uddannelsen rigtigt, via de praktikanter der har været forbi, så skal man aflevere større opgaver hvor praktikkerne indgår. Det kunne man jo passende lave. Dvs. Der er en kæmpe efterbehandling af det udførte, især i forhold til teori, man kunne gå i gang med. Derudover forstår jeg ikke at eleverne i flere af de andre lektioner ikke ser på undervisning. Der er jo kun regler for hvor meget undervisning de skal stå for - ikke hvor meget de må følge.

Da jeg blev uddannet- for rigtig mange år siden - var der flere fællesfag, og relativt mindre tid afsat til linjefag. Vi havde såvel pædagogik og undervisningslære (og psykologi) som fællesfag. I disse fag diskuterede vi vores forskellige oplevelser i praktikken, og satte teorien i forbindelse med disse oplevelser. Jeg husker det, som at lærerne i disse fag alle var erfarne folkeskolelærere, der havde taget eller var i gang med efteruddannelsen som cand.pæd. Det er mig en gåde, hvorfor der ikke længere undervises i de pædagogiske fag som selvstændige fag - hvorfor? Det kan ikke erstattes af fagdidaktik. Og en skreven opgave kan på ingen måde erstatte en fælles diskussion - med erfaren og vidende underviser i spidsen - af praktikken. Vi berigede jo hinanden med vores erfaringer, og det fik teorien til at føles mere meningsfuld. Kan nogen fortælle mig, hvorfor disse fag er afskaffede?

Når det nu er en kendsgerning, at læreruddannelsen ikke kan klæde de lærerstuderende på til det arbejde, som de helst skulle bruge hele deres arbejdsliv på at udøve, så er årsagen mest sandsynligt, at der ikke findes nogen overhovedet, der aner en tøddel om, hvordan den eksisterende skolekarikatur skal kunne fungere som skole. Derfor er der ingen anden tænkelig udvej mulig, end at man på uddannelsesstederne fortæller de studerende, hvordan arbejdet kunne udføres, hvis forholdene var indrettet på at fremme og understøtte undervisningen. Og det er så det, som læreruddannelsesstederne synes at gøre. Ingen pædagogiske eksperter har formået at anvise, hvordan man kan undgå, at al undervisning kvæles, når skolen af politikerne først og fremmest skal fungere som lighedsideologiske ensgørelsesanstalter i stedet for som uddannelsessteder. På læreruddannelsesstederne er man nødt til at lade, som om de studerende skal ud i en virkelig uddannelsesegnet skole. Man er altså nødt til at lade som om, forholdene på skolerne er i hvert fald nogenlunde ideelle. Man kan så vist ikke informere de studerende om, at de altså bare skal ud og fungere under de værst tænkelig forhold, som ingen politikere vil og ingen pædagogisk ekspertise formår at ændre på.. De nyuddannede lærere forestiller sig, at de med baggrund i deres uddannelse skal ud i en skole. Og så kommer de ud i en opbevaringscontainer, hvor al opmærksomhed er ændret til et politisk tilrettelagt kaos. Man kan selvfølgelig ikke forlange af et uddannelsessted, at man dér fortæller de studerende, at de skal ud på steder, vor udøvelsen af alt det, som de har lært og indøvet, er gjort vanskeligst muligt at udfolde. Eller anderledes sagt. Man kan ikke forlange af læreruddannelsesstederne, at de anbefaler deres studerende at holde sig væk fra folkeskolen.