Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
29-07-2019 10:19
Skyd budbringeren!
Det er 'alle de negative historier om lærernes arbejdsvilkår', der har hovedansvaret for denne situation, mener man på toppen - fx Michael Ziegler og Stefan Hermann.
At 'historierne' bunder i virkeligheden, fortier de konsekvent. Og at 'historierne' først vil gå væk, før lærernes arbejdsvilkår biiver forbedret, kan de tilsyneladende slet ikke rumme. Det lover ikke godt for lærerkommissionen.
Come on, Michael og Stefan: Det er IKKE historierne, der er problemet. Det er den virkelighed, de beskriver. Men det har alle dage været en populær sport blandt magthaverne at skyde budbringeren.
Jan Thrane
(Folkeskolelærer, tegner)
29-07-2019 12:38
Både fald og stigning afhængig af uddannelsessted
Det er korrekt, at det samlede antal er faldet med to procent siden sidste år, men tallene dækker over en stor variation.
Her har FLERE søgt ind = en stigning:
UC Lillebælt – Jelling
UC Nordjylland – Hjørring
Absalon – Roskilde
UC Sydjylland – Haderslev
Københavns Professionshøjskole – både København og Bornholm
Her har FÆRRE søgt ind = et fald
UC Lillebælt – Odense
UC Nordjylland – Aalborg
Absalon – Vordingborg
UC Sydjylland – Esbjerg
Via – Århus
Via – Nørre Nissum
Via – Silkeborg
Via – Skive
På landets største læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole er stigningen på 4,9 % – en stigning fra 798 til 837 ansøgere.
Hvorfor mon denne spredning mellem landsdelene?
https://www.folkeskolen.dk/700800/faerre-vil-vaere-laerer
Mette Kølbæk
(Lærer)
29-07-2019 14:23
De dårlige historier har en årsag....
Jeg mødte en ung kompetent atopologuddannet kvinde, da jeg var til info dag om liniefag på læreruddannelsen Via. Hun havde svært ved at finde job, og havde et oprigtigt ønske om, at undervisning i folkeskolen kunne være vejen frem....trods alle de dårlige historier!
Desværre nåede hun inden studiestart at opleve den danske folkeskole som vikar, og kunne herefter ikke se sig selv som lærer længere. Hun skulle hjælpe til på en årgang med flere inkluderede elever, og det hun oplevede, var en hverdag i kaos, hvor undervisningen gang på gang druknede i konflikter og uro.
Hun sprang fra inden studiestart!
I øvrigt er læreruddannelsen idag forandret og forringet til ukendelighed.... Har oplevet nogle af forandringerne på egen krop, idet jeg blev færdig som lærer på Silkeborg seminarium i 1995 og, til sammenligning, tog et liniefagsmodul på Via Silkeborg i 2019.
I 2016 faldt 35% af de studerende fra undervejs... Nogen som kender tallet idag?
Hvornår indser magthavere og medier, at skolen ikke blot skal "tales op"?!
Mette Kølbæk
(Lærer)
29-07-2019 14:51
Ups... Antropolog uddannet.......
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
29-07-2019 17:05
Skolen hverken kan eller skal 'tales' op, den skal RETTES op
Ole Bjørn Christiansen - måske skal vi "søge i dybet den faste grund"?
Personligt mener jeg, at man både individuelt og som lærerstand må stå sammen om at sige nej til tidens opfattelse af mennesker som robotter - som lærer kan man jo med ´hoved, hånd og hjerte´erfare helt tæt på, at det er sådan det er, så der ligger et særligt ansvar her, synes jeg. Tænk hvis alle lærere, altså lærerstanden som sådan, sagde fra overfor robottiseringen...
Jeg har, som måske bekendt, læst og skrevet en del om Gert Biestas værk, og her er en lille introduktion til hans seneste bog på dansk: https://www.folkeskolen.dk/632525/biestas-modstand-i-ny-bog-om-tidens-skoleopfattelse-taenk-jer-om--opdrag-ikke-boern-og-unge-til-robotter
Folkeskolens store dilemmaer er, som det vil være bekendt, dels, at en stor del af befolkningen (forældrene) ikke kan lide den og derfor fravælger den og dels, at de tilbageværende elever mistrives i en grad, så de ofte er nødt til selv at skabe deres egen form for en udbredt undervisningsnedbrydende elevadfærdsudskridende trivsel og dels, at de lærere, der bliver uddannede, ikke kan komme til at udføre det arbejde, som de formodes at være uddannede til at udføre og i stedet for risikerer at pådrage sig såvel fysiske som psykiske skader ved at opholde sig på arbejdsstederne og endelig, at ingen uden for skolen hverken blandt politikerne eller blandt den pædagogiske ekspertise vil erkende årsagen til alle disse kalamiteter, nemlig skolens påtvungne fangenskab i det ensgørende lighedsideoloigske sammenrodshelvede.
Og alt dette regner formand ABC åbenbart for nul og niks, der bare kan klares med en passende sum penge. Og hvis dette ikke er nok, kan man jo bare kræve nogle flere. Og hvad skal disse penge så bruges til. Måske til lidt mere skole ud af huset, nogle (mange) flere ansatte i klassen, noget mere variation i dagligdagen og andre former for ustabiliteter til planlagt forvirring af eleverne. Men i hvert fald ikke under nogen omstændigheder til at udskifte den nuværende undervisningsnedbrydende skoleform med en undervisnings- og uddannelsesegnet skole formentlig med model fra fortidens realskole.
De lærerstuderende "lærer meget teori om tingene og emnerne", men "vi lærer ikke, hvordan man kan sørge for, at der ikke er larm". Nej, for det kan læreruddannelserne ikke lære de studerende noget om. For den skole, som de studerende skal ud i, er jo indrettet på at fremme alskens larm og ballade. Og så kan man jo ikke lære, hvordan man undgår sådan noget. Højst kan læreruddannelsen prøve at gøre de studerende positivt indstillede over for netop larm og elevudskridende adfærd. Denne kan jo altid ses som en (abnorm) form for kreativ udfoldelse.