Formanden for de 'skolepolitiske vismænd' (sic!) Charlotte Rønhof taler om "chokbølgerne, der rullede ind over landet efter den første Pisa." Men der var ingen chokbølger blandt fagfolkene i 2002, kun i pressen, som ikke kunne finde ud af at læse PISA ordentligt. PISA sagde jo, at Danmark lå omkring PISA gennemsnittet, ikke specielt rystende, ret beset. Hvis man vil tale om chokbølger, skal man tilbage til IEA-undersøgelsen fra 1991, som placerede danske elevers læsefærdigheder på niveau med elever i tredjeverdenslande. Og at det bl.a. skyldtes manglende testning i dansk, e der næppe nogen tvivl om. Men den misere var stort set rettet op, da PISA kom til ti år senere.

Tak for gentagelsen, det kan åbenbart ikke siges for ofte.

Bare det, at der er nedsat "Rådet for børns læring" får nakkehårene til at rejse sig på mig og oven i købet med en tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof som formand. Jamen dog, det er jo som at sætte ulven til at vogte fårene. Børn skal dannes til livet i folkeskolen, de skal IKKE uddannes til erhvervslivet, det komme senere i det videre udannelsesforløb. Så skrot nu de test, ikke for de voksne skyld, men for børnenes skyld.

1) Folkeskolen kunne med fordel selv introducere Charlotte Rønhof og således synliggøre hendes bevæggrunde og grundlag for holdninger/synsinger. 2) Som forælder er de nationale test noget af et mysterie, og det til trods for, at jeg har læst følgepapiret fra UVM. Det giver intet billede på, hvordan det gavner børnene. Børnene er ofte nervøse op til og under testene (hvilket fremgår af samtaler børn og forældre imellem og kommunikation via intra) og der er efterfølgende altid fortællinger om kammerater, der drives til gråd enten af: - præstationspres - sult (afhængig af hvornår på dagen testen ligger) - skæld-ud fordi børnene er udfordrede ifht. at vente med toiletbesøg el. mad til testen er overstået. Særligt i tilfælde hvor testene af uransaglige årsager er trukket ud. Jeg er ikke imod, at man skaber overblik over niveauet, men målingerne af mennesker har altid indflydelse på de menneskenes, man måler på. Målinger skal altså foretages med både kløgt og anerkendelse. Og det er som eksemplet viser ikke garanteret. Uklarheden med testene ses tydeligst i brugen af resultaterne. Testene bruges i praksis til at pålægge pres på både elever og forældre i skole-hjem samarbejdet med det sigte, at få eleven til at bruge endnu mere tid på lektierne. Hjemme. Mit budskab er således, at når man nu diskuterer de nationale test og deres validitet, at man i samme moment diskuterer dem i relation til skole-hjem samarbejdet. Af hensyn til alle implicerede.

CR kommer med en opsigtsvækkende vurdering, når hun siger, at testene måske slet ikke skal finde sted for undervisningens skyld, men for samfundets. Det er da i det mindste ærlig snak, må man sige. Men hvad er det for et skolesyn, der kommer til udtryk her? Det er et skolesyn, der handler om produktivitetskontrol og giver fanden i undervisningskvalitet: Javist, det er da meget muligt, at testningen reelt forringer undervisningen, men det er prisen, der må betales, for at samfundet kan have hånd i hanke med, hvad der foregår i skolen. Et forståeligt synspunkt, kan man sige, fra en mejeritekniker, der er på udebane i en kulturinstitution som folkeskolen, men et meget trist synspunkt fra en, der sidder som formand for læringsrådet.

Jeg synes, man burde overveje at tænke Rådet for børns læring forfra. Eksempelvis: - Hvad er begrundelsen for etableringen/fortsættelsen af Rådet for børns læring? - Hvilket afsæt baserer Rådet for børns læring sig på? - Er Rådet for børns lærings arbejde og udøvelse med respekt for folkeskoleloven (herunder formålsparagraffen)? Set herfra, er det svært at se klare svar på ovenstående tre eksempler!

Jeg burde nok have gjort det endnu tydeligere, at det er formandskabet, ikke Rådet, der står bag konferencen. Rådet er klassisk sammensat af repræsentanter for skolens parter. Men i spidsen står et formandskab, som er udpeget af undervisningsministeren (den tidligere minister, Merete Riisager). Charlotte Rønhof er formand for formandskabet. Og når jeg bruger udtrykket 'vismænd' er det fordi hele modellen er inspireret af Det Økonomiske Råds formandskab, i daglig tale Vismændene. Det var Bertel Haarder, der lancerede modellen http://www.folkeskolen.dk/52614/skolen-har-faaet-sine-egne-vismaend Mange hilsner Karen Ravn Folkeskolen.dk

Det bør være en naturlig sag, at det testes i en skole. Hvis al (eller den meste) testning afskaffes, nærmer skolen sig til at blive en ø isoleret fra den omverden, der ender med ikke at vide, hvad der kommer ud af at gå i skole, men som skolen skal leve af og levere til. Og altså, hvad de penge, som der trods alt tilflyder skole bliver brugt til. Og det vækker åbenbart modstand. Og modstanden bunder for det meste i, at den skole, der er indrettet til at nedtone undervisning og faglig indlæring lidt efter lidt har været nødt til at afskille undervisningskvalitet og produktudvikling. Produktudvikling er noget, der i dag hører til langt uden for skolens mure, medens undervisningskvalitet er blevet til det, som kan lade sig gøre i skolen, der er indrettet til at kvæle undervisningen.

Som folkeskoleforælder kan jeg kun sige til Charlotte Rønhof, at hun skal være mere end velkommen til at måle og teste på nakkekoteletter og kuglelejer alt det hun vil, men mine børn kommer hun ikke i nærheden af. Jeg tillader nemlig kun lærere og læger at teste mine børn, og det kun hvis resultaterne forbliver hos disse, og ikke gemmes i statens databaser sammen med cpr nummer, socioøkonomisk data, etnicitet og alverdens andet svineri.

Hvordan er det kommet dertil?

Kære Karen Ravn, Hved du hvem der er inviteret til eller kan deltage på denne konference? Kommer der fx. nogle forældrerepræsentanter, eller nogen der har fokus på de etiske aspekter af indsamling og livslang opbevaring og sammenkørring af testresultater? Kommer der nogen som vil diskutere frivilighedsaspektet i dataindsamlingen, eller garantier mod at prøveresultater nogensinde i fremtiden vil kunne bruges til profilering af individer? Eller kommer der mon kun forskere, erhvervsledere og økonomer? Mvh Niels Madse

Jeg har fået en invitation til at deltage i konferencen, men jeg ved ikke hvorfor jeg er inviteret. Jeg troede egentlig at det var spam, men måske er jeg særlig udvalgt?

Der er link til tilmelding under artiklen - det er gratis og først-til-mølle.

Hvor er alle I vidende (fagforenings-)politikere, der arbejder for skole, pædagogik og uddannelse? Hvor er alle I vidende forskere? Alle I, som sammen med forældre og lærere kan og bør fortælle erhvervsledere, økonomer og andre vildledte, at pædagogik drejer sig MENNESKER - ikke om en svineproduktion, hvor man kan måle og teste med henblik på investering og forventning om et afkast. Hvor er I???

"Is-splinten i pædagogikkens hjerte" er en arbejdstitel på en roman, jeg er ved at skrive, og som jeg egentlig har forestillet mig som en bogudgivelse, men jeg er kommet til at tænke på, at hvis der kunne være interesse, kunne jeg løbende offentliggøre de afsnit, somjeg skriver, her i Folkeskolen.dk, hvor jeg virkelig synes, der foregår en væsentlig debat? Du skal selvfølgelig være indstillet på kontroversielle synspunkter, men som sagt er det fiktion, altså en roman. Jeg kan forklare baggrunden for romanen således: Jeg er nu blevet taget i hånden af en romanfigur ved navn Ann Kristin Kold, som godt nok er en fiktiv person, men alligevel en meget insisterende person. Hun har mange fællestræk med mig selv, men det er som om hendes mod ingen grænser kender, og da hun, ligesom jeg selv, for nogle år siden var til en konference i Vartovs lyse lokaler midt i København, oplevede hun stort set det samme, som jeg gjorde. Men da jeg personligt fik en følelse af, at hele min kulturarv med hensyn til det pædagogiske var ved at blive tabt på gulvet – da hørte Ann Kristin Kold i samme øjeblik en eksploderende, larmende støj uden for det lyse konferencelokales vinduer. Det viste sig at være grundtvigstatuen som står i gården i Vartov, der var sprunget i luften. Med Ann Kristin Kolds temperament bliver den efterfølgende pædagogiske og offentlige krise samtidig hendes personlige krise – og hun sætter sit liv ind på at opklare, hvem der har sprunget Grundtvig i luften. Det er Ann Kristin Kold, der nu insisterende fordrer, at jeg skal tage fat i det opklaringsarbejde, som indebærer pædagogiske og politiske stridigheder, filosofiske samtaler, refleksioner om tid og evighed – med andre ord fortælle historien om opklaringen af Grundtvigs død.

Jeg synes som medlem af formandsskabet for Rådet for børns læring, at der her i tråden har udviklet sig en urimelig mistænkeliggørelse af rådet og dets formandskab. For modstandere af de nationale test burde det da være kærkomment, at vi lægger op til at tænke testene forfra. Betegnelsen "Rådet for børns læring" er ikke opfundet af de nuværende medlemmer. Den skyldes en regeringsbeslutning for adskillige år siden.

Ønsket er en pædagogisk debat - det ville være dejligt om du går efter sagen, altså fortæller dit syn som forsker i pædagogik, om læring overfor undervisning. Kan man teste og måle børns og unges læring? Læringsprogression? Er spørgsmålet om nationale tests i bund og grund en elefant på porcelænskrukker - altså krukkerne som børns og unges læring, hvor vi altså har med MENNESKER at gøre. Det vil sige med al den pædagogiske usikkerhed for hvilke veje - og hvornår - menneskers læring tager fat - i de spring som vi ved indlæring tager - og med den tillid, ro og god tid dette tager. Hvad mener du Per Fibæk?

Jeg har været inde og læse lidt om Rådet for børns læring og om formandsskabet. Der er mange gode kræfter samlet i rådet. Og det er jo godt! Jeg fornemmer, at dét som opleves om "Urimelig mistænkeliggørelse" mest er udtryk for en frustration over, at allerede kendt viden ikke kommer i anvendelse. At Rønhof som formand desuden argumenterer med et PISA-chok som var tilbagevist som en myte/ikke-eksisterende, er ikke befordrende. Desuden har Rønhof også en historik i forhold til skolen og lærerne, som ikke er befordrende. Når Rønhof argumenterer med: "Vi bliver nødt til at tage en faglig kritik alvorligt, men det, der er lidt ærgerligt, er, at fordi der er mange, der føler meget stærkt for og især imod test, så bliver debatten tit meget sort eller hvid". Sætningen "... men det, der er lidt ærgerligt, er, at fordi der er mange, der føler meget stærkt for og især mod test" er interessant. Rønhofs logik er: Først skal faglig kritik tages alvorlig, men det ærgerlige er folks stærke FØLELSER for og ISÆR IMOD test. Rønhof konverterer mange års videnskabelig kritik og velunderbygget saglig forskning til et spørgsmål om følelser. Desuden siger Rønhof TEST og ikke NATIONALE TEST. Denne lille detalje har en stor betydning. For jeg har ikke mødt nogle lærere som er imod test. Men måden, som Rønhof præsenterer problematikken, er Rønhof selv med til at opdele i for/imod test i det hele taget. Det er faktisk Rønhof selv, som konstruerer den sort/hvide problematik. Samtidig, efter mange års kritik, flere samråd, konferencer, debatter og høringer omkring nationale test, bliver jeg nysgerrig efter at høre, hvad denne konference kan og skal bidrage med. Eksempelvis: Kommer der ny viden? Kommer det til at gøre en forskel?

Endnu et argument: Citat fra Rønhof: "Vi håber på en åben dialog, og at vi kan undgå, at der bliver gravet skyttegrave. For jeg synes, at når man sidder med folk og taler i et lukket rum, så anerkender også testmodstanderne, at samfundet har et legitimt behov for test" Her positionerer Rønhof kritikere af nationale test som TESTMODSTANDERE, og at disse ANERKENDER at samfundet har et legitimt behov for test. Jeg må altså gøre opmærksom på, at det er Rønhof som etablerer en diskurs og ramme, som kalder på modstand! At positionere forskere, eksperter, lærere, forældre og børnene selv om TESTMODSTANDERE fortæller mere om Rønhof selv, og er ret problematisk i forhold til hendes rolle som formand. Hun fremstår ikke som en nuanceret formand, men som en formand der sætter dagsordenen på forhånd.

At bedømme børns og unges udbytte af lærerens undervisning indenfor trygge rammer og som fokus for samtaler om, hvorvidt alt går planmæssigt underhensyntagen til alle de forskellige forudsætninger -. dette er noget helt andet end det testtyranni der er fulgt i kølvandet på læringsbølgen - det er denne pædagogiske debat der nu bør tages af alle involverede i den pædagogiske verden, efter min mening: Ødelægger lærings- og testbølgen børns og unges reelle muligheder for at modtage undervisning?

Du stiller mig en række spørgsmål, bl.a. om jeg tror, at man kan teste og måle børns læring. Jamen, det er jo netop sådan nogle spørgsmål, man kan drøfte på konferencen 3. september. Hvad jeg personligt mener om det, synes jeg er ret ligegyldigt i denne forbindelse.

Jeg er desværre ude af stand til at være med den 3. september, men lad mig alligevel give udtryk for, at jeg håber, at konferencen ikke udvikler sig til et spørgsmål om man "synes" eller "ikke synes" at man kan måle børns læring. Det vil afspore diskussionen om DNT. Naturligvis kan man det, men det skal gøres ordentligt og med respekt for dem, der skal bruge resultaterne, for de krav, der stilles til pædagogiske test, og for de begrænsninger som test under alle omstændigheder har. Det er respekten for brugerne og først og fremmest lærerne der gør at DNTs fejl skal rettes og sikkerheden i målingerne forbedres. Hvad der derefter skal ske med DNT er et andet spørgsmål. Jeg har personlig aldrig plæderet for at DNT skal skrottes, men noget skal der ske. Hvis man er interesseret i mine synspunkter desangående, kan man jo læse det åbne brev som Jeppe og jeg skrev til ministeren for et par år siden. man kan fx finde det her http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Aktuelt/Aabent_brev_til_Merete_Riisager_og_Undervisningsudvalget_Bundsgaard_Kreiner.pdf Alt hvad I kan læse det står jeg stadig ved. Fx at man skal lade lærerne bestemme hvornår de synes det er mest nyttigt at teste, og hvilke dele de ikke vil bruge tid på fordi de mener det der testes er irrelevant for dem. Det betyder selvfølgelig, at ministeriets behov for at følge med i udviklingen vanskeliggøres, men det er der andre løsninger på, som jeg ikke vil bruge tid på at forklare her.

Skolens formål er demokrati, åndsfrihed og ligeværd og i alt, hvad vi i den pædagogiske verden foretager os såvel i selve undervisningen som i diskussionerne om rammerne for undervisning og uddannelse, må dette formå ligge os på sinde og være i tankerne - ellers ender vi i et totalitært samfund. Det er en farlig tendens, hvis man dækker sig ind under: Jamen jeg gør da blot det, som det siges mig, at jeg skal - i følge min profession, min stilling, mit embede eller min position. Nej, hver enkel person må hver gang tage stilling og forsøge at agere, så formålet kan opfyldes - det er begrebet almen didaktik, der her er i spil som lærer - lærere skal altid sætte deres valg af indhold op imod formålet - og altså ikke blot lave ´læringsarbejde´som fx ´teaching to the test´sådan som det ellers ofte går i dag - men man skal undervise, så man kan se sig selv, børnene, forældrene og samfundet i øjnene. Vi må værne og skole og uddannelse nu! Vi må alle personligt tage stilling og agere. Det er vigtigt, hvad den enkelte person siger, mener og gør! "Rådet for børns læring" - dette i sig selv er allerede en meget politisk titel, som tydeligt markerer en pædagogisk stillingtagen - så er debatfundamentet jo allerede angivet - og så p den omtalte konference: Altså at børns og unges læring kan objektiviseres, studeres, analyseres og måles og vejes. Det er det jeg spørger dig om: Kan du være enig heri?

Måske er der simpelthen i visse forskerkredse en uudsagt accept af det, som en anden - kritisk forsker - nemlig Lejf Moos - i sin artikel "Professionernes fire diskurser" (Tidsskrift for professionsstudier 25) kalder læringsmålsdiskursen. Altså at både du, Per Fibæk Laursen, og med dig også bl.a. Oettingen mener, at mål, planer, styringer og standarder har den afgørende rolle i pædagogik og undervisning. Folkeskolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd ses måske dermed blot som Oettingen skriver på s. 82 i "Pissedårlig undervisning" - en naiv drøm for reformpædagoger, lærere og pædagogiske filosoffer. Jeg forsøger med mine kommentarer i denne tråd at rejse en pædagogisk debat om nogle grundholdninger bag det, der foregår i dag, blandt altså her Rådet for børns lærings invitation til en konference. Mit spørgsmål lyder kort og godt: Tror I, at lærere kan undervise i at læse, skrive og regne uden at tage stilling til, HVAD man læser og skriver om - og regner på - altså med FORMÅLS-overvejelser? Tror I, at man kan måle børns og unges læring, læringsprogression og læringsresultater ud fra standardiserede mål, planer og styringer?

Vær venlig ikke at lægge andre ord i min mund, en dem der er kommet ud af den. Jeg har aldrig i de 50 år jeg har arbejdet med pædagogiske test givet udtryk for at test og standarder har den afgørende rolle for noget som helst. Med hensyn til standarder har jeg med et vist held forhindret, at der er blevet udarbejdet standarder for de test jeg har været involveret i. Det har jeg ikke kunnet gøre med DNT fordi jeg intet havde at skulle have sagt i den sammenhæng, men havde det været op til mig havde de ikke været der. Hvis man vil beskrive børns læring kan det naturligvis gøres uden standarder. Hvordan vil det tage for mange ord at forklare her, men du kan jo bede Jeppe Bundsgaard at forklare hvad kriteriebaserede proficiency scores er på konferencen i september.

Og hvis det skulle interessere dig,kan du i linket nedenfor læse, at standarder heller ikke indgår som det vigtige i mit syn på pædagogik ;-) Vedr. Jeppe Bundsgaards kriteriebaserede proficiency scores vil der nok med de tre eftermiddagstimer, som er afsat til konferencen, være lige lidt for lidt tid - men måske Jeppe kunne uddybe her i tråden? https://www.folkeskolen.dk/658602/min-skole-er-doeende-2

Lejf Moos konkluderer ovenstående i sin artikel Professionernes fire diskurser, se dette link: file:///C:/Users/grand_000/Downloads/96972-Artikeltekst-198631-1-10-20170905%20(1).pdf. I lyset at Lejf Moos artikel forstår man bedre lærer Steen Kondrups kommentar i denne tråd: "Bare det, at der er nedsat "Rådet for børns læring" får nakkehårene til at rejse sig på mig og oven i købet med en tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof som formand." Samt lærer Anette Linds kommentar, også i denne tråd: "Jeg synes, man burde overveje at tænke Rådet for børns læring forfra." Dette indslag af Karen Ravn er i det hele taget et rigtig godt eksempel på, hvordan de vidende, erfarne og kritiske lærere kan gå hånd i hånd med den kritiske forskning, her med Lejf Moos´artikel, og sammen få mulighed for at komme til orde og på demokratisk vis få indflydelsen revet væk fra ´køb og salg-´samt ínput output-´diskursen - af Moos kaldet eduBusiness diskursen, se artiklen - og få uddannelserne og pædagogikken tilbage til de demokratiske og menneskelige fora . PS. Folkeskolen.dk er ét af de vigtige demokratiske fora for pædagogik og uddannelse, som stadig er tilbage, Tak!

https://www.folkeskolen.dk/654029/ny-bog-skolen-blev-lige-saa-stille-topstyret-uden-en-faglig-debat https://www.folkeskolen.dk/589216/ny-bog-folkeskolen-er-paa-vej-til-at-blive-en-oecd-skole

Charlotte Rønhof formand for Rådet for Børns Læring med: "Vi bliver nødt til at tage en faglig kritik (om de nationale tests) alvorligt, men det, der er lidt ærgerligt, er, at fordi der er mange, der føler meget stærkt for og især imod test, så bliver debatten tit meget sort eller hvid". www.folkeskolen.dk/815874/raadet-for-boerns-laering-taenk-de-nationale-test-forfra#816214 Claus Holm: "Sagt på anden vis: Allerede 2½ år gammel bliver et finsk barn testet for spirende kognitive problemer. Og når barnet bliver 6 år, er lærerne i stand til at imødegå vanskelighederne ved brug af en række testresultater. Det er sådan en samarbejdskultur, der skaber organisatorisk læring og leverer lighed gennem en individuelt orienteret undervisnings- og læringsindsats." www.folkeskolen.dk/816369/dpu-leder-kig-paa-den-finske-maade-at-teste-elever-paa#817036

Test eleverne i det de har fået undervisning i og giv dem en chance for succes. Dette vil de vokse og gro i. Hav tillid til den Danske lærerstab og lad være med at tro, at i ved hvad der foregår, eller have en ide om, at i kan bestemme hvad der skal foregå. Alle lærer ved at det er elevsammensætningen der bestemmer, dette er også grunden til at vi ikke bare kan genbruge. Til alle DJØF'er eller hvad i nu har af uddannelse: få jer et liv.

Kære Alle I håb om at vi kan holde den gode tone og respektere, at vi i et demokrati ikke nødvendigvis er enige og heller ikke skal være det, vil jeg blot sige, at jeg glæder mig til konferencen. Jeg glæder mig til en nuanceret debat. Jeg glæder mig til at høre for og imod. Selv er jeg ganske glad for de nationale test. Jeg har altid brugt dem som et supplement til den del af min danskundervisning, der handler om læsning. Jeg fortæller altid mine elever, hvordan testen er skruet sammen, og hvad de kan forvente, ligesom jeg understreger, at det ligeså meget er min læseundervisning, der bliver testet, som det er deres evner til at kunne læse testspørgsmål i 45 minutter. I min optik giver de nationale test mig et overordnet, upartisk indblik i, hvor mine elevers læsekundskaber og min læseundervisning ligger i sammenligning med resten af landet – og det synes jeg er interessant viden. Det motiverer mig til hele tiden at forbedre min læseundervisning og samtale med mine elever om, hvordan man bliver en dygtig læser – uanset de forudsætninger man har med hjemmefra. Jeg kan forstå, at nogle oplever, at de ikke kan bruge den nationale testfeedback til noget som helst. Den uheldige situation har jeg heldigvis aldrig været i. Jeg har kun oplevet, at de nationale test i dansk læsning har understøttet det mine og mit teams hjemmelavede læsetests også viste - og det synes jeg virker trygt og troværdigt, når jeg informerer elever og forældre om elevens faglige læsestandpunkt i dansk.

Tine, hvorfor skal skolen bruge hundredevis af millioner og masser af kostbar tid på test, der i bedste fald blot bekræfter, hvad vi i forvejen ved?

Hej Tine. Jeg har hørt fra andre lærere, at de nationale test ser ud til at fungere nogenlunde tilfredsstillende på skoler med mange tosprogede, hvor der er udfordringer med elever, der har utilstrækkelig sproglig viden og formåen på dansk. Hvilken slags skole arbejder du på?

Kære Christian Sauer og alle andre. Som jeg skriver i mit indlæg, så er det en stor motivationsfaktor for mig at få et ”overordnet, upartisk indblik i, hvor mine elevers læsekundskaber og min læseundervisning ligger i sammenligning med resten af landet”. Jeg er tilhænger af national dataindsamling (der ikke er foretaget at Google, Facebook eller andre udemokratiske, ikke-forskningsbaserede multinationale virksomheder), som kan bruges fremadrettet til at forbedre og forfine min og mine kollegers undervisning til gavn for elevernes læring. Jeg bruger ikke masser af unødvendig tid på de nationale test eller andre test, som mine elever møder i løbet af deres skoleliv. På samme måde som jeg bruger tid på forberedelse, undervisning, feedback, elevsamtaler, forældrekontakt og på at skrive dette indlæg, bruger jeg også vigtig og værdifuld tid på de nationale test. Jeg synes ikke, det er en skam, at en uvildig, forskningsbaseret national læsetest i dansk bekræfter de resultater, som hjemmelavede tests og tests fra private undervisningsportaler viser - tværtimod. Jeg oplever, at dette ”dobbelttjek” af min læseundervisning har en meget, positiv effekt på tiltroen til resten af min danskundervisning. Når den nationale læsetest bekræfter, hvad jeg ved i forvejen, stiger elevernes, forældrenes og min ledelses respekt for mine faglige vurderinger på alle andre områder af danskfaget, og den respekt er meget værd.

Tine, er du bevidst om, at de nationale test på individplan måler så unøjagtigt, at resultatet er komplet intetsigende?

Kære Christian Jeg er bevidst om, at nogle lærere og skoleledere har den oplevelse. Er du bevidst om, at der er lærere ude i det danske land, der ligesom jeg, aldrig har været i den situation? Jeg glæder mig til en god konference d. 3. september. Lad os stikke hovederne sammen og diskutere for og imod de nationale test face-to-face. Vi kan også aftale at sidde ved siden af hinanden?

Tine, det er ikke en 'oplevelse, nogle har'. Det er den konklusion vores to fremmeste forskere på området kommer frem til efter en grundig undersøgelse. https://www.folkeskolen.dk/657013/ny-undersoegelse-nationale-test-maaler-baade-forkert-og-usikkert

Kære Christian Jeg glæder mig til en spændende konference d. 3. september. Har du lyst til at sidde ved siden af mig?

Tak, Niels Christian for de pæne ord. Jeg synes vi skal anerkende behovet for/ønsket om at få mere "objektive" indblik i en klasses elevers kompetencer inden for et område sammenlignet med hvad der er "normalt" for børn i den alder. Det kan være vigtig viden - også som Tine siger for at sikre at man som lærer har gjort det godt nok. Lige netop inden for læsning findes der jo mange test - og umiddelbart ville jeg forvente at flere af disse er bedre end nationale test, men jeg har ikke undersøgt det. I hvert fald er flere af dem - i modsætning til nationale test - baseret på forskeres arbejde og forholdsvis veldokumenterede. Og det er grunden til at jeg skriver, for Tine, du siger at "Jeg synes ikke, det er en skam, at en uvildig, forskningsbaseret national læsetest i dansk bekræfter de resultater" - og som sagt er jeg enig i at det kan være fint at få et eksternt blik. Men nationale test er *ikke* forskningsbaserede. De er udviklet i en hemmelig proces med et konsulentfirma som teknisk udvikler og af grupper som ikke er offentligt kendte hvem er, og der findes INTET materiale offentligt tilgængeligt som beskriver processerne omkring udviklingen og som begrunder at der skulle være tale om en valid og reliabel test inden for de områder testen hævdes at måle. Og dette er i mine øjne et af de helt store, meget alvorlige problemer med nationale test: Der er ingen mulighed for at gå dokumentationen efter for at sikre at der ikke er sket fejl, og for at sikre at det der måles, er relevant og fornuftigt konceptualiseret. For der er *ingen* dokumentation. Det er regel nummer 1 i forskning og testudvikling, at man skal dokumentere hvad man gør.

Kære Jeppe Det lyder jo helt konspiratorisk med hemmelige processer og konsulentfirmaer. Jeg konstaterer blot, at jeg har brugt de nationale test, lige siden de blev tilgængelige og altid har haft god gavn af dem som et tillæg til min læseundervisning. Jeg har aldrig oplevet resultaterne som komplet intetsigende, men tværtimod som et uvildigt og retvisende supplement til min elev- og forældrefeedback indenfor læseområdet.

Der kan være flere årsager til, at du oplever resultaterne af de nationale test som retvisende og uvildig, når det almindelige indtryk er, at de nationale test er usikre på elevniveau. En af årsagerne kan være, at du underviser på en skole, hvor næsten al undervisning foregår på engelsk. Det må give en anden fordeling af resultater end skoler, hvor undervisningen foregår på dansk. Hvordan ser dine resultater typisk ud? I praksis oplever vi store udsving på resultater for elever i middelområdet, der begår nogle fejl og har mange rigtige under testene. Men selvfølgelig findes der også elever, der kun begår ganske få fejl i de nationale test, og de får normalt et flot resultat. Jeg er mor til et par dygtige piger, der klaret sig ganske godt, hver gang de har været med i de nationale test.

Debatten bliver mere og mere interessant - på metaplan ... En professor får at vide, at vedkommende "lyder helt konspiratorisk" i en diskussion med en lærer, som skriver "Jeg har aldrig oplevet resultaterne som komplet intetsigende, men tværtimod som et uvildigt og retvisende supplement til min elev- og forældrefeedback indenfor læseområdet". Jeg synes ikke rigtig, at læreren forholder sig konkret til, hvad professoren skriver, men parkerer det som "konspiratorisk"? Meget interessant, synes jeg. Det virker bekendt.

Kære Tine Jeg tænker ikke der er en konspiration. Processen var blot gennemført af folk der ikke havde forudsætninger for det arbejde de skulle udføre. Jeg forestiller mig at de gjorde hvad de kunne, for at opnå de forudsætninger. Men de har ikke lagt det de har lavet, åbent frem, og det er et problem - og gør at det under ingen omstændigheder kan kaldes forskningsbaseret - eller objektivt for den sags skyld. Den statistiske model under nationale test tilsiger at med en usikkerhed på .55 SEM, vil der PER DEFINITION (eller matematik) være mange elever som får meget forkerte resultater. Det vil gælde alle typer af test, og det kan reduceres ved at eleverne får flere opgaver - ikke på anden måde (dvs. heller ikke ved skolesammensætningen, dog, hvis de er ualmindeligt dygtige eller dårlige, vil percentilværdierne være forholdsvis præcise fordi de dækker over meget stort dygtighedsspænd på logitskalaen). Faktisk har min kollega Christian Christrup Kjeldsen regnet ud at hvis en klasse udvikler sig godt - effektstørrelse på 0,4 - over et år, så vil 30% af dem *alligevel* få *dårligere* resultat i en test efter dette år, end de gjorde da året startede. Det vil altså se ud som om de udviklede sig negativt... Jeg ville føle mig rimelig mislykket hvis jeg fik den besked efter at føle at jeg havde gjort godt fremskridt: Du er blevet dårligere end da du startede. Og 30% vil tilsvarende få alt for høje resultater. Dette er statistik - det vil gælde uanset hvor godt eleverne følger reglerne når de tager testen, uanset hvordan skolen er sammensat osv. Så man kan ikke bruge disse resultater over for elever og forældre uden at være *meget* opmærksom på og gøre opmærksom på at de er meget usikre. Og her har jeg kun talt om usikkerheden - ikke at de ovenikøbet viser sig at måle forkert ...

Kære Tine. Din store motivation omkring en: ”overordnet, upartisk indblik i, hvor mine elevers læsekundskaber og min læseundervisning ligger i sammenligning med resten af landet" var min anledning til et "lille" forsøgsprojekt på matematikdelen. Allerede i 2015 var der et par elever, der ikke passede ind i mine forestillinger? Det fik mig til at nærlæse resultaterne siden. Har mange resultater og regneark fra de forløbne år. I min forstand var de misvisende. Prøven var for misvisende i sin natur. Jeppe Bundsgård og Svend Kreiner har påvist det i deres rapport. En elev med en "score" på 50 i skalaen: 0-100, kunne ligeså godt være 16 eller 84?? Overbliksmæssigt som national test er usikkerheden for høj! Som pædagogisk redskab fremadrettet for den enkelte elev er det ikke brugbart!! Vil gerne sidde ved siden af dig til konferencen, skal nok medbringe mine seneste års "analyser"😊. PS: Jeppe og Svends rapport er danskdelen, min er matematik på mellemtrin. Altså hele vejen rundt. PPS: Er glad for test, hvis jeg bliver klogere på den enkeltes fremskridt/mangler - hvordan de klarer sig i en så usikker test på landsplan, er for mig ligegyldigt! Lad os gøre tests pædagogisk anvendelige fremadrettet👍

Tine, kan det tænkes at påvirke dine vurderinger, at du ikke arbejder i folkeskolen, hvor de nationale test, som bekendt er obligatoriske, samt at du allerede i 2010 var udpeget af Løkkeregeringen som deltager i det såkaldte rejsehold, der mig bekendt på intet tidspunkt forholdt sig kritisk til den daværende regerings skolepolitik, herunder de nationale test?

Der har vist intet været skjult mht. hvem der deltog i projektet. Ministeriet arrangerede jo bl.a. en evaluering af resultaterne før testene blev sat i værks. Bl.a. med deltagere fra det konkurrerende DpU projekt som jo ikke fik opgaven. Det store problem er jo, at ministeriet ikke havde bedt Cowi om at dokumentere udviklingen of af prøvningen af testene på den måde man normalt dokumenterer at pædagogiske test fungerer som de skal. Jeg har i andre sammenhænge gjort opmærksom på at jeg tilbød ministeriet at skrive dokumentationen af afprøvningen af testene, hvis de bare ville lægge resultaterne ud på nettet. Det havde ingen interesse. Eller måske talte jeg kun med personer, der ikke havde noget at skulle have sagt. Til gengæld gjorde jeg en del ud af at dokumentere en analyse af de danske PISA resultater, som jeg blev bedt om at foretage, og forklarede, at det jeg gjorde der, var præcis det samme som vi gjorde med DNT. Så man kan læse hvad vi gjorde, men ikke hvad der kom ud af det. Rapporten findes stadig på en af ministeriets hjemmesider, hvis man er interesseret. Og i øvrigt var det vi gjorde dengang præcis det samme som Jeppe og jeg gjorde med resultaterne fra 2017. Vi brugte et andet program til Rasch analyserne, men ellers var der ingen principielle forskelle. Det var præcis så forskningsbaseret dengang, som det I kan læse i vores rapport. Det er bl.a. derfor det er uforståeligt for mig, at der er nogen der ikke synes om de krav vi stiller til testene i vores analyse. Det er præcis de samme krav, som var vigtige for ministeriet i 2007-2010. Med hensyn til et videnskabelige kan jeg naturligvis kun stå på mål for det psykometriske og statistiske. Med hensyn til indholdet af testene er der andre der bør stå på mål, og det har indtil nu været frustrerende at der ikke er nogen, der vil gøre det. Hvorfor er der præcis tre profilområder i hver fag og på hvert klassetrin og er det de rigtige profilområde. Det er der ingen der vil tale om. Der er også mange der har kritiseret forskellige konkrete opgaver, og det har undret mig, at der aldrig er nogen af dem, der har konstrueret opgaverne som har taget til genmæle og har forsvaret deres opgaver. Har forklaret, hvorfor der ikke er noget galt med opgaven og at der - efter deres faglige vurdering - er tale om gode opgaver. Det forsvar mangler og det signalerer enten arrogance eller at opgaverne ikke kan forsvares. Det er ikke godt nok. Og det fører mig så til det sidste punkt. Er der overhovedet nogen af dem, der var med til at udvikle testene i sin tid, som er inviteret med til konferencen? Jeg har ikke hørt om nogen og det undrer mig. Jeg kunne forklare præcis, hvad der foregik på det rent tekniske plan og hvorfor. Og der må da også være nogen som kunne forklare valget af profilområder og konstruktion og indhold af opgaverne. Man skulle da tro, at det havde en vis interesse for både tilhængere og modstandere af DNT. Jeg håber I får en hyggelig dag. Jeg vil tænke på noget helt andet de næste fem måneder.

Jeg kan ved genlæsning af min kommentar se at det kan se ud som om jeg ikke mener at det statistiske arbejde bag testene er forskningsbaseret - det er det klart, for der kom Svend jo heldigvis til på et tidspunkt. Men som han så rigtigt siger, så er der ikke en officiel version af en beskrivelse af det statiske grundlag for testen, og det burde der være. Min kommentar handlede om det faglige grundlag for testene - altså hvad der testes, hvorfor det er relevant og hvilke aspekter af faget det tester. Den dokumentation mangler. Det er min fornemmelse at konferencen kommer til at handle mere om at se frem end tilbage - udgangspunktet er at nationale test måler forkert (i hvert fald i læsning 8. klasse, men som Georg siger, så er der stor sandsynlighed for at det også er tilfældet i andre fag og årgange) og på andre måder ikke fungerer. Diskussionen kommer så til at handle om hvad vi skal gøre nu. Den diskussion ser jeg rigtig meget frem til, for det bliver en kæmpe opgave for os alle sammen at få det tænkt ordentligt igennem, så vi får nogle instrumenter vi kan bruge - som lærere, skoleledere, elever, politikere, embedsfolk, forskere, forældre osv. Og så vi ikke igen står med lignende problemer om nogle år.