Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Katrine Fylking
(lærer og bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening)
19-09-2019 10:37
Alle elever har ret til kompetent vejledning!
Alle elever har ret til kompetent vejledning! Hvorfor er det kun de ikke uddannelsesparate elever, som kan modtage kompetent vejledning fra uddannede og dygtige UU-vejledere? Uddannelsesparate elever må nøjes med vejledning fra lærere og forældre, og det er ikke hverken rimeligt eller smart. UU-vejlederne kan noget, som lærerne ikke kan. Man kunne forestille sig, at alle elever, som havde brug for eller ønskede vejledning blev vurderet ikke uddannelsesparate, men med det endnu stigende pres oppefra på skolerne, at færrest muligt elever skal vurderes ikke uddannelsesparate, medfører, at elever, som ikke er afklarede i forhold til uddannelsesvalg, men dygtige fagligt, bliver vurderet uddannelsesparate. Og dermed har de ikke længere mulighed for at få individuel vejledning af en kompetent UU-vejleder. Der er brug for at gentænke systemet, der er brug for et eftersyn på hele området, og der er rigeligt at tage fat på. At fjerne uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse rykker ikke meget.