Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 27-09-2019 15:38
Hvad får Jacob og Pernille m. fl. til at tro, at den borgerlige opposition vil være med til at begynde helt forfra, skrive reformen om og give afkald på de nationale test som ledelsesværktøj til spanking af skolerne og deres ansatte til fordel for et blødt pædagogisk redskab skruet sammen på lærernes præmisser? V, DF, K, LA og NB vil da benytte lejligheden til at gøre livet surt for regeringen! De vil da råbe 'forligsbrud', og det vil få S til ryste på hånden.
Deaktiveret bruger 27-09-2019 17:16
Det bliver politikerne ikke ene om at bestemme
For forud for næste omgang i manegen med Nationale Tests og Trivselsmålinger vil der til foråret blive iværksat en informationskampagne, rettet mod forældre og elever, omkring udvalgte folkeskoler. Kampagnen vil sigte på at give reelle oplysninger om faren for individet og samfundet ved at lade børns evner og tanker måle og tvangsregistrere på livstid af staten. Denne kampagne vil være helt befriet for billig portvin og slesk tale fra ministerielle kommunikationseksperter. Nærmere information følger...
Kristian Mehlsen (Folkeskolelærer) 27-09-2019 21:32
Og i mens de snakker...
så sørger størstedelen af lærerne for, at de børn politikkerne lader i stikken, kommer godt igennem deres sværeste år - og hvordan - fordi vi ikke bekymrer os om, hvad de siger...og så må vi bare håbe, at de straffer dem, når de kan stemme...!
Marina Norling (Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.) 27-09-2019 22:26
Sikke en overraskelse
Bliver de nationale test alligevel ikke sat i bero? Vil man alligevel ikke droppe testene i anden og tredje klasse? Det er da en overraskelse! Jeg havde godt nok regnet med, at det ville ende sådan, men alligevel er jeg overrasket over, at det gik som det gik. Jeg har ikke haft lyst til at udbasunere mine negative forventninger til en eventuel udfasning af de nationale test, men nu har jeg lyst til at åbne lidt op for posen med mine forventninger. Jeg forventer, at der kommer til at ske nyudvikling af de nationale test, og at denne udvikling bliver ledet af "testmagerne" bag de nuværende nationale test. Det betyder, at vi kommer til at se samme unoder ved de nyudviklede test, som vi har set med de gamle. Fx regner jeg med, at dokumentationen for de nyudviklede test kommer til at bestå i komplekse anprisninger og kontant nedgøring af kritik, sådan som vi har oplevet det med de nuværende test. Jeg regner bestemt ikke med, at de nyudviklede test vil bygge på et solidt veldokumenteret grundlag. Jeg regner med, at "testmagerne" bag de nuværende nationale test allerede har været i personlig kontakt med ministeren, og besnakket hende med kompleks tale, der beskriver, hvorfor det er bedst med en test, hvor ingen lærere, elever eller forældre kan forstå og forklare, hvad et resultat i det nationale test betyder, og hvordan det beregnes. Jeg håber virkelig på, at vi ikke kommer til at opleve en genopførsel af Kejserens Nye Klæder ved de nyudviklede tests, sådan som vi gjorde sidst, hvor ministeren og ministeriet var ganske forblændet af testenes kompleksitet og optrådte som de gamle minister i det elskede eventyr. Men eventyret er fortalt så tit, og mon ikke vi kommer til at se endnu en minister i samme rolle: "Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. "Herregud!" tænkte han, "skulle jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det må ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!""
Nikolaj Thomsen (Lærer) 28-09-2019 00:00
Hvor er begrundelse for bevaring af NT
Man har et tilsyneladende et standpkt til man tager et nyt..... Den nye regering har tydeligt tilkendegivet at de ville afskaffe de NT. Men....... Nu mener man så pludseligt at man først kan droppe de helt ubrugelige og beviseligt fejlbehæftede test, når man har udviklet en ny test. Jamen man kan ikke undgå følelsen af at tale en til massiv tyk egetræsdør. Det giver simpelthen ingen mening at bare fortsætte brugen af et produkt, hvor selv dem der står bag det siger at kvaliteten ikke er god nok eller valid. Jeg ville da heller ikke sætte mig ind i en bil, hvis jeg fik at vide at bremserne virker fint med tilføjelsen - for det meste- en gang i mellem svigter de:-( Udover denne problematik må politikerne og regering om ikke andet melde kulør og sige det som det er. Testen hverken kan eller skal ikke bruges pædagogisk overfor eleverne og forældrene, men er udelukkende sat i verden for at kunne indgå i bigdata maskineriet, så regnedrengene i undervisningsministeriet kan sammenligne skole mod skole eller område mod område. Fordi vi kan, ikke fordi det giver mening. Den "viden" kan på ingen måde bruges til noget der har betydning for elvernes udbytte af deres skolegang. Men med graferne og de forskellig koefficienter og andre lækkerier i hånden kan de konstatere at i områder med ressource svage familier har eleverne det svært, mens de mærkværdigt nok klare sig rigtig fint i områder med ressorcestærke familier. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, vi snakker om her. Efter endnu et par hæftige rapporter og undersøgelser konkludere man at der skal gøres noget ved den sociale arv :-) Kære lærere, samfundsborgere, politikere og meningsdanner m.v det har aldrig været vigtigere at vi anvender det værktøj, som ligger til rådighed kvit eller frit DEN SUNDE FORNUFT. For at skubbe på den udvikling overvejer jeg at oprette en portal for PseuØvDo opgaver, som på ingen måder er værdiskabende for den kerneydelse man arbejder eller snarere skulle arbejde med. Her kan man så indrapporterere arbejdsopgaver som på ingen måde giver nogen form for mening. Et eller andet må vi køre for at få vendt skuden på ret kurs igen.
Richard H. Sørensen (Lærer) 28-09-2019 00:18
Morderniseringsstyrelsen og hele NPM -apparatet, skal jo have noget at styre og regulere med, ellers er man jo overflødig. Og nu er hele systemet jo bygget op om dataledelse, så kan man ikke lige stoppe. Skulle man forvente andet fra liste A, der jo alle har været med siden 2013? Det havde vi jo håbet på, men vi nok også nok lidt nemme og naive.
Richard H. Sørensen (Lærer) 28-09-2019 07:32
Rettelse: Moderniseringsstyrelsen ikke Mord..
Jens Hougaard Nielsen (Lærer) 28-09-2019 08:37
Breaking News - lærermangelproblemet løses ved flere test :-P :-P :-P
Forhåbentlig en helt igennem useriøs joke: Et forskerhold på Økonomisk Institut i Århus har netop konstateret, at en testning har samme effekt som 2 - 3 mdrs skolegang. Og her kommer så min useriøse konsekvensberegning ind: 4 - 5 testninger om året vil således gøre anden skolegang overflødig, hvorfor logikken tilsiger, at denne kan erstattes med en pasningsordning. Dette vil så samtidig løse problemet med mangel på faguddannede lærere. :-P https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-forskning-nationale-test-styrker-eleverne-markant
Svend Kreiner 28-09-2019 09:46
@jens
Din joke er udemærket. Det er økonomernes påstande om markante effekter, der - diplomatisk formuleret - er grænsende til at være useriøse. Deres påstande om at effekten af at blive testet tidligere svarer til en stor del af, hvad der opnås i løbet af et skoleår er beregnet ved forholdet mellem den effekt de beregnet og nogle effekter af et år i skolen i usa på nogle helt andre test. Man kan finde de tal de bruger på side 28 i den rapport som man kan hente her: https://ies.ed.gov/ncser/pubs/20133000/pdf/20133000.pdf Det burde være klart for enhver, at Analyser af hvad der sker med en anden test i usa i løbet af et år, intet fortæller om hvad der kunne ske med dnt resultater i Danmark. I øvrigt glemmer forfatterne at minde om at deres egne beregninger af forholdet mellem dnt og usa resultater ville se helt anderledes og dårligere ud, hvis de havde regnet på tal fra matematik, samt at effekten af at teste tidligere i matematik er langt fra at være statistisk signifikant. Hvis der skulle være en effekt, som ikke kan påvises statistisk med resultater fra 40.000 elever, så er det i bedste fald en meget meget svag effekt. Sammenligningen mellem de amerikansk og danske tal er et retorisk kneb, som de bruger for at overbevise læserne om at de har noget meget vigtigt. Det hører ingen stder hjemme i en videnskabelig rapport og reviewerne burde have bedt forfatterne om at vurdere størrelsesordenen af effekten på en anden måde. Det kan godt lade sig gøre, hvis man forstår hvad tallene viser, men det vil jeg vende tilbage til i en anden sammenhæng.
Marina Norling (Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.) 28-09-2019 11:01
Effekten af at have en lockoutet lærer i klassen
Tusind tak til Jens for det aktuelle link. Der står om effekten af de nationale test: "Effekten er samme størrelsesorden, som hvis man har en ekstra lærer i klassen ti timer om ugen i et helt år. Det er en meget dyr metode at opnå nogenlunde samme effekt, som kan nås med de nationale test, siger Helena Skyt Nielsen." Hvis man har fulgt med i forskningen, så ved man, at forsøget med den ekstra lærer i klassen blev foretaget under lockouten af medlemmer af Danmarks Lærerforening, og at man i øvrigt fandt, at effekten var større, hvis der var en ikke-uddannet person med i undervisningen. Men undervisningsministeren bliver nødt til at stole på den forskning, hun bliver præsenteret for. Hvad skal hun ellers gøre? Vil hun fremstå som en dygtig minister, så har hun ikke andre valg end at bygge sin politik på forskning, selvom forskningen består i luftkasteller.
Marina Norling (Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.) 28-09-2019 11:27
Hvem blev sammenlignet i undersøgelsen?
Jeg har fundet rapporten med elever, der blev ramt af nedbrud i testsystemet under testene i 2010. Det ligner jo et naturligt eksperiment, hvor nogle elever og deres lærere blev forhindret i at deltage i de nationale test af årsager, som de på ingen måde kunne gøre for eller gøre noget ved. https://dpsa.dk/papers/NT_Paper_180917.pdf?fbclid=IwAR15q_31wnkA3XiejdkJ-nFPuPh9ibyL1wYaYHoPvJ0PRTSuwSgNS15hlZ0 Men det er ikke rigtigt. Det var muligt for lærere at genbooke testen i 2010, og skoler med en veletableret testpraksis har helt sikkert sørger for, at alle klasser, der blev ramt af nedbrud blev genbooket. I rapporten fremgår det, at omkring halvdelen af eleverne der blev ramt af de tekniske vanskeligheder blev genbooket. Hvad skete der med de elever, der blev ramt af nedbrud, men tog testen på et senere tidspunkt. Indgår de i sammenligningen? Tilsyneladende ikke. Det ser ud til, at der kun indgår elever i forsøget fra skoler med en temmelig usystematisk testkultur, hvor elever ikke bliver genbooket med nedbrud i testsystemet. Man kan læse om det i rapporten. Hvis det kun er skoler med en usystematisk testkultur, der bliver sammenlignet med resten, så siger resultaterne ingenting om effekten af at deltage i de nationale test. Resultatet fortæller derimod, at det er en fordel for elevernes resultat, når de går på skoler, der bruger resurser på at etablere en systematisk testkultur. "For the subsequent empirical analysis, we select all individuals who took the compulsory reading or math test in 2010 or who were exposed to the crash, but did not take the test. This amounts to 136,887 students in reading and 46,338 in math. We exclude students who were neither exposed to the crash or took the test, and our empirical results should be interpreted as conditional on taking the test or being exposed to the crash (or both)."
Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 28-09-2019 13:42
Jeg kan supplere Marina Norlings indlæg med at sige, at det var første år med de regulære test, nedbruddet i de 14 dage skete. Jeg kan godt huske det, jeg var på min skole ansvarlig for testene, og de ramte klasser fik booket nye tider. Der var masser af tid. Men - der var tekniske vanskeligheder. Administrationsdelen af programmer er klodset og ufine, og mange lærere - og mange skoler - kæmpede med at booke og gennemføre testene. Uerfarne brugere skulle have hjælp. Det kræver desuden enten et computerlokale eller et klassesæt af bærbare at gennemføre sådan en test. Og begge dele skal være funktionsdygtige, ellers giver det eleverne lavere resultat. Mens det er rigtigt, at nedbruddet temmelig tilfældigt ramte de klasser, der havde reserveret i lige den periode, så var det IKKE tilfældigt, hvem der ikke fik lavet en ny booking. Det er meget, meget nærliggende at tænke, at de personer, der har haft de mindste it-kompetencer, har opgivet at gennemføre den test. Og det betyder så også, at det er dem, der dårligst har kunnet hjælpe deres elever teknisk igennem testen, der ikke har taget den første test - og når deres elever så når til den næste test, så har de ikke prøvet det før, og får stadig ikke god hjælp ... Er der da brug for hjælp til testene? Ja, tag bare en ting: Der er en opgavetyper, der bruges i alle test og alle emneområder. Det er den, hvor man skal flytte et ord, et billede, et tal, en sætning eller et bogstav hen på den rigtige plads. Almindeligvis skal man, når man vil flytte øget med musen, klikke på emnet og holde museknappen nede, mens man flytter emnet til den nye plads, hvis man slipper knappen. I nationale test skal man klikke på emnet slippe knappen, flytte musen til det nye sted og klikke på det. Det voldte store problemer i begyndelsen - børn prøver det, de er vant til. Når de kender de nationale test, vænner de sig til det. Men alene sådan en detalje kan give signifikant lavere testresultat hos dem, der ikke får prøvet testen af.
Deaktiveret bruger 28-09-2019 14:24
Rapporten overser vist en indlysende fejlkilde
Jeg har lige skimmet rapporten, og det lader ikke til at der tages højde for at de elever og lærerer som blev ramt af nedbrudet kunne tænkes at performe dårligere i de følgende års test alene af den grund at de, grundet den dårlige oplevelse, havde mistet tilliden eller motivation til testsystemer. Så det kan tænkes at testsystemet har forringet resultatet hos dem der blev ramt af nedbrud, frem for at forbedre resultatet hos der som kunne tage testen som planlagt. Jeg kan have overset det, men hvis der ikke er taget højde for denne potentiale fejlkide, så er rapporten er stykke venstrehåndsarbejde.
Deaktiveret bruger 28-09-2019 14:40
Rapporten overser vist en indlysende fejlkilde
Jeg har lige skimmet rapporten, og det lader ikke til at der tages højde for at de elever og lærerer som blev ramt af nedbrudet kunne tænkes at performe dårligere i de følgende års test alene af den grund at de, grundet den dårlige oplevelse, havde mistet tilliden eller motivation til testsystemer. Så det kan tænkes at testsystemet har forringet resultatet hos dem der blev ramt af nedbrud, frem for at forbedre resultatet hos der som kunne tage testen som planlagt. Jeg kan have overset det, men hvis der ikke er taget højde for denne potentiale fejlkide, så er rapporten er stykke venstrehåndsarbejde.
Deaktiveret bruger 28-09-2019 14:42
Undskyld dobbelt posteringen
Belkager
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 28-09-2019 15:39
En gruppe økonomer har fundet ud af, at nationale test gør eleverne dygtigere? Jamen det er jo notorisk usandt. Virkeligheden siger det modsatte. Følgeforskningen viser stilstand eller tilbagegang på samtlige fagområder. Hvordan kan sådan en løgn ramme overskrifterne?
Henning Nielsen (Friskoleleder) 28-09-2019 15:52
Det er ret tydeligt, Niels Christian. Det er skrevet og lavet af folk, som ikke forstår sig på skole.
Teija Vainio-Pedersen (lærer) 28-09-2019 22:46
Skal lærerne ikke inddrages?
'Sådan en nytænkning kræver både grundige overvejelser og bred inddragelse af både elever, forældre samt partierne bag folkeskoleforliget". Jeg hæftede mig ved en 'sjov' detalje: hvorfor skal man ikke også indrage LÆRERNE? Det er vel bare fortsættelsen fra lockoutet; at alle andre ved bedre hvordan en god skole skal skrues sammen...???! Lærerne er bare offentligt ansatte som skal gøre hvad de får besked på?
Line Lykke Nielsen (lærer) 29-09-2019 23:33
Prisen!
Er det ikke omkring 300 milioner testene har kostet? - det ville jo også være kedeligt for dem der har bestilt så dyr en varer, hvis den viser sig ikke at være god, især til det den skal bruges til at opmåle elevers faglige niveau.
Svend Kreiner 30-09-2019 00:11
Prisen for dnt
Jeg har kun hørt om et mindre trecifret millionbeløb, men jeg ved det ikke. Under alle omstændigheder har det kostet så meget, at der ikke burde være alvorlige problemer. Det er nemt, men ikke særlig behageligt at være bagklog, og man burde sætte sig ned og lave en liste over alle de fejl, der er begået, så man ikke begår de samme fejl næste gang. Det forhold at man ikke inddrog brugerne (altså lærerne) i definitionen af kravene til indholdet er kun en blandt mange fejl.