Kan det virkekig passe at der ikke findes en eneste anden kandidat til formandsposten i DLF? A. Bondo Christensen, en formand der har tabt overenskomst kampen to gange og nu skal prøve igen? Alle gode gange 3?

DLF har nået det absolutte nulpunkt hvad angår resultater. Det afholder dog ikke hovedstyrelsen fra at foreslå lukrative aftrædelsesordninger til sig selv. Jovist, stemmer koster.

Lærernes problem er, at det generelt er søde og rare mennesker, der tror på det bedste i andre. Vi er naive i vores tilgang til verden (jeg er også naiv i min grundstemning og gammel). Vi er konstruktive og arbejder generelt opbyggende i vores tilgang til verden. Desværre er det egenskaber, der ikke er ret meget bevendt i en kampsituation. Når den den lokale bande står og spærrer fortovet, så er det nok ikke fordi, at de gerne "vil snakke om det". Arbejdskamp koster. Hvis ikke vi en gang imellem viser muskler, men vil snakke os til det hele, så tager det lang tid og for mange kolleger for lang tid at få ordentlige arbejdsvilkår. Den allervigtigste faktor er, at vi kan skabe appel i befolkningen. Det sker ikke ved offerfortællinger om lærerne, men nærmere at se på de virkelige ofre, nemlig den stadigt større gruppe af elever, som ikke overlever konkurrenceskolen. Vi mangler at forklare den særlige måde lærere aflønnes på, så det er til at forstå for mennesker udenfor lærerverdenen. Vi er gået fra akkordarbejde uden loft, til akkordarbejde med loft. Eller som jeg har hørt det forklaret: Før blev vi betalt med tid for en opgave, nu betales vi for vores tid. Dette indebærer, at der kan puttes alle mulige opgaver ind og tempoet kan tvinges op. Da vi som tidligere nævnt er flinke, ansvarlige og naive mennesker i Dlf, så løber vi bare stærkere af hensyn til eleverne, men denne regnearkskonstruktion vi er sat ind i, den slider produktionsapparatet op. I dette tilfælde er det lærerne - og vil deltager sgu selv i det. Vi ser flere og flere lærere stoppe og i særdeleshed de ældre. Måske ikke så meget af lyst, men fordi de kan eller er nødt til det. Regnearket får nye billige lærerkræfter, men skolen tømmes for erfaring, som også har en stor værdi i vidensproduktion. Kassen stemmer, men produktet bliver ringere. Hvor vil jeg så hen med det? Det er måske på tide, at der sker et generationsskifte, og de unge får lov til at komme til. De taler de unges sprog. Det giver en helt anden signalværdi, at ung og gammel arbejder sammen, end det indtryk jeg i dag er efterladt med. Det indtryk er, at ABC er igang med en god gang taburetrodeo. (Nyt ord) Nu gælder det om at blive siddende så længe som muligt. Dette fordi et næstformandsvalg kædes sammen med formandens forbliven. Nu er ABC den længst siddende formand - har slået Stinus Nielsens rekord. De eneste rekorder, der er tilbage, tilhører eneherskere i eksotiske lande. ABC er selvfølgelig sød, rar og pænheden selv - jeg kunne godt bruge, at han fandt sin indre Preben Møller frem en gang imellem. Færgen sejler ikke, før end matroserne har fået opfyldt deres krav.

Erik René Nielsen, Hørt hørt! Overraskende få har, her i kommentarfeltet, en mening om dette, når jeg tænker på hvor mange kommentarer "Nationale test " udløser. 🙄