Uden socialpædagogik kommer skolen INGEN vegne. Og det er lige præcis dét problem, som skolen har svært ved at erkende og handle i forhold til. Meget fint udtrykt af Munkholm. Det værste er, at vi har svært ved at have en samtale om det. Fakta er, at polariseringen blandt eleverne bliver større og større, at almenskolen ekskluderer de anderledes (i vidt omfang), og at eleverne med sociale problemer har det svært - meget svært i skolen. Eller som en professionel udtalte i undersøgelsen 'På kanten af skolen' om de elever i udskolen, som har det meget svært fagligt og socialt: "hele vores skolesystem, [er] på rigtig mange måder ikke er skruet sammen til netop at kunne tage sig af den gruppe af elever [...]. Der er ikke én af dem (eleverne), hvor det ikke viser sig, at der ikke har været noget nede omkring børnehaven også. Det er et langt, langt forløb af udfordringer, de [har] mødt hele vejen, og når de så rammer den mur, der hedder karakterer og højere grad af faglighed, så står de simpelthen af”  Skolen fortjener at være og få respekt for at være en dannelsesinstitution - det fortjener eleverne også, at den er. Men at tro, at skolen kan nå de mål, som den ikke når idag, blot ved at give mere undervisning, og uden en massiv socialpædagogisk indsats føre ingen hensigtsmæssige steder hen. Jeg håber, for de børn som har det socialt svært, at skolen bliver og anerkendes for også at være en socialpædagogisk institution - det bliver den med viden, kompetencer og et stort velmenende hjerte.