Det er måske ikke helt korrekt, det du skriver. Personligt har jeg gennem flere år kritiseret lærernes arbejdsforhold blandt andet på folkeskolen dk. og i mange andre sammenhænge. Vi er en del læreruddannere og forskere, som igen og igen har skrevet om konsekvenserne af den nye folkeskolereform. Når det er sagt, skal du passe på, at du ikke sætter et kausalt lighedstegn mellem læreruddanneres politiske engagement og så de strukturelle realpolitiske forhold. Her kunne du fx med fordel adressere din kritik til politikerne (regeringen) og især til Dlf., som leverer stående applaus til den socialdemokratiske undervisningsminister i en misforstået forståelse af, at selvsamme parti jo har hovedæren for lærernes dårlige arbejdsvilkår. Det har undertegnede og andre læreruddannere også skrevet meget om. En sidste kommentar: læreruddannelsen skal ikke tilpasse sin faglige og didaktiske tilgang til lærernes vilkår i skolen . Det ville være absurd ikke at forfølge de bedste faglige, didaktiske og pædagogiske eksempler på god undervisningspraksis. Endelig er du ikke bekendt med læreruddannernes tilsvarende forringede arbejdsvilkår. Underviserne på læreruddannelsen underviser 35% mere end de gjorde før LU13. Det er faktisk beundringsværdigt, at læreruddannelsens undervisere rent faktisk forsøger at holde en høj faglig standard, selv om de arbejder under stærkt forringede vilkår. Din tilpasningstænkning holder ikke vand og din orientering om den reelle virkelighed kunne godt tåle et større eftersyn og indblki i de reelle forhold med al respekt.

Jeg er lærerstuderende, og kan sagtens nikke genkendende til det hun skriver. Vi bliver undervist i hvordan noget bør være, og forholder os ikke til hvordan noget er. Ideologisk set, skal man helst selv lave sine undervisningsmaterialer... Og bevares, det stræbes der også efter, at vi gør (man gør) på læreruddannelsen. Men jeg har mit første møde tilgode, med en praktiserende lære, som ikke benytter sig af allerede eksisterende materialer. Det jeg tror, Henriette mener er, hvorfor bliver vi ikke undervist i hvordan planlægning af undervisning også kan se ud. Hvorfor er der ikke lærere der kommer på besøg på uddannelserne og viser, hvordan virkeligheden hænger sammen. Jeg har mine bange anelser om, at det til dels har at gøre med faglig stolthed, og dels det faktum, at det måske (og jeg mener MÅSKE) er tabu at tale om blandt de professionelle. Jeg ved det ikke, så det er udelukkende et spørgsmål, der står for egen regning. Men det kan ikke sige nok gange. Det vi bliver undervist i, på læreruddannelsen, om kritik af læremidler o.l. Bliver kun brugt på netop læreruddannelsen. Jeg er i hvertfald ikke stødt på det, uden for.

Pelle@ Både du og Helene blander nogle ting sammen. Arbejdsvilkårene i skolen er ikke lig med undervisning, fag, didaktik og pædagogik. Arbejdsvilkår handler om lærernes arbejdsbetingelser, forberedelsesfaktor, antal af arbejdstimer, samarbejde mellem skole og hjem, teamsamarbejde, løn osv. Disse arbejdsvilkår er blevet forringede med den nye folkeskolereform og lærernes nuværende overenskomstforhold. Disse aspekter er selvsagt ikke et anliggende for underviserne på læreruddannelsen, medmindre vi skal kæmpe en fælles politisk sag (Vi har faktisk rigeligt som læreruddannere beskæftiget med at forbedre vores egne arbejdsvilkår, jf. mine betragtningen ovenfor). Som kommende lærere må I adressere de dårlige vilkår for undervisningens tilrettelæggelse til jeres fagforening DLF. Det er også en god idé at adressere sin kritik og kamp til regeringen og politikerne, som bærer hovedansvaret for tingenes tilstand. Men hvad kan vi så gøre på læreruddannelsen? Vi kan give jer en ordentlig undervisning. Fx er det vel en god idé at indføre jer i grammatik (hvis I er danskstuderende) med henblik på at styrke jeres vejledningskompetence i forhold til elevernes skriftlige fremstillinger. Det er vel også en god idé at indføre jer i forskellige læsemetoder og læsestrategier, som I kan bruge i forhold til elevernes læsetilegnelse. Endelig er det vel også en god idé at indføre jer i forskellige analysemetoder, som I kan bruge i litteratur - og medieundervisningen osv. Jeg har gennem flere år animeret de studerende til at udarbejde deres egne selvstændige læremidler, som vi også har afprøvet ude i skolen i forhold til elevernes modtagelse. Herefter har vi så reflekteret og justeret den feedback, vi fik fra eleverne. Det er da didaktisk eksemplarisk - er det ikke? Det synes de involverede studerende i hvert fald, som oplever et større ejerskab til deres egne didaktiske idéer og deres konkrete udførelse. Når I - Helene og Pelle - efterlyser en mere praksisnær tilgang fra os læreruddannere, som kan ækvivalere lærernes tilgang i skolen og deres nuværende realistiske omsætningsmuligheder, rører I ved et ømt punkt. Det vil jeg gerne medgive, men løsningen ligger ikke i , at vi på læreruddannelsen fx bruger de digitale læringsplatforme på Clio og Gyldendal - ukritisk. Det kommer vi ikke ret langt med, og det udfordrer vel næppe jeres kreative didaktiske idéer i jeres fremtidige praksis. Løsningen er ikke at lave et knæfald for de dårlige arbejdsbetingelser og så indrette et studium efter lærernes skiftende overenskomstvilkår. Undervisning, faglig og didaktisk tyngde må ikke blandes sammen med vilkår, så har vi på forhånd tabt muligheden for at gennemføre en god undervisning for eleverne. Pragmatik og ureflekteret prakticisme er ikke vejen frem!

Hvis læreruddannelsen kommer til at dreje sig om nuværende forhold folkeskolen. Lærer de studerende ingenting. De skal klædes på fagligt. Den praksisnære tilgang virker ikke i længden. Timepraktik er det nærmeste man kommer praksisnær undervisning, men man har jo opsagt de seminarielærere, der underviser ger. Pædagogik som selvstændigt fag eksisterer ikke længere. Besynderligt nok. Det gør samtaler vanskelige, fordi der fagligt ikke findes et fælles sprog, hvilket de to indlæg tydeligt viser. Det er meget tydeligt en sammenblanding af forskellige aspekter omkring pldagogik, didaktik,, undervisningslære, arbejdsforhold, på skolerne. Politiske aftaler mm.

Mere tid til både forberedelse og feedback til eleverne burde stå allerøverst på DLFs dagsorden. Jeg er enig i, at også underviserne på læreruddannelsen gerne må blande sig i debatten, men hovedproblemet er, at DLF har opgivet kampen for mere tid til forberedelse.