Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Anders Groth Olsen
(Projektleder hos Dansk Sang, Musiklærerforeningens Forlag)
08-11-2019 23:26
Men kan det nu passe?
I en tid hvor rigtigt mange lærere har forladt folkeskolen til andre fag (eller pensionering) i de seneste mange år, kan det virke besynderligt, at tallet af kompetente musikundervisere er stigende. For kan det nu virkelig passe? Vi ved at der uddannes ca. 100 musiklærere om året i øjeblikket. Det er skræmmende få, og tallet har været lavt i mange år. Samtidig er det slet ikke dem alle, der ender ude i folkeskolen.
Hvordan kan det være at tallet så er stigende?
Indberetningerne om undervisningskompetence foregår fra skolernes ledelser, der alene afgør, om en lærer er kompetent til at undervise i musik. Der er ingen objektive kriterier herfor, og læreren bliver ikke selv spurgt. En skoleleder kan altså med et pennestrøg afgøre, at musiklæreren er kompetent til at undervise i faget, hvis blot hun kan tre-fire akkorder på en guitar. Gad vide hvor ofte det sker? Mit gæt er, at det sker ret ofte. Og noget oftere end at en lærer vurderes til at være kompetent til at undervise i dansk, blot fordi man kan læse.
Der er behov for en revidering af kriterierne for at få stemplet til at være undervisningskompetent i musik. For der er med garanti ikke kommet flere uddannede musiklærere ud til at varetage musikundervisningen i de seneste 7 år.