Første skridt kunne evt. være at skifte nyudklækkede studenter og andre gode folk ud med uddannede lærere, som ikke længere behøvede shoppe rundt på skolerne efter bedre arbejdsforhold, da der, som andet skridt, kunne indføres en fælles bindende aftale?!? Blot en ugennemtænkt frokost-pause-strøtanke...

Kære Folkeskolen.dk: Hvordan kan man skrive en hel historie om øgede fraværsproblemer efter 2014 og ikke med et ord nævne den groteske forlængelse af undervisningstiden fra ca. 8.000 timer i hele skoleforløbet til 11.000 - finansieret ved forringelse af undervisningens kvalitet? Er der ingen, der har fortalt den norske forsker om det? Otte ud af ti elever siger, at de synes, skoledagene er blevet for lange, heraf halvdelen ALT for lange. Det er en fordobling siden før reformen. I indskolingen, hvis elever i øvrigt ikke engang indgår i tallene, har man forøget elevernes tvungne skoletid med 50% og kastet en masse elever ind i klasserne, som ikke burde være der uden støtte - heller ikke det omtales her. Næsten ni ud af ti forældre til børn, der har fået afkortet skoledagene via § 16b, siger, at de er rigtigt glade for det. 2 - to - ud af 100 siger det modsatte. Verdens længste discountskole er altså IKKE et et naturgivent vilkår, der ikke står til at ændre. Den kan ændres med et pennestrøg, hvis man vil. I debatten om den øgede mistrivsel i skolen står de lange skoledage som en kæmpestor lyserød elefant midt i rummet og trompeterer, mens alle gør sig umage for ikke at se og høre den. Er I blevet døve og blinde eller hvad?

Kære Niels Christian Vi bør efter min mening kunne skrive om forskellige emner og problemer uden hver gang at skulle nævne overgreb, lov 409 og alle de andre ulykker. Ellers ender vi jo som senator Cato - og det tror jeg nogen vil blive meget trætte af. Men godt at du holder os i ørerne, så vi ikke falder af på den. Venlig hilsen Hanne Birgitte, chefredaktør

Der føres fraværprotokol over alt! Skolens ledelse og sociale myndigheder kan jo bare se med og handle på tallene og det som lærerne påpeger. Som regel ved skolerne intet om, hvad der sker og hvad der tænkes på i kommunen. Lærerne kan også konstatere, at der er et gennemtræk af socialrådgivere på udsatte familier og har en fornemmelse af, at skulle starte forfra igen og igen.

Kære Hanne Birgitte I mine øjne er vi ved at ende i den modsatte logik: De lange skoledage fører så meget dårligt med sig, og udsigten til at komme af med dem er så ringe, at vi ikke orker at tale om det mere. Vi resignerer. Det er ligesom med Brexit, der hænger briterne så meget ud af halsen, at de ikke kan holde ud at tale mere om det. Forståeligt nok, men de slipper ikke. At drøfte problemerne omkring elevtrivsel og forøget pjæk, fravær og skolevægring uden at sige et ord om verdens længste discountskole, er simpelthen useriøst. Desuden er det et signal til reformpolitikerne om, at deres taktik med at tie problemet ihjel er ved at lykkes. Springet fra de 7.500 til de 11.000 timer er ikke et problem på lige fod med så mange andre. Det forværrer en lang række andre problemer drastisk, og derfor er der intet andet problem, der har tilnærmelsesvist samme omfang. Derfor hører det til allerøverst på dagsordenen

Hanne Birgitte Jørgensen skulle måske huske på, at den vedholdende romerske senator faktisk endte med at opnå det han ville - Karthago blev ødelagt!

Jeg bliver så ufatteligt træt i hovedet, når mit fagblad for niognirsende gang bringer en artikel fyldt med selvfølgeligheder, men fremlagt som om det var splinternye guldkorn til de uvidende lærere. Der står ikke en eneste ting i artiklen, som jeg ikke har vidst og praktiseret det meste af min lærertid. I hvert fald indtil 2013, hvor tiden til det sociale arbejde med børnene forsvandt til fordel for reform og alt for lange skoledage. For f ... hvor jeg savner dengang, da Folkeskolen var skrevet af og for lærere.

Hanne Birgitte Jørgensen. Mener du ikke at de lange skoledage kunne være en årsag øget elevfravær? Tror du “nogen” af dine læsere gerne vil høre Trude Havik vurdering? Hvis svaret er ja til blot et af spørgsmålene så skulle det første spørgsmål vel være stillet til Trude Havik.

@Jeppe Naturligvis kunne man have spurgt en forsker fra Stavanger, hvad hun tror er årsagen til skolefravær i Danmark. Det er dog ikke sikkert, at hun har så meget forskning at bidrage med her. Vi har tidligere skrevet rigtig meget om skolefravær og ghettopakke, hvor vi dækker andre vinkler. Se blandt andet: https://www.folkeskolen.dk/688980/socialraadgiver-formand-traek-i-boernecheck-vil-give-mere-skolefravaer https://www.folkeskolen.dk/655605/advarsel-straf-til-foraeldre-ved-elevers-skolefravaer-kan-ramme-familier-med-handicap https://www.folkeskolen.dk/627983/isaer-boern-med-diagnoser-og-boern-fra-socialt-udsatte-familier-har-et-hoejt-skolefravaer https://www.folkeskolen.dk/640469/pilotforsoeg-hjaelper-boern-med-hoejt-fravaer-i-skole https://www.folkeskolen.dk/581759/laerer-fravaer-er-fortvivlende---men-handler-ikke-om-skole @Sauer Min nok lidt for kække bemærkning til dig handlede mest om, at vi ikke kan tage de lange skoledage og den manglende forberedelsestid med hver gang, vi skal interviewe en forsker om hendes forskning. I hvert fald ikke, hvis hun ikke selv nævner det. @Gunnar Ja, du har jo ret, så måske skal man finde på noget, der svarer til den romerske senators PS :-) @Charlotte Vi prøver så godt vi kan, på trods af at vi ikke er lærere. Det kan du være sikker på. Men det er ikke det samme som du altid vil være enig i den måde, vi griber tingene an på. Venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør

Hanne Birgitte, du har naturligvis ret i, at I ikke kan citere nogen for noget, de ikke har sagt, eller gå i rette med nogen for ikke at have talt om noget, der ikke er bragt på bane. Jeg tror faktisk ikke, at den norske forsker her overhovedet skænker de lange skoledage en tanke. Det problem, jeg peger på, handler om, at det ikke nytter noget, at vi dæmper kritikken af verdens længste discountskole, bare fordi vi er trætte af at tale om den. Det gætter jeg på, du er enig med mig i. Og jeg ser altså en tendens til, at DLF er ved at kapitulere på dette punkt. Kongressens manglende lyst til at beskæftige sig med sagen, accepten af ministerens tavshed om den, Gyldals klodsede forsøg på 'stoppe snakken om de lange skoledage', og nu kan jeg tilføje: Hovedstyrelseskandidaternes påfaldende vægring ved at bringe den på bane i deres valgoplæg. Er der en eneste af dem, der taler eksplicit om de lange skoledage? Jovist er der mange andre problemer at tale om også. Men langt de fleste af dem forstærkes af den groteske undervisningsmængde, som intet gavner - andet end kommunernes SFO-budgetter.

Forskeren bliver i følge artiklen spurgt om træk i børnechecken, er det noget forskeren fra Stavanger har forsket i? Efter min mening bør fokus være på mulige årsager til fraværet og ikke hvordan vi sanktioner fraværet.

Man bør hæfte sig ved, at årsagerne er mange. Der er tale om bredt skisma af årsager, der ikke entydigt peger på lange skoledage. Ærgerligt i øvrigt at kalde vores folkeskole for en discountskole. Den skriver jeg bestemt ikke under på. Dermed skulle jeg bekende, at min og mine kollegers undervisning er præget af discount, og det er den ikke. Ser man på elevfraværet på min arbejdeplads, er der afgjort noget at tage fat på, og særligt i udskolingen. Vi oplever elever med højt fravær, og det er typisk noget forældrene giver tilladelse til, da vi gør meget ud af at orientere hjemmene om elevfravær. Det kan derfor undre, at det ofte kommer bag på forældrene, at deres barns fravær ligger et sted mellem 15- og 20%. Dette er ikke for at placere hele ansvaret hos forældrene, men her findes en del af årsagen, som det også nævnes i interviewet. Også de store elevers motivation har været på dagsordenen, hvilket i sig er en længere blog værd. Den følger snarest. Der er en tendens til at isolere motivationen omkring skolen, og efter min bedste overbevisning er manglende motivation ikke kun et stadie, som mange unge mennesker skal igennem, men motivationen præges også af den tid vi lever i. Det kunne blive en længere tråd. God aften.