De sidste mure i Europa er ikke væltet. Dvæl et øjeblik ved fotografiet på denne forside, og mærk suset fra det ubegribelige øjeblik af frihed, der gik igennem Europa i dag for 30 år siden. Berlin 9. november 1989 er vidnesbyrdet om alt det, vi altid må tro på: at selv den værste undertrykkelse ikke varer evigt. Totalitære stater kan underkue deres befolkninger med vold, magt og overvågning. I årevis. Men aldrig for evigt. Frihed, tillid og åbenhed vil altid i sidste ende vinde over tvang, kontrol og indespærring. Derfor lykkedes det en frihedselskende, undertrykt østtysk befolkning at bryde igennem muren. Derfor lykkedes det at vælte Sovjetunionens grumme satellitregimer med en kraft, ingen havde forudset. Og derfra er det lykkedes at skabe et europæisk projekt, der har sikret fremgang, fred og stabilitet. FOR GENERATIONEN efter 1989 forekommer det helt ubegribeligt, at østtyskere på den anden side af Femern Bælt for bare 30 år siden blev holdt undertrykt i et regime af vold, sindelagskontrol og overvågning. Den ondskab, der strømmede fra Østtyskland, skal kommende generationer ikke nødvendigvis forstå, bare den aldrig glemmer, at ufrihed og tvang kan vokse frem i alle lande og alle befolkninger, hvis der ikke værnes om demokratiske idealer og individuelle frihedsrettigheder. Den kamp foregår fortsat inden for EU’s grænser. I Polen krænker regeringen domstolenes uafhængighed ved at udpege dommere politisk. I Ungarn undertrykkes den frie presse arbejdsbetingelser på det groveste. Det er dybt kritisabelt, og vi må aldrig holde op med at protestere mod undertrykkelse og totalitære ideologiers magtmonopol. MEN I Vesten må vi også erkende, at vi endnu ikke har formået at skabe et ligeværdigt europæisk fællesskab. EU fremstår i dag som en herskabslejlighed, hvor de vesteuropæiske lande bebor de højloftede stuer, mens de øst- og centraleuropæiske lande er henvist til de tilstødende gemakker. Vi i Vesten skal gøre op med vores egne fordomme om, at vi ved bedre og har stærkere frihedsidealer end dem i øst. Det tog blot nogle få år at opbygge Berlin-muren. De sidste rester er endnu ikke fjernet. Hvis kontinentet skal forenes, må også det mentale jerntæppe falde. Skal vores generation udbrede den sejr for friheden, som 1989 repræsenterer, kræver det reelt ligeværd og ligevægt mellem øst og vest. Men netop i dag skal vi huske, at Østeuropa er langt mere frit, end nogen havde drømt om for 30 år siden. Vores udfordringer må ikke skygge for den historiske bedrift.cj